Den nye ferielov med samtidighedsferie

Den nye ferielov trådte i kraft den 1. september 2020. Fra denne dato overgik alle lønmodtagere til samtidighedsferie – en ferieordning, hvor ferien afvikles samtidig med, at den optjenes.

 
Denne artikel giver dig et overblik over, hvilke regler i den eksisterende ferielov, som ændres med den ny lov og, hvilke som bevares. Artiklen indeholder i pkt. 7 en forklaring af overgangsreglerne fra den eksisterende ferielov til den ny.

Gamle ferieordning med forskudt optjening:

Optjeningsår: 1. januar til 31. december
Ferieår: 1. maj til 30. april

De nye regler:

Flytning af ferieåret og indførelse af ny ferieafholdelsesperiode:

Ferieår (og optjeningsår): 1. september til 31. august

Ferieafholdelsesperioden: 1. september til 31. december det efterfølgende år.

1. Optjening af ferie/feriepenge

Feriens længde er stadig den samme – der optjenes ret til 5 ugers betalt ferie i ferieåret (1. september til 31. august).

Antal optjening af dage pr. måned er stadig det samme – der optjenes ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse i ferieåret (1. september til 31. august).

2. Placering og afholdelse af ferie

De gamle regler:

Ret til 5 ugers ferie i ferieåret. Mindst 15 dage skal gives i sammenhæng (hovedferien). Hovedferien skal holdes i perioden 1. maj til 30 september.

De nye regler:

Ret til 4 ugers ferie i ferieåret (1. september til 31. august). Den sidste uge placeres i perioden 1. september til 31. december. Det vil sige, at optjent betalt ferie afholdes i ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferieåret og de efterfølgende 4 måneder. Det gælder fortsat, at mindst 15 dage skal gives i sammenhæng (hovedferien) og, at hovedferien skal holdes i perioden 1. maj til 30 september.
  • Ferie holdes fortsat med 5 dage om ugen og i hele dage.
  • Hovedferie skal fortsat varsles med 3 måneder og restferie med 1 måned.
  • Det gælder fortsat, at en opsagt medarbejder ikke kan holde ferie i et opsigelsesvarsel på 3 måneder eller derunder uanset, medmindre varslet er forlænget med antallet af feriedage. Det nye er, at medarbejderen nu har en ret til at fastholde planlagt ferie og dermed få forlænget sit opsigelsesvarsel med antallet af feriedage.
  • Det gælder fortsat ved fritstilling af medarbejderen, at ferie anses for holdt uanset, om ferien er planlagt, hvis varslerne og ferien kan rummes inden for fritstillingsperioden.
  • Det gælder fortsat, at en medarbejder, der er syg, når ferien begynder, ikke har pligt til at påbegynde ferien. Det nye er, at en medarbejder, der bliver syg under sin ferie, ikke skal have optjent 25 dages ferie på forhånd for at have ret til erstatningsferie efter i alt 5 sygedage under ferie i samme ferieår mod selvbetalt lægelig dokumentation. Den ret har medarbejderen uanset, hvor mange feriedage vedkommende har optjent.

3. Overførsel af ferie

Det er fortsat muligt at aftale, at ferie ud over 4 uger overføres. Drejer det sig om overførsel af ferie på grund af sygdom som feriehindring, ændres reglerne således at, ”gammel” ferie som følge af feriehindring skal afholdes før ny ferie.

3.1. Aftale om overførsel af ferie ud over 4 uger

De gamle regler:

Medarbejderen og virksomheden kan inden 30. september efter ferieårets udløb aftale, at optjent betalt ferie ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår. Det betyder, at der kan akkumuleres ferie fra ferieår til ferieår, og den overførte ferie afholdes før anden optjent ferie. Retten til at overføre ferie kan begrænses ved kollektiv overenskomst. Hvis medarbejderen fratræder, udbetales ferie ud over 25 dage ved fratrædelsen.

De nye regler:

Medarbejderen og virksomheden kan fortsat aftale, at optjent betalt ferie ud over 4 uger overføres til afholdelse i den følgende ferieafholdelsesperiode. Dette skal ske inden ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december. Det betyder, at der fortsat kan akkumuleres ferie fra ferieafholdelsesperiode til ferieafholdelsesperiode, og den overførte ferie afholdes først. Ferie, der er overført på grund af feriehindring, afholdes allerførst. Muligheden for at overføre ferie ved aftale kan fortsat begrænses ved kollektiv overenskomst.

Hvis medarbejderen fratræder, udbetales den overførte ferie.

3.2. Overførsel af ferie ved feriehindringer

De gamle regler:

Der gælder en række situationer, hvor medarbejderen efter reglerne er forhindret i at afholde ferie. Det drejer sig bl.a. om egen sygdom, barsels- og adoptionsorlov, ophold i udlandet, hvor medarbejderen ikke er omfattet af ferieloven, samt aftjening af værnepligt. De situationer, hvor der foreligger en feriehindring, vil være de samme med de nye regler.

Efter de nugældende regler udbetales ferien til medarbejderen ved feriehindring op til hovedferieperiodens eller ferieårets udløb.

Er medarbejderen fortsat forhindret i at holde ferie på grund af sygdom ved ferieårets udløb, overføres erstatningsferien til det efterfølgende år, medmindre medarbejderen har anmodet om at få ferien udbetalt. Det gælder kun ved sygdom og ikke ved andre feriehindringer. Her udbetales ferien.

Efter de nye regler overføres op til 4 ugers årlig betalt ferie til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, hvis medarbejderen er forhindret i at holde ferie op til ferieafholdelsesperiodens udløb.

Det er udelukkende feriehindret ferie, som er optjent i det relevante ferieår eller tidligere er overført på grund af feriehindring, der kan overføres til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.

En medarbejder, som f.eks. bliver syg i slutningen af december 2020, vil derfor kunne overføre den ferie, som ikke kan afholdes inden udløbet af ferieafholdelsesperioden (31. december 2020), men ikke den ferie, som er optjent i perioden fra den 1. september til den 31. december 2020 efter ferieårets udløb. Denne ferie afholdes blot på et senere tidspunkt i den nye ferieafholdelsesperiode 2020-21.

3.3 Regler for udbetaling

Feriehindringen SKAL ligge op til ferieafholdelsesperiodens udløb (31. december), hvis ferien skal kunne udbetales. En medarbejder, som er forhindret i at holde sin hovedferie op til hovedferieperiodens udløb (30. september) men efterfølgende bliver rask, skal derfor som noget nyt holde ferien inden ferieafholdelsesperiodens udløb, og ferien kan ikke længere udbetales i stedet.

Det vil fortsat være uden betydning, om medarbejderen har haft mulighed for at holde ferien på et tidligere tidspunkt. Det vil samtidig udelukkende være den ferie, som medarbejderen reelt er forhindret i at afholde, som overføres til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.

Hvis feriehindringen fortsat består – eller medarbejderen får en anden feriehindring uden at have holdt den overførte ferie – op til den efterfølgende ferieafholdelsesperiodes udløb, vil ferien skulle overføres på ny.

Hvis feriehindringen enten er sygdom eller orlov efter barselsloven og fortsat består op til den efterfølgende ferieafholdelsesperiodes udløb, vil den overførte ferie kunne udbetales efter anmodning fra medarbejderen. Sker der ikke udbetaling, vil ferien skulle overføres til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.

Udbetalingsmulighederne forenkles fremover til to hovedsituationer:

Aftale om udbetaling af ferie ud over 4 uger efter ferieårets udløb (31.8):

  • Der kan kun udbetales 5. friske ferieuge. Resten overføres.

Aftale om udbetaling af ferie ud over 4 uger efter ferieafholdelsesperiodens udløb:

  • Det nye er, at virksomheden automatisk skal udbetale overskydende ferie, hvis der ikke er lavet en aftale med medarbejderen.

4. Aftale om afholdelse af betalt ferie på forskud (nye regler)

Som noget nyt kan medarbejderen aftale med virksomheden at afholde betalt ferie på et tidspunkt, hvor ferien endnu ikke er optjent. Det kaldes forskudsferie.

Der kan ikke afholdes ferie på forskud på tværs af ferieår.

Ferie på forskud fratrækkes i den efterfølgende optjente ferie. Hvis medarbejderen når at fratræde inden, kan den afholdte ferie modregnes i tilgodehavende løn og feriebetaling (feriegodtgørelse og ferietillæg). Et eventuelt overskydende beløb kan ikke kræves betalt.

5. Betalingen under ferie

Der er fortsat to former for feriebetaling – ferie med løn for månedslønnede og feriegodtgørelse for ikke-månedslønnede.

Med det ændrede ferieår, ændres beregningen af optjeningen dog.

Ferietillægget ved løn under ferie er fortsat 1 %. Efter de nye regler udbetales ferietillægget på én af følgende måder:

  • Enten samtidig med, at den dertil hørende ferie begynder
  • Eller ferietillæg for perioden 1. september til 31. maj udbetales sammen med lønnen for maj måned, mens ferietillæg for den resterende del af ferieåret udbetales sammen med lønnen for august måned.

Reglerne om beregning af medarbejderens løn under ferie ved store udsving i arbejdstiden, også kaldet differenceprincippet, ændres. Det betyder, at arbejdsgiveren efter de nye regler  skal foretage en differenceberegning løbende, det vil i princippet sige, hver gang, der er udsving i arbejdstiden, mod tidligere én gang årligt.

6. Ind- og udbetaling af feriegodtgørelse

Fremover skal virksomheden indberette oplysninger om feriegodtgørelse til Feriepengeportalen.

Medarbejderen skal anmode om udbetaling af feriegodtgørelse via Feriepengeinfo. Herefter sender Feriepengeinfo en

besked til Feriekonto.

7. Overgangsregler

De feriemidler, som de ansatte optjener i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020 (også kaldet overgangsperioden) er ”overskudsferie”, som skal ”indefryses”. Disse feriemidler bliver først udbetalt, når den ansatte går på pension.

Du skal tage stilling til, om du ønsker at beholde de indefrosne feriepenge i virksomheden eller indbetale midlerne til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler. Der er to muligheder – hvornår vil det være en fordel henholdsvis at indbetale pengene og likviditetsmæssigt at beholde dem i virksomheden?

Indefrysningsperioden 1.9.2019 – 31.8.2020
Indbetale Hvis din virksomhed har indeståender – måske med negativ rente – og har mulighed for at låne til en lavere rente end 2,2 %, som er den ”rente”/indeksering, der skal betales til fonden (2017-niveau) vil det være en fordel at indbetale til fonden.
Beholde Hvis din virksomhed betaler rente på lån, der ligger over 2,2 % (2017) vil det være en fordel likviditetsmæssigt at beholde pengene i virksomheden. Hvert år stiger jeres gæld til fonden med en ”rente”, der følger DA’s strukturstatistik.
Hvordan påvirker det jeres regnskab? Resultatopgørelsen vil blive påvirket af feriepengebetaling på samme måde som i dag. En indbetaling til fonden vil blot være en indbetaling, hvor I minimerer forpligtelserne i balancen. Vælger I at beholde pengene i virksomheden, beholder I dermed en forpligtelse i virksomheden, som vil være en langfristet gældsforpligtelse i balancen.
Hvordan gør I rent praktisk? Hvis I vælger at beholde feriepengene, skal I 1) senest den 31.8.2020 opgøre den enkelte medarbejders optjente ferie i indefrysningsperioden, 2) hensætte beløbet i regnskabet som anden gæld og 3) senest den 31.12.2020 indberette feriepengebeløbet til fonden.

Det vil rent praktisk ske via jeres lønbureau. Men kontakt dem for at være på den sikre side.

Kan man indbetale lidt ad gangen? Ja, det kan I. I skal dog indbetale for mindst en ”hel” medarbejder ad gangen. I kan derfor godt vælge at dele den samlede gæld op i bidder over de første 5 år med 20% af medarbejderne hvert år

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.