Beskyttelse mod kreditorer, ved overdragelse af aktiver til ægtefælle, bliver sværere.

Den 1. januar 2018 trådte en ny lovgivning om ægtefællers økonomiske forhold i kraft, og retsvirkningsloven afskaffes. Hvor man tidligere har skullet kigge i flere love for at finde ud af om økonomiske dispositioner mellem to ægtefæller er omstødelige i tilfælde af en efterfølgende konkurs, bliver reglerne nu samlet et sted nemlig i konkurslovens § 64. Tidsgrænsen for hvor langt man kan gå tilbage i tid for at omstøde en gave udvides også.

Udvidelse af mulighed for omstødelse af gaver mellem ægtefæller:

Overdragelse af aktiver til ægtefælle bliver sværere. Når en skyldner, der ikke kan betale sine regninger, har givet gaver til ægtefællen i perioden op mod et økonomisk sammenbrud, er det oftest kreditorerne, der betaler prisen i kraft af en mindre mulighed for at få dækning af tilgodehavender.

I nogle situationer kan overdragelse af aktiver mellem ægtefæller være sagligt og erhvervsmæssigt velbegrundet. I andre situationer har dispositioner med overdragelse af aktiver mest mindet om snyd.

Konefinten

Der har i pressen været fokus på nogle spektakulære sager, hvor den erhvervsdrivende mand, inden et økonomisk sammenbrud, har overdraget luksusvilla, bil og båd til ægtefællen. Ved brug af det man har kaldt ”konefinten” har han holdt sine aktiver uden for kreditorernes søgelys.

Den trafik vil man nu søge at komme til livs ved indførelse af de ny omstødelsesregler.

Skærpet solvenskrav ved overdragelse af aktiver

Der indføres skærpet solvenskrav når der gives gaver. Dette betyder, at kravene til, at en insolvent ægtefælle, der har givet en gave inden konkursen skal bevise, at han var ”ved muffen” på det tidspunkt hvor gaven blev givet.

Man taler om, at giver dels ikke må være insolvent og derudover ikke må være ”insufficient”.  Man kan stadig uden at blive mødt med risiko for omstødelse give gaver, der står i rimelig forhold til de økonomiske forhold. Lejlighedsgaver, der står i rimelig forhold til giverens formue og situation er som hidtil i orden.

Krav om ægtepagt afskaffes

Krav om, at der skal tinglyses ægtepagt, når der gives en gave mellem ægtefæller afskaffes.  Fremover vil det omvendt være endnu vigtigere, at kunne dokumentere, at der ved overdragelse af aktiver fra den ene ægtefælle til den anden, ikke er givet en gave og at gaven er givet på ”arms length” vilkår. Bevis for ”sufficiens” er også relevant!

Kravet til bevis for hvilken ægtefælle, der ejer et aktiv udvides

Det er hensigten, at krav til ægtefællers forklaring om hvem, der ejer et aktiv i en insolvenssituation skal udvides. Man bør derfor være omhyggelig med både at sikre sig ved skriftlige aftaler og sikre sig bevis for solvens på tidspunktet for gaven.

Afskaffelse af ægtefællefinten

Man har med indførelse af de ny regler haft til hensigt, at forhindre fremtidige, grove tilfælde af kreditor ly, men samtidig også stadig fremover tage et vist hensyn til den godtroende gavemodtager.  En gave skal stadig have stået i ”åbenbar misforhold til skyldners økonomiske situation” på tidspunktet for gaven, for at kunne omstødes.

Reglerne om omstødelse gælder for alle ”nærtstående”. Samlevere er således også omfattet af reglerne.

Vil du i dybden med emnet, kan du downloade vores brochure rekonstruktion af virksomheder.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte artiklens forfatter advokat Ole Krabbe fra Ret&Råd Silkeborg på okr@ret-raad.dk eller +45 20 27 67 80. Alternativt kan du kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.