I 1990’erne gav pensionsselskaber rentegarantier på op til 4,5 % efter fradrag af omkostninger.
Den nævnte garanti dækkede den indbetaling, der dengang var aftalt.
Efterfølgende stigninger i indbetalinger blev undergivet en gradvis faldende garanti.
Garantien var dækket af en kollektiv opsparing.
Denne pulje blev brugt til at udjævne afkast mellem gode og dårlige år.
I det nuværende marked med faldende renter har nogle pensionsselskaber haft svært ved at leve op til de gamle rentegarantier.
Kravene til pensionsselskabskapitalen bag disse højrentegarantier er desuden blevet skærpede. Det mærkes ekstra hårdt i et lavrentemarked.
Nogle selskaber har f.eks. opsagt garantierne for at kunne overleve og opfylde lovgivningens krav.
Det verserer der nu retssager om, anlagt af forsmåede pensionsopsparere, der havde kalkuleret med de 4,5 % i rentegarantier til deres otium.
Ofte skifter pensionsindskydere arbejde og må derfor lade en højt forrentet opsparing være hvilende, hvis den ikke kan videreføres i det nye arbejde.
Nogle selskaber har ligefrem varslet deres kunder ned til lavere garantier ved jobskift.
Andre har flyttet deres pensioner som helhed over til nyt pensionsselskab og har dermed opgivet rentegarantier på 4,5 %.
De kører i stedet efter markedsrenten.
Nu vil PFA og Danica udbetale den individuelle del af den kollektive pulje, hvis kunderne vil opgive den høje rentegaranti.
PFA vil således give op til 35% af en opsparing med rentegaranti på 4,5 % ved en flytning.
Har man f.eks. opsparet 2 mio. kr., udgør den potentielle bonus ved flytning væk fra garantien 800.000 kr.
Kursen på værdipapirerne i puljen er dog afgørende for den endelige bonus og dens størrelse.
Afhængig af pensionsselskabernes/assurandørers/ forsikringsmægleres konkrete rådgivning til deres kunder kan det evt. være ansvarspådragende at få godtroende pensionskunder til at opgive deres yderst favorable pensionsordninger med rentegatantier på op til 4,5 % og lade dem afløse af ringere markedsrenteprodukter.
Danica tilbød f.eks. i en vis periode for 3-4 år siden kunderne en præmie på 2 % af deres opsparing, hvis de ville flytte væk fra 4,5 % rentegarantierne.
Hvis kundernes flytning indebærer konkrete tab i forhold til deres forbliven i det mere favorable højrentegarantiprodukt, kan der evt. ligge et rådgiveransvar for pensionsselskaberne m.fl. her.
Bevisbyrden for eksistensen af et erstatningsansvar og et kausalt og påregneligt tab ligger hos de skadelidte kunder, der flyttede i god tro, og som nu – yderligere – går glip af den bonus, som PFA og Danica agter at udbetale til de pensionsopsparere, der holdt fast i deres ordning med rentegaranti på op til 4,5% .
Skiftede man f.eks. ved aktiernes styrtdyk i 2008, kan man som kunde have ramt rigtigt.
Men det skete skift i 2007 og 2010, var det slet ikke heldigt.
Der er således 100.000 gode grunde til at få tjekket den rådgivning, som ca. 100.000 danskere har fået som begrundelse for at skifte deres højrentegaranterede pensionsopsparing ud med lavere markedsrenteprodukter til langt lavere renter og nu i tillæg til disse tab gå glip af 35% af den kollektive pulje, hvis de var forblevet i produkterne med op til 4,5 % rentegaranti.
Advokat (H) Steen Petersen, Ret&Råd Advokater, Glostrup, har bl.a. specialiseret sig i rådgivningsansvar inden for forskellige brancher og kan kontaktes på 21721782 og stp@ret- raad.dk for en uvildig og konkret vurdering af, om ca. 100.000 forsmåede pensionskunder er blevet rådgivet korrekt eller ej.
Muligt kan et gruppesøgsmål komme på tale med Steen Petersen som fælles rådgiver.
Med de nye forældelsesregler vil der evt. højst kunne indtales tab 3 år tilbage fra i dag.
Det haster derfor, hvis man ønsker effektiv rådgivning om sin retsstilling og mulige krav.
Se flere artikler af Steen Petersen HER.