En tvangsfjernelse er, som navnet antyder, når forvaltningen uden forældrenes samtykke anbringer børn uden for hjemmet.
Det er Børn- og ungeudvalget, der, på baggrund af en indstilling fra forvaltningen, træffer afgørelse om en tvangsanbringelse. Anbringelse kan alene ske, såfremt det vurderes, at der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, hvis barnet eller den unge bliver i hjemmet.
Tvangsfjernelse kan ske på baggrund af forældrenes forhold (utilstrækkelig omsorg/behandling af barnet eller misbrug) eller på baggrund af barnets egne forhold (misbrugsproblemer, kriminel adfærd, svære sociale vanskeligheder og/eller andre adfærds- og tilpasningsproblemer).
Læs mere om
Advokatbistand
Forældremyndighedsindehavere og børn over 12 år har ret til gratis advokatbistand i sager om tvangsfjernelse.
Kommunen skal af egen drift tilbyde advokatbistand og kan ofte være behjælpelige med at sætte dig i kontakt med en egnet advokat.
Du skal være opmærksom på, at du selv har ret til at vælge din advokat; og du kan i den situation, hvor du ønsker en bestemt advokat, bede kommunen rette henvendelse direkte til denne advokat.
Advokatens rolle
Når der indstilles til en tvangsfjernelse vil advokaten modtage sagens materiale, og advokaten vil derfor i første omgang sikre sig, at alle de påkrævede dokumenter er til stede.
Advokaten vil forud for sagens behandling i Børn- og ungeudvalget typisk indkalde forældrene/barnet til et møde, hvor materialet gennemgås og indholdet drøftes.
Advokaten vil herefter vurdere, om oplysninger i sagsmaterialet stemmer overens med de faktiske forhold og om forvaltningen har afprøvet alle andre muligheder for støtte til barnet/familien.
Hvis forvaltningen har meddelt, at de vil indstille til en tvangsfjernelse, kan det ofte være en god idé straks at søge aktindsigt, således at du kan aflevere dette materiale til advokaten, når du har fundet den advokat, du ønsker. Advokaten kan herefter undersøge, om der måtte være akter, som er relevante for sagen, men som ikke er medtaget i sagsmaterialet.
Advokaten får som udgangspunkt stillet materialet til rådighed en uge før mødet i Børn- og ungeudvalget, og derfor vil tiden ofte være knap for gennemgang af materialet og afholdelse af møde. Derfor er det vigtigt, at du hurtigst muligt finder den advokat, som du ønsker, således at datoer kan koordineres.
På selve mødet i Børn- og ungeudvalget vil advokaten sørge for, at barnets/forældrenes opfattelse af sagen fremlægges for udvalget. Advokaten vil endvidere sørge for at gøre udvalget opmærksom på hvilke oplysninger i sagsmaterialet samt lovgivningen, som udvalget bør lægge vægt på.
Herudover vil advokaten ofte påpege forhold, hvor forvaltningen kunne/burde have handlet anderledes i forbindelse med sagens behandling.
Hvis man er barn og ikke har lyst til at udtale sig på mødet i Børn- og ungeudvalget, vil advokaten være barnets talerør.
Børn over 12 år må gerne deltage i mødet i Børn- og ungeudvalget. Som udgangspunkt vil forældrene ikke være tilstede, når barnet har samtalen med selve udvalget, men forældrenes advokat har mulighed for at være tilstede, således at advokaten kan fortælle forældrene om forløbet efterfølgende.
Læs også om samvær med børn der er anbragt eller tvangsadoption.
Genbehandlingsfrist
Det er udgangspunktet, at en beslutning om tvangsanbringelse skal genbehandles indenfor 1 år, hvis barnet ikke tidligere har været anbragt uden for hjemmet.
Hvis barnet derimod tidligere har været anbragt udenfor hjemmet, er det udgangspunktet, at genbehandlingsfristen er 2 år.
Endeligt har både Børn- og ungeudvalget, Ankestyrelsen og Familieretten hjemmel til at fastsætte både en kortere og længere frist, såfremt der er grund hertil.
Beregning af genbehandlingsfristen sker på baggrund af den seneste afgørelse i sagen. Dette betyder, at hvis man f.eks. klager over afgørelsen til Ankestyrelsen, og Ankestyrelsen kommer til samme resultat som Børn- og ungeudvalget, så regnes genbehandlingsfristen først fra det tidspunkt, hvor Ankestyrelsen træffer deres afgørelse, og altså ikke fra det tidspunkt, hvor Børn- og ungeudvalget traf deres beslutning.
Klagemuligheder
Såfremt man er utilfreds med Børn- og ungeudvalgets afgørelse om en anbringelse, kan afgørelsen påklages til Ankestyrelsen.
Man skal dog være opmærksom på, at en klage til Ankestyrelsen ikke har opsættende virkning. Dette betyder, at barnet skal være anbragt udenfor hjemmet, mens sagen behandles hos Ankestyrelsen.
Hvis Ankestyrelsen stadfæster Børn- og ungeudvalgets afgørelse, kan sagen i sidste ende forelægges Familieretten.
Det er kun forældremyndighedsindehavere og børn over 12 år, der kan kræve afgørelsen behandlet hos Ankestyrelsen og retten.
Endeligt anbefales det af hensyn til beregning af genbehandlingsfristen, at man forud for en klage nøje overvejer, om dette er den bedste fremgangsmåde i den konkrete sag.
Akut anbringelse
En akut anbringelse betyder, at formanden for Børn- og ungeudvalget, uden forelæggelse for udvalget og uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren træffer en midlertidig afgørelse om anbringelse af barnet uden for hjemmet, der har virkning med det samme.
Der kan alene træffes afgørelse om akut anbringelse, hvis des vurderes, at det af hensyn til barnet eller den unges behov ikke kan afvente en behandling i Børn- og ungeudvalget.
Idet der er tale om en særlig indgribende handling fra forvaltningens side, er det et krav, at forældremyndighedsindehaveren skal have skriftlig meddelelse om afgørelsen inden 24 timer, ligesom den midlertidige afgørelse skal forelægges til godkendelse hos Børn- og ungeudvalget snarest og inden 7 dage efter afgørelsen om akut anbringelse.
