Artiklen er revideret d. 27-06-2017
Strasbourg Domstolen afgjorde 25/3/2014 med dommerstemmerne 4-3, at der ikke forelå krænkelse af artikel 8, men at sagen faldt inden for artiklens anvendelsesområde.
Den 8/9/2014 gav et EMD-kammer på 5 europæiske dommere advokat (H) Steen Petersens klienter tilladelse til efter EMRK, artikel 43, stk. 2, at EMD-dommen (4-3) af 25/3/2014 kunne indbringes for Storkammeret, bestående af 17 dommere.
Det er yderst sjældent, at sådan tilladelse opnås.
28 års reglen sidestiller danskere med dansk baggrund, der har haft indfødsret i 28 år, med udlændinge, der har opholdt sig lovligt i Danmark i 28 år.
Steen Petersens klienter fik nu en hel hoved forhandling og dermed blev den danske udlændingelovgivning og – nu 26 års reglen – genstand for ny selvstændig behandling af 17 europæiske dommere.
Sagen, der blev ført for klager af advokat (H) Steen Petersen, Ret&Råd Advokater, Glostrup, blev indbragt for Storkammeret i Strasbourg, bestående af 17 dommere, for at opnå en principiel afgørelse.
Sagen forventes nu afsagt efter nytår 2015/2016.
Afgørelsen
Højesteret afgjorde den 13.1.2010 med dommerstemmerne 4 mod 3, at Integrationsministeriets endelige afslag i 2004 på ægtefællesammenføring under henvisning til 28 års reglen og tilknytningskravet ikke var ugyldig. Hverken Menneskeretskonventionens (EMRK) art. 14 om forbud mod forskelsbehandling eller art. 8 om indgreb i familie – og privatliv, eller Statsborgerkonventionens forbud mod forskelsbehandling var krænkede, ifølge flertallet på 4 ud af 7 dommere.
Afgørelsen er interessant: Samtlige 7 dommere foretager en meget nøje prøvelse af grundlaget for afslaget. Dommerne delte sig i et flertal på 4, der godkendte afslaget, og et mindretal på 3; herunder præsidenten for Højesteret, der ville ophæve afslaget og hjemvise sagen til ny behandling.
Mindretallet fandt desuden, at afslaget indebar en klar indirekte forskelsbehandling i strid med ovennævnte konventioner.
Afslag på familiesammenføring
Manden var født i Ghana, hvor han havde gået i skole i 10 år, inden han flygtede til Danmark i 1993. Hustruen havde ingen tilknytning til Danmark. Manden, der var født i Ghana, kom til Danmark i 1993, fik tidsubegrænset opholdstilladelse efter 5 år og dansk statsborgerskab i 2002. Året efter giftede han sig i Ghana med sin ghanesiske ægtefælle.
Hun søgte herefter om at blive ægtefællesammenført med sin mand i Danmark, men fik afslag hos både Udlændingeservice og Integrationsministeriet. Begrundelsen var, at deres samlede tilknytning til Danmark ikke var større end til Ghana, jf. udlændingelovens § 9,stk. 7. Myndighederne fandt heller ikke, at lempelsesreglen om 28 års lovligt ophold i Danmark kunne begrunde fravigelse fra tilknytningskravet, idet hverken manden eller hustruen havde opholdt sig 28 år i Danmark. Manden vil først opfylde 28 års kravet i 2030, hvor han fylder 59 år.
De flyttede derfor til Sverige, hvor de fik en søn, og hvor de fortsat bor. Manden pendler mellem Sverige og Danmark hver dag til sit arbejde i Danmark.
Hvorfor 28 års-reglen?
28 års-reglen blev indført pr. 1.1.2004, fordi det havde vist sig, at det strammede tilknytningskrav i 2002 om, at ægtefællers samlede tilknytning til Danmark skal være større end til deres hjemland, ramte udlandsdanskere, der ønskede at vende hjem til Danmark med deres udenlandske ægtefælle. Tilknytningskravet blev derfor ophævet for danskere med 28 års statsborgerskab. 28 års reglen sidestiller danskere med dansk baggrund, der har haft indfødsret i 28 år, med udlændinge, der har opholdt sig lovligt i Danmark i 28 år.
Udlandsdanskere, der har haft dansk indfødsret i 28 år, behøver ikke at have reel tilknytning til Danmark. Det er nok, at de har haft indfødsret fra fødslen i 28 år.
Appellanterne var ved Højesteret repræsenteret af advokat (H) Steen Petersen, Ret & Råd Advokater, Glostrup. Han gjorde især gældende, at der forelå en klar indirekte forskelsbehandling over for en dansk statsborger, født i Ghana, og hans ghanesiske ægtefælle, idet lempelsen i udlændingeloven i 2003 for udlandsdanskere (28 års reglen) set i sammenhæng med tilknytningskravet i § 9, stk. 7, reelt ramte danskere med anden etnisk baggrund end dansk hårdere end danskere, født med dansk indfødsret.
Reglerne indebærer, at personer med dansk indfødsret i 28 år er stillet bedre end personer, der har haft dansk indfødsret i kortere tid end 28 år. 28 års reglen indebærer en usaglig forskelsbehandling mellem udlandsdanskere og danske statsborgere, der først senere i livet erhvervede statsborgerskab. 28 års reglen indebar for manden, at han først ville kunne fritages fra at opfylde tilknytningskravet som 59 årig i 2030, idet han først erhvervede dansk statsborgerskab i 2002.
Udlandsdanskere, der har haft dansk indfødsret i 28 år, behøver ikke at have reel tilknytning til Danmark. Det er nok, at de har haft indfødsret fra fødslen i 28 år.
Forskelsbehandling eller ej?
Flertallet af dommere fandt, at det ikke i sig selv var konventionsstridigt at forskelsbehandle mellem grupper af statsborgere i relation til muligheden for at blive familiesammenført med en udlænding i statsborgerlandet. De henviste bl.a. til en dom fra Menneskerettighedsdomstolen fra 28.5.1985, der er den eneste dom på området hidtil. De 4 dommerne fandt 28 års reglen saglig og proportional ud fra et objektivt kriterium.
Mindretallet på 3 dommere fandt, at lovændringen i 2003 (28 års reglen) som tilsigtet konsekvens havde, at der skete klar indirekte forskelsbehandling mellem
- danskere med dansk etnisk baggrund og danskere med anden etnisk baggrund end dansk og
- mellem personer, der er født som danske statsborgere, og personer dom først senere i livet har erhvervet dansk statsborgerskab.
Denne forskelsbehandling fandt de for omfattet art. EMRK art. 14, jf. art. 8 og af Statsborgerkonventionens § 5, stk. 2, der forbyder al forskelsbehandling af statsborgere, uanset om de har erhvervet indfødsret ved fødslen eller senere.
Det er af central betydning at have adgang til at bosætte sig med sin ægtefælle i det land, hvor man er statsborger. Mindretallet fandt ikke, at man kan sidestille forskelsbehandling, baseret på statsborgerskab, med forskelsbehandling, baseret på fødested og var derfor ikke enige i flertallets henvisning til Strasbourg – dommen fra 1985. De fandt, at den gruppe, der skal sammenlignes med i 28 års reglen, er personer, der er født som danske statsborgere og har været det i 28 år, men som ikke er opvokset i Danmark og måske ikke på noget tidspunkt har haft bopæl i Danmark.
Mindretallet fandt derfor, at udlændingelovens § 9,stk. 7 bør fortolkes således af myndighederne på danske statsborgere, at 28 års reglen begrænses til at være et alderskrav, d.v.s. at kravet om størst tilknytning til Danmark ikke skal anvendes, hvor den i Danmark boende ægtefælle er dansk statsborger og er fyldt 28 år.
Dommen er som sagt truffet med dommerstemmerne 4 for godkendelse af afslaget, og 3 for ophævelse af afslaget på familiesammenføring. Ikke desto mindre begrunder især mindretallets udtalelse i sig selv den klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, som det ghanesiske ægtepar vil indgive inden 6 måneder fra den 13.1.2010.
De er også under den klagesag repræsenteret af advokat (H) Steen Petersen, Ret&Råd Glostrup Ballerup Greve.
Den 27/3 2014 fastslog 7 dommere med stemmerne 4-3, at afslaget var gyldigt. Sagen blev indbragt for Storkammeret og procederet af Steen Petersen for 17 europæiske dommere den 1/4 2015. Dommen forventes nu afsagt efter nytår 2015/2016.