Mediernes omtale i 2014 af de af SKAT’s foretagne exorbitant store – men forkerte -grundværdistigninger rejser bl.a. spørgsmål om ejernes retlige og økonomiske stilling her og nu og i fremtiden.
Er der likviditet til at klare resten af ejerboligens udgifter, efter betaling af stigende grundværdier?
Tvinges nogle ejere til at sælge i fri handel – hvis muligt – eller ryger ” brandbeskattede” ejendomme på tvangsauktion?
Som borgere skal man helst kunne forudsige sin økonomiske og juridiske stilling på et klart og let tilgængeligt retsgrundlag, så man med føje kan disponere sagligt og proportionalt her og nu og ud i fremtiden.
De af SKATS urigtige grundværdistigninger mange berørte borgeres menneskerettigheder – som beskyttet ved lov 285 29/4 1992, jf. Lovbkg. 750 19/10 1998, om inkorporering af Menneskeretskonvention og ved EU Charteret om grundlæggende rettigheder – kan givet også være krænkede i tillæg til anden relevant dansk lovgivning.
Isoleret kan ingen person eller virksomhed klage til Strasbourg eller Luxembourg over, at man synes, at man betaler for meget i skat.
Men når den fair balance mellem samfundshensyn og konkret hensynet til ejeres retstilling og økonomi forrykkes på en klar urigtig, unfair, usaglig og u proportional måde og kun til skade for skatteydere, ændres billeder radikalt.
Så kan der klages i Danmark og efter udtømning af alle klagemuligheder på dansk grund til de internationale domstole og klageorganer, se fx Strasbourg- Domstolens dom mod Italien – dissenser i Ferrazzi-dom.
Stigninger i Danmark på i gennemsnit 77 % og i andre tilfælde så store stigninger i grundværdier, at grundværdier oversteg ejendommens samlede værdi, overfor normalstigninger på 30-35 % af den samlede ejendomsværdi, skaber et exorbitant usagligt, unfair og uforudsigeligt misforhold mellem stigningernes størrelse og de konkrete ejendommes samlede værdi.
Skatteankestyrelsen har tilmed kendt vurderingsnævns praksis for ulovligt
Skatteministeren betegnede det som en ” graverende vildfarelse”.
Mange ejere må på sigt måske gå fra hus og hjem pga økonomien og de velfærdstruende skattestigninger.
Det rammer jo også andelsboliger og lejere.
Efter omstændighederne kan det minde om “skjult konfiskation” eller ” de facto ekspropriation” i strid med fx EMRK artikel 1 i tillægsprotokol 1, jf. artikel 13 og 8.
Boliger og grunde ” “brandbeskattes” på en unfair, usaglig og u proportional måde med enorme samfundskonsekvenser til følge.
SKAT’s computerskabte – men klart forkerte – stigninger uden SKAT’s og Ankenævns konkrete og individuelle vurderinger og måske besigtigelser og en vis realitets- og proportionalitetssans bevirker nu, at vurderingsankenævnene siger: ” Hus forbi ” og tilsyneladende ikke vil ændre på de enorme og fejlagtige stigninger.
Ejerne efterlades nu i en “juridisk limbo” eller “catch 22”:
Indtil ankenævn foretager en konkret og individuel vurdering, tvinges ejere jo til at betale de alt forhøje og forkerte deviseafgifter til Stat og kommuner.
Betaler de ikke, gør det offentlige udlæg i de ” brandbeskattede” ejendomme.
Disse forhold kan fx sammenholdes med mediernes nylige omtale af de 100 årige gamle grund- og tilbagekøbsservitutter i Københavns Kommune, der giver Kommunen ret til at købe ejendomme tilbage i fx 2025 til de lave priser, som Kommunen gav for grundene i fx 1919.
I andre tilfælde har det i 2014 vist sig, at 100 årige gamle servitutter siger, at Kbh. Kommune – som den eneste kommune i Danmark – kan kræve avance ved salg af ejendomme forbudt og betalt til sig i uvis fremtid.
Selv den danske stat opgav disse 100 årige og byrdefulde servitutter i 1990’erne!
Berørte ejere bør derfor gå sammen og søge advokatbistand snarest for at få skabt afklaring og uvisheden om fremtiden ryddet effektivt af vejen. Det vil nok tage tid, men det kan betale sig at kæmpe i fælles flok for en god sag.
Link: HER
Se Steens profil HER og hans artikler HER.
Se hans linkedinprofil HER.