Artiklen er revideret d. 27-06-2017
- Udover ovenstående pligt har man som vidne en række pligter.
- Møder man ikke op trods lovlig indkaldelse, kan retten udsætte sagen, hvis vidneudsagnet er afgørende og relevant for sagens forsvarlige bedømmelse og udfald. Ofte løber der ekstra udgifter på sagen på grund af et vidnes ikke oplyste og ulovlige udeblivelse. Retten kan desuden pålægge vidnet at møde næste gang og måske med oplysning om, at ny udeblivelse uden gyldig grund kan medføre anholdelse ved politiet og fremstilling i retten.
- Hvis et vidne fx er i familie med en af parterne i den civile sag eller med sigtede/tiltalte i en straffesag, kan vidnet i visse tilfælde bede Retten om at fritage vidnet for at vidne i retten. Et vidne, der ved at afgive forklaring, vil udsætte sig selv eller retssagens parter for straf, skal ikke bringes i det dilemma at risikere at belaste parten/tiltalte.
- Giver en parts nærmeste omvendt forklaring, har en sådan forklaring ikke samme bevismæssige betydning. Fx kan en tiltalt jo have tilrettelagt, hvad tiltaltes nærmeste skal sige, og familien har ikke lyst til at belaste sigtede/tiltalte/parten.
- Et vidne, der ikke taler sandt, kan straffes strengt for falsk forklaring for retten.
- Hvis vidnet intet kan huske, kan retten ikke gøre meget. Vidnet kan ikke straffes for “dårlig hukommelse”, selvom man som advokat og dommer ofte sidder tilbage med en fornemmelse af, at vidnet reelt kan bidrage til sagens oplysning. I den såkaldte Tamil-sag udtalte en central afhørt politiker påfaldende og vedholdende ca 109 gange: “Det kan jeg ikke huske”.
- I straffesager har vidner udtalt sig til og ofte tillige underskrevet politirapport. Indtil straffesagen kommer for retten kan der gå nogen tid, og det bliver sværere og sværere at huske, hvad vidnet så for fx 3 eller 8 måneder siden. Siger et vidne i retten noget andet, end vidnet udtalte til den underskrevne politirapport, sår det ikke ubetydelig tvivl om vidnets troværdighed. En underskreven politirapport får i den beskrevne situation særlig vægt, fordi vidnet jo har udtalt sig tættere på begivenhedernes gang – og med sin underskrift bekræftet rigtigheden af sit vidneudsagn.
- I praksis er desværre set flere eksempler på, at vidner i fx visse bandekriminalitetssager er blevet truet til tavshed, både under straffesagens efterforskning og senere tiltale. Det er desværre vanskeligt at komme sådan adfærd til livs. Selv anonyme vidner har ofte følt sig truet i disse straffesager.
- Vidnepsykologien og praksis har vist, at et vidne i en civil sag ofte har mest sympati for den part, der har indkaldt vidnet, og derfor måske lader sin forklaring påvirke heraf. Dette kan afhjælpes ved en effektiv modafhøring fra den anden parts advokat.
- I straffesager føres tiltalte undertiden ud af retslokalet under et vidnes forklaring for at undgå ubehag for vidnet, som måske efter lang tid konfronteres med tiltalte – og måske kan føle sig truet til udtale sig i strid med sandheden.
- Den tid, vidnet bruger på at køre til retten og afgive forklaring, betales af retten med typisk mindre beløb (80 kr.) og kilometergodtgørelse, se domstolenes hjemmesider. Et vidne, der har tabt arbejdsfortjeneste, kan i stedet dokumentere dette overfor retten og kræve betaling herfor.
- Et vidne har lov til at rådføre sig med andre om vidnets ansvar og pligter i civile og straffesager- inden vidnet skal i retten. Men det er udelukkende vidnets ansvar og pligt, at sandheden fortælles i retten – og i straffesager til politiet under efterforskningen.
Sig altid sandheden, den kan man nemlig altid huske.
Advokat(H) Steen Petersen er en erfaren, effektiv og slagkraftig procesadvokat og forsvarer, der bl.a. ved sin altid grundige forberedelse af relevante spørgsmål til parter/tiltalte og vidner, ved sin afhøringsmåde og – teknik har fået vundet mange sager for hans klienter.
Læs mere om strafferet her