Opsigelse i strid med forskelsbehandlingsloven

Opsigelse kan i enkelte situationer være i strid med forskelsbehandlingsloven. Dette kan være når der er tale om et medarbejder med et handicap. Denne artikel kigger nærmere på en konkret sag inden for emnet.

En arbejdsgiver må ikke udsætte en medarbejder med et ”handicap” for forskelsbehandling i følge forskelsbehandlingsloven. Højesteret har med udgangen af 2017 haft lejlighed til at træffe afgørelse i et par markante sager om emnet. Dels om hvad, der er omfattet af handicapbegrebet.  Og i en anden afgørelse slået fast, at man i visse situationer godt kan blive sagligt opsagt selv om man er handicappet.

Arbejdsgiver skal blot kunne dokumentere, at opsigelsen af den ”handicappede” er saglig begrundet.

Hvad betyder ”handicap” i lovens forstand?

”Handicap” i lovens forstand betyder, at medarbejderen er underlagt en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan forhindre den berørte medarbejder i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre medarbejdere.

Sygdom er ikke i sig selv et handicap i lovens forstand.  Omvendt er det heller ikke et krav for at statuere ”handicap”, at en funktionsbegrænsning er lægeligt diagnosticeret.

Saglig opsigelse trods handicap

Medarbejderen i den konkrete sag begyndte efter en operation for en knæskade, at lide af svimmelhed. Arbejdsgiveren spurgte, nærmere ind til problemets årsag, og omfang. Dette med henblik på, at der i samarbejde med medarbejderen kunne udarbejdes en plan for medarbejderens delvise tilbagevenden til arbejdet.

Medarbejderen var meget lidt samarbejdsvillig i processen under den delvise sygemelding og fremkom ikke med ønskede oplysninger ligesom hun i dialogen med arbejdsgiver ytrede, at arbejdsgiver talte usandt om adfærdsproblemer. Herefter besluttede arbejdsgiver, at opsige medarbejderen.

Højesteret udtalte herom, at ”da opsigelsen intet har med medarbejderens sygdom eller fravær at gøre, er opsigelsen ikke usaglig”. Der kan derfor godt forekomme en saglig opsigelse, til trods for et eventuelt handicap. Vil du blive klogere på Ansættelse & Arbejde, kan du læse mere på Ret&Råds hjemmeside.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte artiklens forfatter advokat Ole Krabbe fra Ret&Råd Silkeborgokr@ret-raad.dk eller +45 20 27 67 80. Alternativt kan du kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.