Hvis man med bistand fra sin advokat har sørget for at få lovet en entreprisekontrakt, hvor det er aftalt, at ”Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed” (AB 92) er gældende for byggeriet, så findes løsningen i disse betingelser.
Forsinkelse med afleveringen
Den første forudsætning for, at man kan tale om forsinkelse med afleveringen af byggeriet er, at det skal være aftalt, hvornår byggeriet skal afleveres.
Hvis det er aftalt, hvornår byggeriet skal være færdigt, skal man være opmærksom på, at håndværkeren kan kræve forlængelse af tidsfristen for byggeriets aflevering i en række tilfælde.
Håndværkeren har således krav på at få forlænget tidsfristen, hvis det er bygherren, som er skyld i forsinkelsen ved eksempelvis at kræve ændringer i arbejdet.
En anden medvirkende håndværkers forsinkelse med sit arbejde, der skal udføres inden håndværkeren kan komme i gang med sit arbejde, kan også medføre, at håndværkeren har krav på at få mere tid til byggeriet.
Hvis vejrliget forhindrer eller forsinker arbejdet, og vejrliget forekommer i større omfang end sædvanligt for årstiden eller området – d.v.s. at håndværkeren skal tage højde for sædvanligt forekommende vejrlig – eller der opstår forhold, som håndværkeren ikke er herre over, f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejke, hærværk, kan håndværkeren også kræve tidsfristforlængelse.
Forsinkelse grundet offentlige påbud
Endelig kan håndværkeren kræve tidsfristforlængelse, hvis byggeriet bliver forsinket af offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes håndværkerens egne forhold.
Hvis man – efter at håndværkeren har forsøgt at begrænse forsinkelsen af eventuelle forhold, som har kunnet give anledning til tidsfristforlængelse – kan konstatere, at byggeriet bliver afleveret for sent, har husejeren krav på erstatning for sit tab fra håndværkeren efter de almindelige erstatningsregler.
De almindelige erstatningsregler beskytter imidlertid alene økonomisk tab, hvilket en privat husejer typisk ikke vil have i anledning af forsinkelsen med et byggeri, ligesom det vil være husejeren, som skal bevise sit tab.
Det kan derfor anbefales, at husejeren i entrepriseaftalen – udover aftalen om, at AB 92 er gældende for byggeriet – får aftalt en dagbod i tilfælde af, at byggeriets aflevering forsinkes. Herved får man i større omfang motiveret håndværkeren til at gøre arbejdet færdig til tiden, og man skal ikke længere føre noget bevis for, at man har haft økonomisk tab i anledning af forsinkelsen.
Ved fastsættelsen af dagboden skal man sikre sig, at den overstiger et eventuelt erstatningskrav, idet husejeren ikke kunne rejse erstatningskrav udover dagboden, når en bestemmelse om dagbod er aftalt.
Forsinkelse med udbedringen af mangler
Et byggeri anses for afleveret til husejeren, når der har været afholdt afleveringsforretning, uden at der herunder er konstateret væsentlige mangler, hvilket i forbindelse med AB 92 er mangler, som forhindrer brugen af byggeriet.
Byggeriet er altså ikke nødvendigvis færdigt, når afleveringen har fundet sted, idet håndværkeren har ret og pligt til at afhjælpe mangler, som er påvist under afleveringen.
I AB 92s sprogbrug taler man herefter ikke længere om, at byggeriet er forsinket, så man kan få dagbod fra håndværkeren. Men for den private husejer er det en forsinkelse af byggeriets færdiggørelse, forstået som afslutningen af håndværkerens arbejde på ejendommen.
Håndværkeren har krav på, at få fastsat en skriftlig fastsat frist for afhjælpning af manglerne. Længden af fristen skal fastsættes, så den tager hensyn til manglernes karakter og omfang og forholdene i øvrigt, hvilket eksempelvis kan dække over helligdage i perioden eller sædvanligt vejrlig, hvor det kan have betydning for færdiggørelsen.
Husejeren bør sørge for at få fastsat fristen for afhjælpning i det dokument (afleveringsprotokol), hvori manglerne angives, som ifølge AB 92 skal underskrives af husejeren og håndværkeren, så håndværkeren allerede her har fået fastsat en frist.
Hvis husejeren inden 10 arbejdsdage fra udløbet af den skriftligt fastsatte frist for afhjælpning af mangler skriftligt meddeler håndværkeren, hvilke mangler der fortsat udestår, er håndværkeren forpligtet til straks at udbedre de udestående mangler.
Foretager håndværkeren ikke straks udbedringen af manglerne, kan husejeren lade udbedringen foretage for håndværkerens regning eller kræve nedsættelse af den aftalte pris for byggeriet.
I en senere udgave i artikelserien ”Når du skal bygge om” kan du læse om, hvordan uoverensstemmelser mellem husejeren og håndværkeren løses, hvis de har forskellige opfattelser af, om byggeriet er mangelfuldt.