Jeg henviser i øvrigt til min artikel nr. 1. fra den 19.7.2019
Sagerne drejer sig om, hvorvidt de sagsøgte privatpersoner har krænket en ophavsret ved at have downloadet og medvirket til fildeling af film, i flere tilfælde en pornofilm, i såkaldte fildelingsnetværk (Bit Torrent-, P2P-, peer-to-peer-networks).
Sagerne har navnlig igennem 2019 og i starten af 2020 givet anledning til en del omtale i navnlig Berlingske Tidende, DR 1 og K-News, samt på sociale medier. Jeg deltog i et interview hos K- News sidste år med gode råd og vink til de sagsøgte, se K-News hjemmeside, der har et tema om disse sager.
Hovedparten af de verserende småretssager er udsat på endelige ankedomme. 4 dømte sagsøgte fik Procesbevillingsnævnets tilladelse den 4.9.2019 til anke af deres byretsdomme til Østre Landsret.
Desuden verserer en belgisk sag ved EU-Domstolen, der kan få stor betydning for også de danske retssagers udfald (C 597/2019), se omtalen nedenfor i pkt. 12.
Jeg gennemgår her i hovedtræk, men ikke udtømmende, de mest relevante nyheder og forhold siden min artikel fra den 19.7.2020, hvor retssagers afgørelse inden for en rimelig tid er blevet ramt af den uforudsete Covid-19 pandemi og nedlukning af Danmark til foreløbig den 13.4.2020.
1. Sidste nyt den 26.3.2020.
Seneste væsentlige nyt er fra Frederiksberg Ret, som den 26.3.2020 har oplyst, at der er sket afvisning m.v. af en række sager, anlagt af Copyright Management Services Ltd. (CMS) og MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd. (MIRCOM)
Retten har tidligere den 5.2.2020 lavet en vejledning til parterne i sager, hvor CMS eller MIRCOM har anlagt sag om ulovlig download og deling af film.
Vejledningen kan ikke erstatte en erfaren og professionel advokats uvildige og uafhængige rådgivning.
Se http://www.domstol.dk/frederiksberg
Vejledningen indeholder bl.a. en gennemgang af de mange komplicerede problemstillinger, som småsagerne indtil videre har vist sig at rejse.
Zentropa-film
Ved kendelser af henholdsvis den 29. og 30. januar og den 3., 20. og 25 februar 2020 afviste Retten i alt 12 sager, der var anlagt af CMS, og som alle vedrørte påstået ulovlig download og fildeling af film produceret af Zentropa.
Sagerne omfattede filmene ”Fasandræberne”, ”Flaskepost fra P”, ”Kollektivet” og ”The Model”.
De foreliggende oplysninger viste, at rette sagsøger i sagerne slet ikke var CMS, men Zentropa.
Disse kendelser og de 10 øvrige tilsvarende kendelser, der ikke ses (forsøgt) påkæret, fastslår, at CMS – uanset de i sagerne fremlagte (identiske) dokumenter, der skulle godtgøre, at der var et aftalegrundlag – ikke har indgået nogen aftale med Zentropa, herunder hverken den 2. november 2016 eller den 9. august 2019, med den virkning, at CMS er rette sagsøger i de anlagte sager om ulovlig download og deling af film produceret af Zentropa.
Efter afsigelsen af kendelserne har CMS endvidere den 19. marts 2020 selv hævet en sag, hvor CMS ikke havde fremlagt nogen bilag med stævningen, men hvor det af stævningen fremgik, at sagen drejede sig om filmen ”The Model”.
I de mange småretssager, hvor mine klienter er sagsøgt, er det et generelt træk, at sagsøgerne udelukkende sender en 8 sider lang stævning, men uden bilag, hvor sagsøgte opfordres til at give en masse oplysninger. Denne fremgangsmåde er ikke hensigtsmæssig, allerede fordi mange sagsøgte, der sagsøges for første gang i deres liv, ikke kender de processuelle spillerregler i Retsplejeloven og ikke kan formodes at være fortrolige med retssagers behandling.
Disse sager burde slet ikke anlægges i den summariske småsagsproces.
Om overdragelse af eventuel søgsmålskompetence fra MIRCOM til CMS anføres det i vejledningen bl.a.:
Ved kendelse af 23. januar 2020 afviste Retten en sag, der var anlagt af CMS om en påstået ulovlig download og fildeling af en pornofilm.
Retten fandt efter en samlet vurdering af de fremlagte oplysninger, at det var åbenbart, at CMS ikke var rette sagsøger i sagen. De nærmere omstændigheder i sagen var bl.a., at det var MIRCOM, og ikke CMS, der efter det oplyste havde indgået en aftale med det selskab, der havde produceret pornofilmen. Retten fandt ikke, at et af CMS fremlagt aftaledokument udgjorde dokumentation for, at MIRCOM havde indgået en aftale med CMS, hvorved MIRCOM havde overdraget rettigheder, som MIRCOM måtte være indehaver af, til CMS.
Retten anførte i øvrigt, at hvis en sådan aftale forelå – og hvis den, som hævdet af CMS, indebar, at MIRCOM generelt havde overdraget rettigheder, som MIRCOM måtte være indehaver af, til CMS – så rejste dette spørgsmål om, på hvilket grundlag MIRCOM var sagsøger i en række verserende, såvel som afgjorte, sager ved retten.
Retten fandt ikke grundlag for at tage stilling til, om MIRCOM eventuelt var rette sagsøger i sagen. Kendelsen af 23. januar 2020 ses ikke (forsøgt) påkæret.
Hævede sager
CMS har den 17. marts 2020 meddelt retten, at man havde indgået forlig i en sag, hvor sagsøgte havde gjort gældende, at det rejste krav var forældet.
CMS og MIRCOM har endvidere den 19. og den 24. marts 2020 i i alt 17 sager meddelt retten, at CMS/MIRCOM ”på ny har gennemgået sagen og ønsker sagen afsluttet, hvorfor sagen hæves for retten”.
I en del af disse sager, der alle i flere måneder har været sat i bero på principielle afgørelser i sagskomplekset – i første række fra Østre Landsret – var der i øvrigt tale om, at ingen af de sagsøgte for nærværende havde indleveret processkrifter eller oplysninger til sagen i øvrigt.
Der findes mig bekendt i 2020 ikke en officiel samlet oversigt over antal domfældelser, frifindelser, retsforlig, hævede sager samt afviste sager. Et sådant overblik ville ellers gavne alle i retsprocessen. Kun sagsøgerne,CMS og MIRCOM, må formodes at ligge inde med sådanne oversigter.
2. Retspraksis i de 24 byretter er fortsat ikke ensartet eller forudsigelig.
Uanset ovennævnte afviste småsager er utrykt byretspraksis fortsat meget uensartet i de 24 byretter. Det må desværre konstateres, at der fortsat foreligger en meget uforudsigelig og ikke forudberegnelig utrykt byretspraksis og med en blanding af domfældelser, frifindelser, ophævelse af søgsmål, afvisninger samt retsforlig.
Også af disse grunde er der et stort behov for afsigelse af ledende domme fra p.t. Østre landsret og fra EU-Domstolen i Luxembourg, så resttilstanden forhåbentlig kan afklares en gang for alle.
3. Sagsøgtes adfærd som selvmøder under småretssagernes gang i de 24 byretter.
Flere byretsdomme bærer præg af, at flertallet af de sagsøgte indehavere af IP adresser, som har været/er sagsøgt til betaling af 7.500 kr. plus procesrenter, af økonomiske og personlige grunde har valgt at køre deres retssag selv.
Selvom Rettens vejledningspligt er udvidet i disse småsager, er dommeren af gode grunde ikke advokat og våbendrager for de sagsøgte.
Andre sagsøgte har ikke har reageret på stævninger og frister på minretssag.dk og er derfor blevet dømt som udeblevne.
Det betyder, at retten har afsagt dom efter sagsøgerens påstand i sagsøgernes stævninger med bilag, såfremt Retten har fundet det begrundet tilstrækkeligt i stævningers og processkrifters sagsfremstillinger med bilag.
I andre domme ses domfældelser sket ud fra den konkrete bevisførelses resultat, når sagsøgte for en dommer i retten fx ikke har kunnet redegøre tilstrækkeligt for sin færden på ” gerningstidspunktet”, som typisk ligger mange år tilbage (2015-2016).
Det ses også, at en sagsøgt selvmøder ikke haft råd til og derfor ikke i fornødent omfang har kunnet imødegå sagsøgernes ensidigt fremlagte tekniske og andre sagkyndige erklæringer og rapporter om pålideligheden af en Maverick Monitor log.
I atter andre tilfælde har sagsøgte heller ikke været bekendt med frifindelser, afvisninger, retsforlig og sagsøgers hævede retssager i lignende danske sager eller haft kendskab til lignende domme fra EU og andre lande, der med føje kunne støtte sagsøgtes frifindelsespåstand.
Endelig har mange sagsøgte af personlige og økonomiske årsager fravalgt uvildig og uafhængig advokatbistand, fordi der i småsager ikke kan opnås retshjælpsdækning i forberedelsesfasen fra stævning og indtil hovedforhandling.
Selvom byretternes dommere har en udvidet vejledningspligt over for sagsøgte selvmødere, kan denne vejledning aldrig erstatte en professionel advokatbistand, hvor advokaten udelukkende er klientens våbendrager og fortrolige rådgiver.
4. Forhandlingsmaksimen gælder i civile sager.
En civil proces bygger på forhandlingsmaksimen, hvor parterne som udgangspunkt har deres ansvar for at oplyse sagens indhold bedst muligt samt ansvaret for at argumentere bedst muligt for det resultat, som de stridende parter ønsker i en dom.
Parterne har også ansvar for retssagernes afgørelser inden for rimelig tid, hvilket Retten også påser faktisk sker. Men Covid-19 krisen har allerede medført store forsinkelser og betydelig ophobning af retssager hos domstolene, se neden for pkt. 15-17.
5. Optræd aldrig som din egen advokat i en personfølsom retssag.
Sagsøgte selvmødere, som måske møder i retssystemet for første gang i deres liv, kan ikke forventes at være fortrolige med spillereglerne og/eller at have den erfaring, indsigt og uddannelse, som en professionel og proceskyndig advokat har.
Det kan derfor blive meget kostbart for mange selvmødere at søge at klare sagen alene. Der er mange eksempler på domme, hvor den dømte selvmøder skal betale 7.500 kr. + procesrenter fra sagens anlæg og fx med tillæg af 15.000 kr. til 20.000 kr. i sagsomkostninger.
Der er ikke retshjælpsdækning til sådanne sagsomkostninger i selvmødersager, se neden for pkt. 7.
Mange sagsøgte har givet ved deres første møde med retssystemet på grund af nervøsitet og lampefeber opført sig som ” en elefant i en glasbutik” og dermed vidtløftiggjort og forsinket retssagen. Det er derfor aldrig klogt at være sin egen advokat, heller ikke i småsager.
6. Anke i småsager under 20.000 kr. kræver appeltilladelse fra Procesbevillingsnævnet
Allerede fordi sagerne er/har været anlagt som summariske småsager, betyder det, at dom i en småsag under 20.000 kr. kun kan ankes til landsret med Procesbevillingsnævnet tilladelse.
Dette sker sjældent og kun, hvis en domfældende dom er principiel eller særlige grunde taler for at lade 3 landsdommere efterprøve den domfældende byretsdom. Appeltilladelse blev dog meddelt den 4.9.2019 i 4 dømte sagsøgtes lignende sager. Disse ankesager er ikke afgjort ved dom dags dato den 2.4.2020.
7. Begrænset retshjælp/fri proces i småsager.
Der kan ikke ydes retshjælpsforsikring til småsager under forberedelsen fra sagsanlæg og indtil hovedforhandling.
Men netop under forberedelsen skal en retssag oplyses grundigt. Sagen skal også tilskæres, syn og skøn skal måske afholdes samt andre relevante beviser fremlægges. Når man herefter når frem til hovedforhandlingen for en dommer, skal alle sagens problemstillinger gerne stå knivskarpt, så dommeren har et godt grundlag for at afsige en retvisende dom.
Der kan derfor – modsat i ikke-småsager – udelukkende ydes retshjælp til selve småsagens hovedforhandling, hvor parterne skal i retten og afhøres, sagen skal procederes, samt retten skal optage sagen til afsigelse af en dom 4 uger efter hovedforhandlingen.
Den manglende adgang til retshjælp under småsagers forberedelse er i sig selv retssikkerhedsmæssig meget betænkelig, allerede fordi forberedelsen af en civil retssag er yderst vigtig, inden man når frem til den mundtlige hovedforhandling for en dommer. Mange sagsøgte har derfor givet op og indgået et forlig for at få ro i sjælen, selvom de fortsat har bestridt af have downloadet og fildelt en film,
8. En småretssag kan af Retten tages ud af den summariske proces på sagsøgtes begæring. Retten afgør i sidste ende, om dette skal ske.
I mine klienters mange småsager er det heldigvis lykkedes at formå retten til at tage sagen ud af den meget summariske småsagsproces., fordi sagen in-deholdt komplicerede faktiske, tekniske samt juridiske forhold, som den summariske retssagsform er helt uegnet til.
I så fald kan der søges og bevilges retshjælp/fri proces til hele retssagen fra sagens anlæg. Men også her varierer de 24 byretters retspraksis stadig, og nogle småsager køres igennem til dom i byretten.
9. Procesbevillingsnævnet gav 4 dømte sagsøgte appeltilladelse den 4.9.2019 til at anke deres domme til Østre Landsret.
Sagerne verserer stadig, og en sag venter på afsigelse af dom 8.4.2020. På grund af Covid-19 pandemien og lukning af Danmark må det dog forventes, at alle sager udsættes/omberammes indtil videre, se også pkt. 15-17.
10. Kan ensartet retspraksis opnås i de 24 byretter i de udsatte småsager, der venter på endelige domme i Østre Landsret, ved EU- Domstolen samt måske i sidste instans domme i Højesteret ?
De 24 byretspræsidenter har haft møde om håndteringen af disse masse-søgsmål. Flertallet af byretterne har valgt at udsætte de verserende retssager på de endelige ankedomme, fordi ankedommenes resultater må forventes at kunne afklare retstillingen.
11. Får Højesteret det sidste ord?
Det kan ikke afvises, at der i en principiel ankedom kan opnås tilladelse via Procesbevillingsnævnet til en 3. instans bevilling, således at Højesteret får det sidste ord.
12. En belgisk domstols præjudicielle forelæggelse den 6.8.2019 for EU- Domstolen (EUD) i en lignende ophavsretssag (C 597/2019).
EUD behandler i øjeblikket en lignende sag som småsagerne i Danmark. EUD’s svar var forventet i efteråret 2020, men bliver givet udsat på grund af den globale Covid-19 krise. Her er uddrag af sag C-597/2019
Sagsøger:
M.I.C.M. Mircom International Content Management & Consulting Limited –
Sagsøgt:
Telenet BVBA
Hovedsagens genstand
I hovedsagen kræver selskabet Mircom (sagsøgeren), at Telenet (sagsøgte) fremlægger identifikationsoplysninger for tusindvis af sine kunder, hvilket Telenet har afvist. Ifølge Mircom har de pågældende kunder ved hjælp af BitTorrent-teknologi uploadet film fra dets katalog, hvilket ifølge Mircom er en ulovlig overføring af dets film til almenheden.
Genstand og retsgrundlag for forelæggelsen
Fortolkningen af begrebet »overføring […] til almenheden« i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29; fortolkningen af kapitel II i direktiv 2004/48 og berebet »tab« i dette direktivs artikel 13; betydningen af de konkrete omstændigheder for proportionalitetsbedømmelsen ved afvejningen mellem håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og de af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder tilsikrede rettigheder og friheder; spørgsmålet er, om systematisk registrering af IP-adresser er lovlig i henhold til 6, stk. 1, litra f), i forordning 2016/679. Artikel 267 TEUF
Præjudicielle spørgsmål
1.
a)
Kan downloading via et peer-to-peer netværk af en fil med tilhørende underdele (»pieces«) (nogle gange meget fragmentarisk i forhold til hele filen) med henblik på at uploade til tilrådighedsstillelse (»seede«), betragtes som en overføring til almenheden som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29, til trods for, at disse individuelle pieces i sig selv er uanvendelige?
Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende,
b)
gælder der en bagatelgrænse for, hvornår seeding af disse pieces udgør en overførsel til almenheden?
c)
er det en relevant omstændighed, at seeding’en (som en følge af indstillingerne i kundens BitTorrent-program) kan ske automatisk og således uden brugerens viden?
2.a)
Kan en person, der i henhold til aftale er indehaver af ophavsrettigheder (eller beslægtede rettigheder), men som ikke selv udnytter disse rettigheder men blot kræver skadeserstatning af formentlige krænkere – og hvis økonomiske model for indtjening således er afhængig af piratvirksomhed i stedet for at bekæmpe den – nyde de samme rettigheder, som efter kapitel II i direktiv 2004/48 tilkommer ophavsmænd eller licenshavere, som udnytter ophavsrettigheder på normal vis?
b)
Hvorledes kan disse licenshavere i dette tilfælde have lidt et »tab« som følge af krænkelsen (som omhandlet i artikel 13 i direktiv 2004/48)?
3.
Er de konkrete omstændigheder, der er beskrevet i spørgsmål 1 og 2 relevante ved bedømmelsen af afvejningen af den korrekte ligevægt mellem på den ene side håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og på den anden side de rettigheder og friheder, der sikres af grundrettighedschartret så som beskyttelse af privatlivet og personoplysninger, særligt i forbindelse med proportionalitetsbedømmelsen?
4.
Er systematisk registrering og påfølgende generel behandling af IP-adresser på en swarm af seeders (foretaget af licenshaver selv eller af tredjemand på opdrag af licenshaver) under disse omstændigheder lovlig efter den generelle forordning om databeskyttelse, nærmere bestemt artikel 6, stk. 1, litra f), i denne forrodning? M.I.C.M. MIRCOM INTERNATIONAL CONTENT MANAGEMENT & CONSULTING
Anførte EU-retlige bestemmelser
Artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, artikel 13, artikel 6, stk. 2, artikel 8, og artikel 9, stk. 2. i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder Artikel 4, nr. 2) – artikel 6, stk. 1, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)
Se forelæggelsen so helhed her: http://curia.europa.eu/juris/showPdf.jsf?text=&docid=220131&pageIdex=0&doclang=DA&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=7590757
Jeg behøver næppe at fremhæve, at de mange konkrete og væsentlige problemstillinger, som den belgiske domstol har rejst ved EUD den 6.8.2019, kunne og burde have været rejst i de danske småsager.
I det omfang det ikke allerede er sket i de udsatte danske retssager, bør de sagsøgte parter og deres rådgivere bestemt påberåbe sig dette for en dansk dommer.
De præjudicielle spørgsmåls ordlyd og indhold bekræfter også, at den summarisk småsagproces er ganske uegnet til at afgøre disse – juridisk og tekniske – komplicerede retssager.
13. En vigtig vejledning fra retspræsident Christian Lundblad, Frederiksberg Ret.
Det oplyses i vejledningen – http://www.domstol.dk/frederiksberg – som udelukkende er en vejledning, at Retten har henvist én af de sager, som MIRCOM har anlagt, til behandling i 1. instans ved Østre Landsret med henblik på at skabe mulighed for, at retsstillingen, i videre omfang end det er tilfældet nu, om nødvendigt kan blive afklaret ved landets øverste retsinstans, Højesteret, hurtigst muligt. MIRCOM valgte at gå til Procesbevillingsnævnet med henblik på at få tilladelse til at kære Retten på Frederiksbergs henvisning med påstand om, at sagen skulle sendes tilbage til behandling ved Retten på Frederiksberg. Ved afgørelse af 24. januar 2020 har Procesbevillingsnævnet afslået MIRCOMs anmodning.
Endvidere anfører Retten i sin vejledning, at Retten herudover har påpeget, at der også i øvrigt vil skulle tages stilling til, hvordan et rimeligt vederlag i givet fald nærmere skal beregnes.
Retten har i tilknytning hertil påpeget, at der kan være forskel på, om der er tale om en spillefilm i fuld længde eller f.eks. en pornofilmsekvens af x-antal minutters varighed.
Retten har i konkrete tilfælde påpeget, at sagsøger i stævningen har betegnet det omhandlede værk som en ”film”.
Men at sagsøger – når rettighedsforholdene på rettens foranledning skulle oplyses nærmere – har fremlagt dokumentation, der viser, at sagen i virkeligheden drejer sig om en sekvens, en scene eller et kapitel, i en pornofilm/dvd med flere sekvenser, scener eller kapitler.
Det synes at fremgå, at de pågældende sekvenser, scener eller kapitler er, eller har været, gjort tilgængelige af ophavsretsindehaveren som pay-per-view til en (langt) lavere pris end den samlede dvd, hvori den pågældende sekvens, scene eller kapitel indgår som én ud af flere.
Retten har om spørgsmålet vedrørende vederlagets størrelse bemærket, at der i én tidligere sag i sagskomplekset blev indgået et forlig om betaling af 56 kr., og at sagsøger i den forbindelse gjorde gældende, at sagsøger med forliget havde opnået sine hensigter med at anlægge sagen, herunder at få et ”rimeligt vederlag” for den påståede krænkelse (som sagsøgte i øvrigt ikke med forliget erkendte havde fundet sted).
Retten har endelig i retsbøgerne bemærket, at der i den konkrete sag kan opstå spørgsmål om, hvorvidt sagsøger har fortabt muligheden for at få dom for et eventuelt krav som følge af passivitet. Retten har i disse tilfælde bl.a. fremhævet, at der er gået (væsentligt) mere end 1 år – og i hvert fald i ét tilfælde eksempelvis mere end 2 år og 4 måneder – fra sagsøger sendte et brev til borgeren om kravet og til en stævning blev indleveret. Hertil kommer, at den påståede krænkelse i disse tilfælde i øvrigt havde fundet sted for (væsentligt) mere end to år siden. Retten har i enkelte tilfælde fundet anledning til at vejlede parterne om, at det rejste krav på det foreliggende grundlag kunne være forældet.
Om de sagsøgte, der har indgået forlig uden dom, siges det i vejledningen:
Retten har i retsbøgerne på denne baggrund henledt parternes opmærksomhed på, at eventuelle forlig, der indgås, uden at de nævnte forhold og eventuelle andre relevante forhold for en sådan aftale om forlig er klarlagt mellem parterne, efter omstændighederne vil kunne tilsidesættes efter én eller flere af bestemmelserne i aftalelovens kapitel III om ugyldige viljeserklæringer.
Det betyder efter min opfattelse, at alle sagsøgte, der til dato i 2020 har indgået forlig i eller uden for, snarest bør få kigget forligets indhold og betingelser grundigt igennem af en professionel advokat.
14. Om sagsøgernes adgang til at få udleveret sagsøgtes IP adresser findes en ledende og enstemmig kendelse fra Østre Landsret, trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2019.2019 ØLK.
Landsretten fastslog, at sagsøgerne ikke kunne få udleveret IP adresser på abonnenter ved 3. mands edition i civilprocessen. Hensynet til abonnenters personfølsomme oplysninger og hensynet til beskyttelse af deres retssikkerhed vejede tungest, så længe der ikke var tale om straffesager med efterforskning, edition m.v.Procesbevillingsnævnet afslog sagsøgernes ansøgning om 3. instans bevilling til Højesteret.
Derfor er UfR 2019.2019 ØLK er meget vigtig afgørelse at kende til.
15. Covid-19 krisens og nødberedskabets betydning for afgørelser af retssager inden for rimelig tid.
Det anføres bl.a. i Domstolsstyrelsen orientering den 26.3.2020, at selvom domstolene er blevet nødsaget til at aflyse og udskyde et stort antal retsmøder og drosle ned på den ikke-kritiske sagsbehandling, er der nu mere og mere sagsbehandling, der foregår fra hjemmearbejdspladser.
Arbejdsdagen for domstolenes mere end 2200 medarbejdere har siden den 11. marts, hvor domstolene overgik til nødberedskab som følge af COVID19-krisen, set anderledes ud. Kun en lille medarbejdergruppe møder fysisk op i landets retter. Resten varetager deres arbejdsopgaver hjemmefra. Samlet set er over 90 pct. af Danmarks Domstoles medarbejdere sendt hjem, og langt størstedelen arbejder hjemmefra. Alle retter kan kontaktes på telefon eller mail.
16. Om domstolenes fokus på sagsophobning udtaler Domstolsstyrelsen
, at prioriteringen af de kritiske sager ved domstolene betyder beklageligvis også også, at en række væsentlige sager, som forudsætter fysisk fremmøde i retten, ikke bliver løst som følge af regeringens udmelding, og at sagerne indtil videre udsættes.
Det gælder særligt følgende sager:
Straffesager, herunder også igangværende hovedforhandlinger, civile sager, herunder også igangværende hovedforhandlinger, fogedsager, herunder udkørende fogedforretninger og almindelige fogedsager bortset fra de mest hastende.
”Det er uundgåeligt, at der vil ske en sagsophobning som følge af corona-situationen. Vi vil den kommende tid se på, hvordan domstolene på bedst mulig vis kan håndtere sagsbunkerne, når medarbejderne vender retur til retterne, men situationen kan ikke undgås at påvirke sagsbehandlingstiderne”, siger Kristian Hertz.
Domstolsstyrelsen er løbende i dialog med retterne om, på hvilke sagsområder og sagstyper, der i yderligere omfang kan arbejdes hjemmefra på, så sagerne kan fortsætte og afgøres bedst muligt for borgere og virksomheder.
17. Hvad kan Østre Landsret ellers gøre i disse Covid-19 krisetider afhængig af retssagernes konkrete indhold og evt forlængelse efter den 13.4.2020 af Regeringens Covid-19 initiativer?
Sålænge også domstolene kører på stærkt nedsat kraft, og sålænge berammede hovedforhandlinger er aflyst og ikke kan berammes igen foreløbig, vil endelige afgørelser i CMS- og MIRCOM-retsagerne have lange udsigter.
Der er mange modstridende hensyn at tage her, men alle må være enige om, at det ikke er risikofrit at mødes til hovedforhandliinger i domstolene under pandemien og i den aktuelle force majeure situation i Danmark.
Retsplejelovgens § 387 giver mulighed for skriftlige procedureindlæg uden mundtlig hovedforhandling i ankesager, hvis parterne er enige herom, eller genstanden for tvisten alene er, om sagen kan fremmes, eller skriftlighed iøvrigt på grund af sagens særlige omstændigheder findes hensigtsmæssigt.
Næppe alle ankede sager er egnede til skriftlighed.
I ankesager vil parter og vidners forklaringer for byretten være gengivet udførligt i den indankede byretsdom. Ofte vil ankesagen derfor alene angå supplerende forklaringer og/eller rettelser til byretsforklaringerne.
Retsplejelovens § 297 giver mulighed for at indhente supplerende forklaringer for landsretten skriftligt. Retten skal finde det ubetænkeligt, at den mundlige retspleje erstattes med en sådan erklæring.
Formålet med § 297 er at afkorte hovedforhandlingen.
Foreligger en skriftlig erklæring fra en part eller et vidne tidligt under retssagens forberedelse, vil en sådan erklæring kunne bidrage til at skære sagen mere konkret og præcist til og dermed lette den videre forberedelse af sagens tvistepunkter, hvor parterne er uenige.
Ikke alle retssager er egnet hertil, hvortil kommer, at de uenige og tvistende parter har ret til, behov og brug for den lovhjemlede mundtlige retsplejes fordele.
Regeringen har den 6.4.2020 forlænget restriktionerne til foreløbig den 10.5.2020
Seneste nyt den 8.4.2020
Østre Landsret fastslår i 3 domme den 8.4.2020, at sagsøger CMS slet ikke havde søgsmålskompentence, se omtalen her på Østre Landsrets hjemmeside.
Seneste nyt den 23.4.2020
Den 23.4.2020 har Frederiksberg Ret offentliggjort endnu en information om hævede eller afviste CMS og MIRCOM retssager, se link her.
Seneste nyt fra 8.7.2020:
Københavns Byret: Om fildeling-sagerne
Seneste nyt december 2020
Østre Landsret har den 4.12.2020 afvist en række yderligere appelsager på grund af sagsøgernes manglende søgsmålskompetence.
Ligeledes har Frederiksberg Fogedret med samme begrundelser den 11.12.2020 afvist at fuldbyrde og gøre udlæg på grundlag af domfældende domme og udeblivelsesdomme, som må anses for urigtige og nulliteter.
Den 17.12.2020 har Generaladvokaten i den belgiske domstols præjudicielle forelæggelse for EUD ( C597/19)- se pkt. 12 ovenfor i min artikel – fremsat forslag til en afgørelse.
Se forslaget her: Generaladvokatens forslag til afgørelse 17.12.2020
Pressemeddelelse om EU dom 17.6.2021 i Mircom- fildelingssager.
Selve dommen 17.6.2021 her.
Vil du vide mere om Njord sagerne, kontakter du blot advokat Steen Petersen, Ret&Råd Glostrup Ballerup Greve på Tlf.: +45 21 72 17 82 og mail stp@ret-raad.dk. Her kan du andre artikler skrevet af Steen Petersen.