HVAD?
Konkurs er en universalforfølgning, hvor formålet er at afvikle virksomheden. Med andre ord så foretager man en fælles inddrivelse, hvor alle virksomhedens aktiver indgår, og alle kreditorerne som udgangspunkt får en lige andel heraf. På denne måde er hver enkelt kreditor fri for at skulle forfølge sit krav individuelt, og man undgår en først til mølle-tilstand, hvor nogle får dækket deres fulde krav, hvorefter der intet er tilbage til de sidste.
HVEM?
Konkurs kan både være rette mod en person og en virksomhed. Konkursen vil være rettet mod personen, når denne driver en virksomhed og hæfter personligt for gælden. Modsat vil konkursen være rettet mod virksomheden, hvis ejeren ikke hæfter personligt for virksomhedens gæld.
HVORFOR?
Som nævnt er formålet med konkurs at afvikle virksomheden. Det betyder, at virksomheden ikke skal drives videre fremover, og at konkursen er en endelig opgørelse og afslutning på virksomheden.
HVORNÅR?
Konkurs bliver aktuelt, når virksomheden er insolvent. Det vil sige, når virksomheden ikke har tilstrækkelige midler til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
HVORDAN?
Når virksomheden skal afvikles, så vil kurator sørge for, at alle virksomhedens aktiver omsættes til penge, så de kan blive fordelt blandt kreditorerne. Fordelingen sker som udgangspunkt ved ligedeling. Der er dog fastslået nogle undtagelser i loven, hvorefter nogle kreditorer har fortrin, og andre er efterstillet. Et eksempel på fortrinsberettigede krav er løn til virksomhedens medarbejdere og panterettigheder. Et eksempel på efterstillede krav er gaveløfter.
Konkursens forløb er meget individuelt fra sag til sag, men i grove træk forløber en konkurs sådan her:
KONKURSBEGÆRING
Det første trin i en konkurs er, at der skal indgives en begæring. Denne kan indgives af virksomheden selv eller af en kreditor. Begæringen skal sendes til Skifteretten i virksomhedens retskreds. Der er nogle bestemte formalia for begæringen, der skal være opfyldt, og så skal der betales en retsafgift på 1.500,- (2024 tal).
MØDE I SKIFTERETTEN
Når konkursbegæringen er indsendt til Skifteretten, så indkaldes der til et møde. Her tager Skifteretten stilling til, om der foreligger den nødvendige dokumentation for virksomhedens insolvens. Hvis betingelserne er opfyldt, så afsiges der konkursdekret. Det medfører, at virksomhedens rådighed over deres aktiver ophører straks. Såfremt ejeren af virksomheden hæfter personligt for virksomhedens gæld, kan dette medføre, at pågældende også mister rådigheden over visse personlige aktiver, da disse skal indgå i konkursboet til dækning af kreditorernes krav. Der er dog visse aktiver, der ikke indgår i boet, f.eks.
pensionsopsparinger. Herudover har man også altid ret til at beholde aktiver, der er nødvendige for at kunne opretholde et beskedent hjem. Herefter vil Skifteretten udpege en kurator, som overtager denne
rådighed. Typisk skal den, der har indgivet konkursbegæringen, stille en sikkerhed på 30.000 kr., som skal sikre kurators honorar ved behandlingen af konkursen.
KONKURSBEHANDLINGEN
Herefter påbegynder kurator behandlingen af konkursen, hvor virksomheden afvikles. Kurators opgaver består af at opfordre kreditorerne til at anmelde deres krav mod virksomheden i konkursboet, hvorefter kurator vil tage stilling til, om kravet kan honoreres. Kurator har pligt til at holde kreditorerne og Skifteretten informeret om konkursen, og ved konkursens afslutning skal kurator udarbejde et boregnskab. Boregnskabet er blot en opgørelse over virksomhedens aktiver og de krav, som kreditorerne har anmeldt. Behandlingen af konkursen vil typisk være 6-12 måneder.