Skatteunddragerne indbragte ransagning for alle domstole i Tyskland, fordi grundlaget herfor var den tyske efterretningstjenestes køb af ulovligt kopierede finansielle data i 2006 fra en bank i Liechtenstein om 800 tyskere – heraf var 7 af dem klagerne.
Beviserne mod dem var derfor indhentet i strid med international og tysk ret, men de fik ikke medhold.
Dette ulovligt tilvejebragte materiale dannede grundlag for efterforskning og tiltale mod klagerne for skatteunddragelser. De blev frifundet for tiltaler i 2012.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols 7 dommere fandt ikke krænkelse af den Eurpæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Beviserne mod dem var derfor indhentet i strid med international og tysk ret, men de fik ikke medhold.
Mistanke om skatteunddragelse er en alvorlig forbrydelse, der påvirker statens ressourcer og mulighed for at varetage samfundets interesser. Efterforskning af disse forbrydelser er derfor ikke let for myndighederne. I den konkrete sag var der ikke andre beviser mod klagerne end de indkøbte beviser, hvorfor ransagning var nødvendig for at finde flere beviser.
Det fremgik af tyske straffesag, at der inden efterforskning var købt få eller ingen data som de beskrevne af myndighederne, og kun få lignende sager var indledt i Tyskland.
Derfor mente Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke, at de strafforfølgende myndigheder havde haft forsæt til at udnytte de ulovligt indkøbte data med henblik på den skete ransagning.
Skatteunddragerne havde konti i Liechtenstein, ransagningskendelsen var nødvendig i efterforskningen, kendelsen angik alene økonomisk forhold og var meget specifik.
Med henvisning til staternes skønsmargin var de 7 dommere enige om, at ingen krænkelse forelå.
Kendelse er ikke endelig, da den kan indbringes for Storkammeret på 17 dommere.
Advokat Steen Petersen kommenterer, at i sagen skete frifindelse, hvilket antagelig har spillet en rolle for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom.
Hvis skatteunddragerne var blevet dømt, og de ulovligt tilvejebragte finansielle data havde været eneste bevis, kunne også artikel 6 have været inddraget.
Ud fra almindelige retssikkerhedsprincipper forekommer det stærkt kritisabelt, hvis politi, anklagemyndighed og domstole kan idømme straf og store tillægsskattebøder, hvis det afgørende og eneste bevis hviler på ulovligt tilvejebragte beviser, købt af staten.
Skrevet af advokat Steen Petersen, med speciale i strafferet, menneskerettigheder og EU-ret. Kontakt Steen på mobil 21 72 17 82 eller på stp@ret-raad.dk.