Landsretten fritog derfor de stridende parter for udgifterne til deres beskikkede advokater samt deres andel af udgifter til retsafgift, udgift til syn og skøn med mere.
De fritagne beløb var store.
Begge parter havde skiftet advokat flere gange i skiftesagens forløb.
Begge parters mellemværende var løbende blevet afgjort ved delforhandlinger.
Skifteretten havde forgæves mæglet forlig.
Parterne havde forgæves søgt forlig.
Landsretten udtalte, at der isoleret set var hjemmel til at pålægge parterne betaling af en del af salærerne til deres beskikkede advokater, idet boet var solvent.
Men for at kompensere parterne fritog Landsretten parterne for enhver udgift i den 8 år lange sag med henvisning til EMRK artikel 6, jf. artikel 13 samt Retsplejelovens paragraf 320.
Landsretten udtalte, at med denne løsning var ingen af parterne længere ofre for menneskeretskrænkelser.
Dommen ses at være en af de første danske domme, der uden forbehold anerkender påberåbte menneskeretskrænkelser, og samtidig sikrer de krænkede parter fuld oprejsning, så Staten kan undgå en klagesag i Strasbourg.