God ledelse trives med netværk

Ledelse

God ledelse kræver øvelse og sparring.

Netværk som et vigtigt ledelsesværktøj

Kurser kan være med til at sikre lederen opdatering og faglig ballast. Men netværk giver en god leder mulighed for at sparre med andre ligesindede, og høste fælles glæde af de gode og dårlige erfaringer, som enhver leder har over tid.

Når du søger kurser og efteruddannelse som leder, er det vigtigt, at der er et fokus på kvalitet hos kursusudbyderne og underviserne, som skal have praktisk egenerfaring for at kurset er meningsfuldt for dig som leder.

Unge ledere og Round Table-netværket

Men du vil andet lige have meget glæde af også at være i et netværk, hvor ledelse og ledelseserfaringer sparres med andre ligesindede.

Mange unge ledere får deres første ledernetværk via Round Table. Der er tale om et netværk, hvor fokus er på kommende ledere og diversitet i forhold til brancher. Mange relationer skabes i det regi, som følger den enkelte leder i SMV-segmenterne gennem hele erhvervskarrieren, men der er tit og ofte brug for mere.

VL-grupper – netværk for erfarne ledere

VL-grupper er noget nær det ultimative sted at søge sparring og ledelse. VL-grupperne er kendetegnet ved, at kun personer med reel virksomhedsledererfaring kan deltage, og møderne gennemføres uden referattagning i fortrolighed, hvor fokus ligger på at dele gode, såvel som mindre gode oplevelser, og dermed dele det erfaringsgrundlag, der er i gruppen.

Virksomhedsledergrupper er ofte 20-45 medlemmer. De er mest velfungerende, når der er fra 35-40 medlemmer, fordi der så er et meget sikkert fremmøde på ca. 20-25 hver gang. Det skaber den optimale dynamik.

Erhvervsforeninger som netværksmulighed

Netværk søges også andre steder, ikke mindst i erhvervsforeninger, hvor der ofte er fokus på virksomhedsudvikling, og dermed også på ledergrupper.

I Nordsjælland er C4 en stor ”motor” for både nye og etablerede virksomheder, og evner at skabe netværk på tværs af traditionelle grænser, idet C4 er en samarbejdsorganisation, som rummer udvikling for både erhverv, handel, turisme, undervisning og kulturvirksomhed. Hos C4, er der et velfungerende bestyrelsesnetværk, hvori man kan søge optagelse.

Andre netværk

Der er ikke noget facit for, hvor det gode erhvervsnetværk findes, men Rotary har i mange år været et godt samlingspunkt for erhvervsfolk med ambitioner og for at udvikle sig yderligere.

Man er nødsaget til i sin egen region, at have fokus på, hvor de gode netværk kan findes, og man skal ikke være bange for at række ud.

Vær opsøgende

Der er kun en måde at komme i gang med at erhvervsnetværke – ræk ud via de foreninger og organisationer etc., der er i dit eget nærområde. Dog vil man ofte få god hjælp til at få identificeret disse via revisorer og advokater, og i Ret&Råd, er der mange erhvervsadvokater med stor erfaring indenfor ledelse, og dermed også indenfor erhvervsnetværk, herunder hvor de findes, og hvordan man søger optagelse.

I Ret&Råd, er vi altid til rådighed for en drøftelse, og vi har relevante lokale erfaringer over hele landet, hvorfor vi er i stand til at vejlede mod dit fremtidige netværk for udvikling indenfor ledelse.

Tilmeld dig Ret&Råds nyhedsbreve og modtag artikler som denne.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.