Hvilken selskabsform skal jeg vælge ved opstart af virksomhed?

Du har forretningsideen. Du har mod på det, og du er klar. Nu tager du springet. Du vil være selvstændig og vil til at drive din egen virksomhed. Men hvilken virksomhedsform skal du vælge?

I situationen, hvor du skal starte virksomhed, melder der sig en række problemstillinger og der er flere overvejelser, man skal gøre sig.  Grundlæggende handler overvejelserne om, skat, krav til startkapital, hæftelsesforhold (overfor virksomhedens  kreditorer herunder skat) og om fremtidige manøvremuligheder. Særdeles vigtige overvejelser man skal gøre sig, når der skal træffes beslutninger om valg af selskabsform og selskabsmodel.

Den klassiske løsning

Den klassiske løsning ved opstart af virksomhed er at vælge et anpartsselskab, hvor kravet til indskudskapital er på beskedne kr. 40.000. De fleste kan ved at kigge ned på kistebunden finde et beløb i den størrelsesorden.

Stiftelsesomkostningerne må ovenikøbet afholdes ud af de 40.000 kr., man skal indbetale til advokatens klientkonto som stiftelseskapital.

Hvis du har nogenlunde tro på, at din virksomhed kommer godt fra land og på kort sigt vil optjene et overskud, bør du allerede i forbindelse med stiftelsen samtidigt oprette et holdingselskab, der står som ejer af kapitalandelene i driftsselskabet, idet holdingselskabsmodellen giver god mulighed for at anbringe likviditeten, hvor der er brug for den, optage en medejer, investere i fast ejendom eller andet.

Fordelen ved ApS er, at det er nemt og ukompliceret at komme i gang.

Fordelen ved ApS er, at det er nemt og ukompliceret at komme i gang.  Som regel kan man have et cvr nummer, man kan gå i banken med og oprette en virksomhedskonto samme dag, man har indbetalt stiftelseskapitalen på advokatens klientkonto.  

De fleste anpartsselskaber vælger en enstrenget ledelsesmodel, hvor der ikke er en bestyrelse og hvor stifter af selskabet er direktør og eneste ledelse med beføjelse til at træffe alle beslutninger.

De skatte og hæftelsesmæssige overvejelser – Partnerselskabet

Hvis der kan være udsigt til underskud i virksomheden i en opstartsfase, eller såfremt man er flere om at drive virksomheden, kan man med fordel i stedet for et anpartsselskab vælge et partnerselskab som rammen om virksomheden.  I modsætning til anpartsselskabet er partnerselskabet (ligesom et I/S) ikke et selvstændigt skattesubjekt.  Indtægter og underskud i partnerselskabet beskattes hos den enkelte ejer, der i skattemæssig forstand betragtes som selvstændig erhvervsdrivende og skattesubjekt.

Et partnerselskab er en kombination af et aktieselskab og et kommanditselskab.

I modsætning til anpartsselskabet er partnerselskabet (ligesom et I/S) ikke et selvstændigt skattesubjekt.

En lidt mere avanceret model, der giver ekstra god fleksibilitet og gode manøvremuligheder er, hvis kapitalejeren vælger at lade et anpartsselskab eje ejerandelen i partnerselskabet.  I så tilfælde vil man blive anset for ansat i sit eget anpartsselskab og ikke i partnerselskabet.

Indviklet? Egentlig ikke. Men når du skal starte virksomhed eller omstrukturere så kontakt en erfaren Ret & Råd Erhvervsadvokat for råd og vejledning. Vi står klar til at hjælpe. 

Læs vores brochure om virksomhedsformer.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.