Tidligere praksis: Ingen erstatning under 15%
Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 1, at den skadelidte er berettiget til erhvervsevnetabserstatning, hvis erhvervsevnetabet er mindst 15%.
Erhvervsevnetabet fastsættes på grundlag af forskellen mellem den skadelidtes indtjeningsevne før arbejdsskaden og indtjeningsevnen efter arbejdsskaden.
For skadelidte, der efter en arbejdsulykke er i fleksjobs, gælder arbejdsskadesikringslovens § 17a, hvorefter tabet af erhvervsevne fastsættes på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet. Indtjeningen i fleksjobbet udgør summen af lønnen fra arbejdsgiveren og tilskuddet fra kommunen, jf. § 17a stk. 3.
Det følger af § 17, at der ikke ydes erstatning, hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15 pct.
Højesterets afgørelser – ny praksis
Denne regel har været håndteret således af arbejdsskademyndighederne, at hvis tab af erhvervsevnen blev beregnet til mellem 1 – 14 %, så fik den skadelidte ikke udbetalt erhvervsevnetabserstatning.
Den praksis har Højesteret gjort op med. Dels i dommen afsagt den 9. april 2024 og dels i nylig afsagt dom af 17. januar 2025.
I dommen af 17. januar 2025 pådrog den skadelidte sig i 2008 en diskusprolaps i forbindelse med sit arbejde som hjemmehjælper. Skaden blev i 2009 anerkendt som en arbejdsskade, og hendes erhvervsevnetab blev af arbejdsskademyndighederne i 2010 fastsat til 60 %, hvilket blev fastholdt i en række efterfølgende afgørelser. På et tidspunkt, mens skadelidte var ansat i et fleksjob, blev der truffet afgørelse om, at hendes erhvervsevnetab i en nærmere angiven periode i 2019, hvor hendes indtægtsnedgang var på henholdsvis 9,6 % og 8,8 %, nu var mindre end 15 %, og at hun derfor ikke var berettiget til erhvervsevnetabserstatning svarende til 15 %, jf. arbejdsskadesikringslovens § 17 a, jf. § 17, stk. 1.
Skadelidtes fagforening anlagde sag mod Ankestyrelsen og sagen nåede helt til Højesteret.
Højesterets begrundelse for afgørelsen
Højesteret henviste til dommen af 9. april 2024 (optrykt i UfR 2024.2853H), hvor Højesteret havde udtalt, at det afgørende kriterium efter forarbejderne til arbejdsskadesikringslovens § 17 er, om der foreligger et klart og varigt tab af erhvervsevnen som følge af arbejdsskaden, men at der ikke er holdepunkter for, at erhvervsevnetabet skal være tæt på 15 %, for at dette kriterium er opfyldt.
Højesteret bemærkede, at det fremgår af forarbejderne til arbejdsskadesikringslovens § 17, at formålet med den nedre grænse på 15 % for erstatning for erhvervsevnetab bl.a. er at ”sikre administrationen mulighed for at afvise dyberegående behandling af et stort antal udokumenterbare krav om erstatning for bagatelagtige beløb som følge af mindre arbejdsskader”.
Højesteret udtalte, at der i tilfælde, hvor den tilskadekomne er i fleksjob, og erhvervsevnetabet skal opgøres efter arbejdsskadesikringslovens § 17 a, typisk vil foreligge et klart og varigt tab af erhvervsevnen. Det skyldes, at det er en betingelse for tilkendelse af fleksjob, at der foreligger varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen. I sådanne tilfælde er spørgsmålet, om der er grundlag for at afvise krav om erstatning for tab af erhvervsevne med henvisning til, at der er tale om ”udokumenterbare krav om erstatning for bagatelagtige beløb som følge af mindre arbejdsskader”.
Om udtrykket ”bagatelagtige beløb” bemærkede Højesteret, at det efter Højesterets opfattelse var forudsat under behandlingen af forslaget til lov nr. 79 af 8. marts 1978 om arbejdsskadeforsikring, at der vil være tale om bagatelagtige beløb, hvis indtægtsnedgangen er mindre end 5 %.
Om den konkrete sag udtalte Højesteret, at skadelidtes indtægtstab på henholdsvis 9,6 % og 8,8 % var uomtvistet, og at der var tale om en arbejdsskade, som klart og varigt havde medført et erhvervsevnetab, hvilket Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om, at skadelidte havde lidt et erhvervsevnetab på 60 % også var udtryk for.
På den baggrund tog Højesteret skadelidtes påstande til følge, således at arbejdsskademyndighederne skulle anerkende, at hun var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 15 % i en nærmere angiven periode i 2019, hvor hendes indtægtsnedgang og derved hendes erhvervsevnetab var mindre end 15 %.
Det bemærkes, at Landsretten var nået til et andet resultat.
Hvad betyder dommen for din sag?
Den nye praksis betyder, at en lang række afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen kan blive genoptaget.
Ankestyrelsen skriver d. 24. februar 2025 på deres hjemmeside:
”Som følge af en dom fra Højesteret den 17. januar 2025 omhandlende arbejdsskadesikrings-lovens § 17 a kan en række sager om erstatning for tab af erhvervsevne til tilskadekomne, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob, genoptages. Det gælder, hvis erstatning er blevet afslået, fordi indtægtstabet/indtægtsnedgangen er under 15 pct. Indtægtstab under 5 pct. erstattes efter Højesterets dom dog fortsat ikke.”
Det er meget uforståeligt, at Ankestyrelsen alene vurderer, at sager efter lovens § 17 a (når skadelidte er i fleksjob) kan genoptages. Højesteretsdomme må forstås sådan, at også skadelidte, der ikke er i fleksjob, og har et erhvervsevnetab (efter lovens § 17) kan have ret til at få genoptaget sin sag. Tiden må vise om Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring også vil genoptage sager for skadelidte, der ikke er i fleksjob.
Under alle omstændigheder bør de skadelidte, der tidligere har fået afslag på erhvervsevnetabserstatning, nu tage kontakt til deres fagforening eller en advokat for at få vurderet deres sag på ny.
Tilmeld dig Ret&Råds nyhedsbreve og modtag artikler som denne.