Ægteskab

Måske vælger I at blive gift af romantiske årsager – eller fordi I vil markere, at I er en familie. Men der er betydelig forskel på at leve sammen som ugifte og at leve sammen i ægteskab.

Vi skal giftes

Ægteskabet er en anerkendt samlivsform, som har juridiske konsekvenser i mange sammenhænge. Når I indgår ægteskab, opstår der forpligtelser og rettigheder for ægtefællerne, der vedvarer indtil ægteskabet ophører ved separation, skilsmisse eller død. Dermed adskiller ægteskabet sig fra det ”papirløse” samliv, som i meget høj grad er ulovreguleret.

De væsentligste konsekvenser af at indgå ægteskab er følgende:

  • Automatisk formuefællesskab
  • Arveret
  • Gensidig forsørgelsespligt

Automatisk formuefællesskab

Ved ægteskab får man – medmindre der aftales andet på korrekt vis – automatisk såkaldt formuefællesskab eller delingsformue. De to ord betyder det samme. Alt, hvad hver ægtefælle ejer på tidspunktet for ægteskabets indgåelse og alt, hvad ægtefællerne senere erhverver, indgår i formuefællesskabet. Der gælder kun ganske få undtagelser til denne regel.

Når ægteskabet ophører ved enten separation, skilsmisse eller død, vil det have stor betydning, at der er et såkaldt formuefællesskab. På det tidspunkt opgøres det samlede fællesbo, og hver ægtefælle (eller den afdøde ægtefælles dødsbo ) udtager halvdelen af boet. Det er altså en fordel for den ægtefælle, der er mindst formuende.

Hvis man som ægtepar ikke ønsker, at der skal ske ligedeling af formuen ved separation, skilsmisse eller død, bør man oprette en ægtepagt om særeje. Ved at oprette ægtepagt fravælger man reglerne om formuefællesskab helt eller delvist. 

Arveret

Når man indgår ægteskab, får man også arveret efter hinanden i modsætning til, hvis man lever sammen som ugifte.

Hvis afdøde ikke efterlader sig afkom, dvs. børn, børnebørn eller oldebørn osv., udtager eller arver den længstlevende ægtefælle hele boet.

Hvis afdøde efterlader sig afkom, bliver man som ægtefælle automatisk arving til halvdelen af arven efter afdøde.
I den situation, hvor en af ægtefællerne eller måske begge ægtefæller efterlader sig børn, kan det være fornuftigt at lave et testamente for at sikre den længstlevende økonomisk bedst muligt.

Kun ægtefæller kan sidde i uskiftet bo. Det er ikke en mulighed for ugifte par. Hvis den længstlevende vælger at sidde i uskiftet bo betyder det, at han eller hun slipper for at udbetale arv til børnene.

Gensidig forsørgelsespligt

Ægtefæller har gensidig forsørgelsespligt over for hinanden i modsætning til ugifte par. Man skal være opmærksom på, at den gensidige forsørgelsespligt kan have betydning også i forhold til modtagelse af offentlige ydelser.

Derudover kommer den gensidige forsørgelsespligt særligt til udtryk, når ægteskabet ophører. I forbindelse med at et ægteskab ophører ved separation eller skilsmisse, skal der tages stilling til, om der skal betales ægtefællebidrag.

Læs mere om de juridiske dele af ægteskabet