I de gode år har boligejerne ofte gjort det, at den ene part købte den anden ud. Dette forudsatte, at den der købte den anden ud kunne låne halvdelen af det udregnede overskud i ejendommen. Da bankernes lånevillighed var stor, var der sjældent problemer med at optage dette ekstra lån i ejendommen. Herefter betalte den ene halvdelen af ejendommens udregnede overskud til den anden. Derefter blev ejendommen tilskødet den nye eneejer og restgælden overført til ham alene. En fik altså ejendommen. Den anden fik en pose penge og kunne med den i hånden måske købe sig en ny.
Få din advokat til at hjælpe med udarbejdelse af en samejekontrakt, hvis I ikke kan finde en bedre løsning end fortsat at eje ejendommen sammen et stykke tid.
Nu er tiderne imidlertid ganske anderledes. Mange ejendommes værdi er nu væsentligt lavere, end den pris, man betalte for den ved købet. Det har den konsekvens, at der ikke er noget at dele, hvis den ene skal overtage ejendommen alene. Tværtimod. Nu er der i stedet en gæld på måske flere hundrede tusinde kroner, som man på en eller anden måde skal finde ud af at tackle.
Ejendom købt for dyrt
Nogle foretrækker at sælge den fælles ejendom med underskud. Hvis de er heldige, kan de få deres bank til at opdele restgælden i 2 lige store lån, som hver især så må betale af på over en årrække. Ærgerlige penge, som man skal af med uden at få noget for dem. Penge som betales, fordi man – set i bagklogskabens klare lys – købte sin ejendom alt for dyrt i tider, hvor folk stod på nakken af hinanden for at skrive under på en købsaftale. De uheldige får ikke bankens accept til opdeling af gælden, hvorfor de må afvikle den fælles gæld med risiko for, at den ene af dem ikke ser sig i stand til at betale, hvorfor banken retter hele kravet mod den anden.
Nogle overlader ejendommen til den anden, som så overtager restgælden alene, mod at modtage et beløb fra den fraflyttende, der altså må forsøge at låne det beløb, der mangler i denne situation.
Nogle foretrækker, som tidligere, at lade den ene blive boende på ejendommen, men undlader i denne situation at lave et ejerskifte. De vil altså fortsat begge være ejere af ejendommen, men en flytter ud, og den anden bebor ejendommen.
Det er naturligvis ikke nogen ideel måde at gå fra hinanden på. Når man opgiver parforholdet, er det ofte fordi man i bund og grund ikke længere er enige om ret meget. Derfor er det noget af en udfordring at skulle være ejere af ejendom, som kun den ene fortsat skal bebo.
Vi anbefaler altid ugifte samlevende at lave en samejekontrakt, når de køber hus sammen, idet der i modsætning til, hvad der gælder for ægtefolk, ikke er nogen lovregulering af, hvordan man kommer ud af et sådant sameje.
Når ugifte samlevende har brug for en samejekontrakt, så har ugifte ikke-samlevende så meget desto mere behov for en kontrakt om, hvordan parterne fremover skal eje ejendommen sammen.
Mange spørgsmål trænger sig på
Hvem skal blive boende? Hvem skal betale? Skal den, der bliver boende betale alle udgifter, eller skal han betale husleje, hvorefter de øvrige udgifter fordeles ligeligt mellem ejerne? Hvad gør vi med skattefradraget?
Hvornår kan samejet opløses? Er det, når den der bebor ejendommen får sig en ny kæreste? Skal hun så overtage den halve restgæld, således at den fraflyttede slipper af med sin del af gælden?
Eller er det, når ejendommens værdi når op på den eksisterende restgæld, således at den, der bebor ejendommen nu kan overtage den uden betaling til den anden, og således at den anden herved slipper af med sin gæld i ejendommen?
Hvad med renoveringsomkostninger? Hvem skal betale? Vedligeholdelse?
Hvordan skal vi fordele provenuet, hvis ejendommen efter nogle år bliver solgt med overskud? Er det fair, at vi skal have lige meget?
Som det ses, rejser der sig mange spørgsmål i forbindelse med opløsning af såvel ægteskaber som ugifte parforhold, når den fælles ejendom er anskaffet indenfor de senere år. Det er derfor en rigtig god idé at bede din advokat om hjælp til udarbejdelse af en samejekontrakt, hvis I ikke kan finde en bedre løsning end fortsat at eje ejendommen sammen et stykke tid. Uden en sådan skriftlig aftale, vil der være stor risiko for, at sagen ender i retten, hvilket naturligvis ikke er en ønskelig afslutning på et forhold, der startede med en forelskelse.
Advokaten kan selvfølgelig også hjælpe med alternative løsningsmodeller, som fx kan indebære udstedelse af et gældsbrev eller et pantebrev. På den måde kan I måske undgå at skulle eje ejendommen sammen fremover.