Kreditvurdering er altid behæftet med skøn og usikkerheder.
Der kan vanskeligt opstilles et fast kriterium for, hvor høj en grad af risikovillighed, der er forsvarlig.
Domstolene tilsidesætter sjældent en bestyrelses forsvarlige forretningsmæssige skøn – ” the business judgement rule”.
Mange faktorer har betydning for, om en forretningsmæssig disposition bliver en succes eller en fiasko.
Strafferetligt er de afgjorte pengeinstitutsager kendetegnet ved ikke ubetydelige engagementer, der manifest og markant oversteg grænserne i lov om finansiel virksomhed p.145, eller var bevilget uden tilstrækkelig sikkerhed, eller udvidelser var bevilget uden om bestyrelsen.
Se fx Kronebank- landsretsdommen fra 1990: Direktionen havde bevilget ca. 660 mio. kr., hvoraf max 360 mio. kr. var bevilget af bestyrelsen. Tabet opgjordes til 463 mio. kr.
Modsat Sverige er kravene til kreditgivning ikke omtalt i lov om finansiel virksomhed(FIL).
Det er ikke defineret i motiverne til FIL, p. 373,stk. 7, hvad der ligger i ordene ” forsømmelse eller skødesløshed”.
Når kravene til kreditvurdering ikke er lovhjemlet, forekommer det tvivlsomt, om der kan straffes, se straffelovens p. 1:
” ingen straf uden lov”.
I lyset af, at finanskriserne og deres omfang i dag hævdes/erkendes at have været uforudsigelige, er det vel idag næsten utopia at foretage en konkretisering af, hvornår der foreligger uforsvarlig eller uansvarlig långivning.
Advokat (H) Steen Petersen rådgiver bl.a. om ledelses- og revisoransvar i og uden for den finansielle sektor.
Se Steens profil her og kontakt ham på stp@ret-raad.dk og 21 72 17 82 om erhvervsrådgivning.