Servitutter

En servitut også kaldet en deklaration, er en bestemmelse, der i en eller anden form, begrænser brugen af en ejendom eller grund.

Hvad er en servitut?

En servitut stifter en ret, som forpligter både den nuværende og de fremtidige ejere af en ejendom.

Både servitutter og lokalplaner fastlægger rettigheder og forpligtelser, som typisk kan gøres gældende over for ejeren af en ejendom. De fastlægger ofte begrænsninger i forhold til benyttelsen af ejendommen. Det kan være i form af pligt til medlemskab af en grundejerforening, nærmere regler for, hvordan ejendommen må bebygges eller benyttes, eller en ret for andre til brug af ejendommen m.m.

Du kan finde alle servitutter, som er tinglyst på din grund i tingbogen. Tingbogen er digitaliseret, og du kan finde oplysninger fra tingbogen på tinglysningsrettens hjemmeside.

Hvordan opretter jeg en servitut?
Der er ikke særlige formkrav til, hvordan en servitut skal formuleres. Men det skal kunne fastslås, hvilken rettighed eller rådighed der afgives, og hvem der er berettiget.
 
Ejeren af en ejendom kan frivilligt indskrænke sin rådighed til fordel for andre. Man skal dog være opmærksom på, at eventuelle panthaveres rettigheder respekteres.
 
En servitut skal være tinglyst på ejendommen for at være gældende for senere ejere
Kan man få ophævet servitutter?
Ejeren af ejendommen, som servitutten er tinglyst på, kan efter aftale med den eller de berettigede få servitutten aflyst i tingbogen.
 
Som udgangspunkt er en servitut gældende uden tidsbegrænsning. Men der er flere måder en servitut kan ophøre på. Kontakt derfor en advokat, hvis du ønsker at få aflyst en servitut på din ejendom.
 
En servitut kan for eksempel bortfalde ved passivitet, hvis den berettigede er klar over, at servitutten krænkes, men ikke har reageret på krænkelsen gennem længere tid. En servitut kan også ophæves ved ekspropriation eller lokalplanlægning, og den kan aflyses, hvis den har mistet sin betydning
Hvem håndhæver servitutter?
En privatretlig servitut kan håndhæves af den påtaleberettigede ved at anlægge en sag ved domstolene. Kontakt en advokat, hvis du ønsker at håndhæve en privatretlig servitut gennem domstolene.

Den eller de, som en servitut giver en rettighed, kaldes påtaleberettigede. En påtaleberettiget kan både være en fysisk eller en juridisk person fx en organisation. Ofte er den påtaleberettigede ejeren af en bestemt ejendom.
 
I nogle tilfælde vil kommunen kunne håndhæve en privatretlig servitut. Det kræver at servitutten vedrører forhold, som kommunen kan regulere ved lokalplanlægning. Vælger kommunen at håndhæve en privatretlig servitut, skal det være begrundet i kommunens planlægning.
 
En offentligretlig servitut håndhæves af den myndighed, som har stiftet servitutten, eller en anden myndighed, som har overtaget kompetencen siden servituttens stiftelse.

Hvordan skal jeg forholde mig til servitutter?

Servitutter og lokalplaner fastlægger rettigheder og forpligtelser, som typisk kan gøres gældende over for ejeren af en ejendom. De fastlægger ofte begrænsninger i forhold til benyttelsen af ejendommen. Det kan være i form af pligt til medlemskab af en grundejerforening, nærmere regler for, hvordan ejendommen må bebygges eller benyttes, eller en ret for andre til brug af ejendommen m.m.

En servitut kan for eksempel gå ud på, at man som ejer må acceptere, at der er vejret for andre over ens grund, eller at ens hegn ikke må være over en vis højde eller, at der må ligge en kommunal kloakledning over ens grund.

Tingbogsattest

Servitutter og lokalplaner vil med en kortfattet tekst fremgå af en tingbogsattest på ejendommen, men det kan i nogle tilfælde være nødvendigt med en kopi af selve dokumentet for at vurdere, om der er tale om en, efter ejendommens karakter, sædvanlig bestemmelse, som ikke giver anledning til overvejelse.

Hvis du som køber har individuelle forudsætninger til ejendommens anvendelse (ændret anvendelse, mulighed for yderligere bebyggelse o.a.), som knytter sig til dit køb af en ejendom, skal du sørge for at gøre din rådgiver opmærksom på dem. 

Bliv klogere på de forskellige typer af servitutter

Hvad er en rådighedsservitut?
En rådighedsservitut giver den påtaleberettigede en bestemt begrænset rådighed over ejendommen, som servitutten er tinglyst på. Det kan fx være en rettighed til at færdes på ejendommen.
Hvad er en tilstandsservitut?
En tilstandsservitut giver den påtaleberettigede krav på, at der på ejendommen bevares en nærmere bestemt tilstand. Det kan fx være, at ejeren af ejendommen skal klippe sin hæk ned til 120 cm.
Hvad er privatretlige servitutter?/Hvad kan en privatretlig servitut indeholde?
En servitut kaldes privatretlig, hvis den aftales mellem private og regulerer forhold mellem private.
 
Hvis en servitut mellem private vedrører forhold, som kommunen kan regulere i en lokalplan, skal bestemmelserne dog godkendes af kommunen inden servituttens tinglysning.

Har du et spørgsmål til vores advokater?

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Postnummer*
Tilmeld dig vores nyhedsbreve
Samtykke*
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Ret&Råd er din lokale advokat

Med kontorer i det meste af landet kan vi tilbyde juridisk rådgivning indenfor alle fagområder.

Find din nærmeste advokat