Her er 10 ting (og der er mange flere), som du bør være opmærksom på:
- Undgå at betale nogen del af købesummen, før der er skrevet en privat købsaftale eller et skøde. Udbetaling m.v. skal deponeres – ellers løber du en meget stor risiko!
- Undersøg altid om urbanisationen er belastet af dårlige betalere. Det kan blive dyrt for de øvrige beboere, da det spanske retssystem ikke er særligt effektivt.
- Husk at skatter og afgifter ofte beregnes ud fra ejendommens skattemæssige værdi, som ikke nødvendigvis er handelsprisen.
- Check altid om el-installationerne er lovlige – ellers risikerer du at skulle betale for en ny el-tavle i forbindelse med købet.
- Spanien har indført energimærkning på fast ejendom – den har du altid krav på.
- Glem alt om at føre retssag i Spanien om eventuelle fejl og mangler ved ejendommen – undersøg ejendommen på forhånd og eventuelt med egen byggesagkyndig.
– Få væsentlige forhold indskrevet i købsaftalen!! - Er der opvarmningsmuligheder i ejendommen? Det kan faktisk være koldt i Spanien!
- Husk forsikringerne og kontroller dækningsomfanget på ejerforeningens forsikringspolice.
- Skriv altid testamente – dansk eller spansk –, når du køber bolig i Spanien
- I dagens marked bør du altid forhandle prisen på den spanske ejendom.
Artiklen er oprindeligt udgivet den 30. maj 2012.