Der er skattemæssigt stor forskel på, om et ulovligt aktionærlån eller kapitalejerlån (som det nu hedder) ophører ved,
- mulighed: at aktionæren/kapitalejeren får ret til kontant udbytte eller løn, som anvendes til modregning af kapitalejerens ulovlige lån – enten efter at udbyttet er deklareret, men endnu ikke udbetalt (eller efter at lønnen er optjent, men endnu ikke udbetalt) eller
- mulighed: efterfølgende ved kapitalejerens indbetaling af udbyttebeløbet (lønnen) til selskabet, eller
- mulighed: at kapitalejeren får ret til udbytte eller løn i andre værdier – konkret ved at selskabets fordring på kapitalejerens deklareres som udbytte (opgøres som løn), og overføres til kapitalejeren som udbytte eller løn, hvorefter selskabets fordring på kapitalejeren ophører ved, at de to beløb går lige op med hinanden.
Første og anden mulighed dur ikke skattemæssigt.
Får kapitalejeren ret til kontant udbytte eller løn og modregner – eller efterindbetaler beløbet til selskabet, er kapitalejeren skattepligtig af beløbet på retserhvervelsestidspunktet.
Tredje mulighed er den eneste rigtige skattemæssige løsning.
Udloddes fordringen som udbytte eller overføres den som løn til kapitalejeren, er kapitalejeren ikke skattepligtig heraf, hvis fordringen er omfattet af ligningslovens § 16 E. Det skyldes, at fordringen ikke skatteretligt anerkendes, hvorfor der ikke anses for at være udloddet/overført noget.
Erhvervsstyrelsen har i samarbejde med SKAT udgivet et meget læseværdigt notat om dette den 11. september 2017, der kan læses på erhvervstyrelsens hjemmeside.
Denne artikel er skrevet af advokat Wivi H. Larsen, Ret&Råd advokaterne Glostrup Ballerup Greve.