Hvor stor må konfirmationsgaven være? – Kend reglerne for afgiftsfri gaver

Tiden med konfirmationer nærmer sig, og landets konfirmander glæder sig ved tanken om selve konfirmationen og fejringen med venner og familie. Ingen anden festlig begivenhed i livet udløser så store gaver som konfirmationen, men er du bekendt med reglerne for afgiftsfri gaver?

Når du giver gaver, der overstiger grænserne for lejlighedsgaver (julegaver, fødselsdagsgaver osv.) skal gavemodtageren betale gaveafgift eller indkomstskat.

Dog skal den kreds af personer, der skal betale gaveafgift kun betale denne gaveafgift, hvis gaven overstiger et afgiftsfri beløb. Dette beløb reguleres hvert år.

For gaver til den nærmeste familie (børn, børnebørn, olde- og tipoldebørn, forældre) gælder det, at disse personer må modtage gaver svarende til 65.700 kr. (2019-sats) uden at gavemodtageren skal betale gaveafgift.

Overskrider gaven 65.700 kr., er gavemodtageren påtvunget at skulle betale min. 15 % af gavens beløb som gaveafgift.

Beløbet på 65.700 er det afgiftsfrie beløb fra hver person, hvilket betyder, at far og mor hver kan give en gave på 65.700 kr.

Der gælder ingen beløbsgrænser eller afgift ved modtagelse af gaver fra din ægtefælle eller registrerede partner.

Skal du betale gaveafgift af dine gaver, skal du udfylde en anmeldelse hos told- og skatteforvaltningen. Skemaet for anmeldelse af gaveafgift finder du på www.skat.dk

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.