“In modern banking cheating can be automated- Heads I winn, tails you lose.”
I 2012, hvor banker begyndte at betale betydelige bøder for rentemanipulation (Libor og andre interbanklånerenter) foreslog eksperter helt at fjerne “the human factor” for at fjerne muligheder for snyd og bedrageri.
Man antog dengang, at transaktioner på elektroniske børser ville fjerne problemer og muligheder for svig og bedrageri.
Den 18/11/2015 betalte Barclays en bøde på USD 150.000.000 for at afslutte beskyldninger om, at Barclays havde fået deres elektroniske system til at blokere udenlandske handler, som ville have påført Barcleys tab.
5 måneder tidligere betalte Barclays og 5 andre banker en samlet bøde på USD 5,6 billion for at afslutte sager om beskyldninger, hvorefter nogle af de 6 bankers fysiske traders havde forsøgt at manipulere Forex markederne.
Barclays seneste bøde var i en sag, hvor Bankens computersystem holdt på handler i 100 af millisekunder.
Hvis markedet bevægede sig imod Barclays, blev handler af afvist.
Hvis markeder bevægede sig til gunst for Barclays, blev handler gennemført.
Disse indbyggede ” last looks” i bankers computersystemer havde oprindelig til hensigt at beskytte “market makers ” og kunder imod ” predator high- frequency traders”, som udnyttede ultrahurtige computere og data- forbindelser til at få et forspring foran alle andre.
Disse ” Flash Boys” har Michael Lewis fremragende beskrevet i sin bog af samme navn.
Så det beskrevne elektroniske systems formål var oprindelig udtænkt til at kunne annullere en handel, hvis markederne uventet bevægede sig til skade for dealere og kunder i millisekunderne mellem en ordres ” placing and execution”.
Men Barclays bedrog desværre deres kunder, som aldrig fik at vide, om handler var profitable og for hvem.
Ansatte fik således ordrer fra ledelsen til intet at oplyse om Barclays store avancer på at afslå handler.
Goldman Sachs, Deutsche Bank og Credit Suisse er i øjeblikket under efterforskning for lignende rentemanipulationer.
Det er særligt for de beskrevne udenlandske astronomiske bøder, at Barclays betaler, men uden at indrømme strafbar og/eller erstatningspådragende adfærd.
Sammenholdt med Barclays og de 5 andre bankers balance og egenkapital er de svimlende bøder svimlende beskedne.
Er der så ryddet effektivt op efter finanskrisen i 2008?
Næppe.
Vi har kun set toppen af isbjerget.
Flash boys og rentemanipulation ved hjælp af computere vil desværre også forekomme i fremtiden.
Meget få bestyrelser, direktioner og revisorer – interne og eksterne revisorer – ses i de udenlandske sager draget personligt til ansvar.
Tværtimod betaler man sig fri af straffesager og erstatningssager uden at indrømme skyld og ansvar.
De få domfældelser er på traderniveau – “manden på gulvet” – mens øvrige ansvarlige i bankernes kontrolhierakier er gået uberørt gennem sagerne.
Advokat (H) Steen Petersen har bl.a. specialiseret sig i erhvervs- og private kunders og samarbejdspartneres krav mod pengeinstitutters og deres ledelsers og revisorers strafferetlige og erstatningsretlige ansvar generelt og konkret.
I Danmark er opgøret mod pengeinstitutters ledelser og revisorer fir længst skudt igang med Roskilde Bank og Capinordic Bank retssagerne som de mest omtalte (november 2015). De endelige resultater af retsopgør efter finanskrisen i Danmark kender vi derfor først om 6-8 år.
Kontakt Steen på 21 72 17 82 og stp@ret-raad.dk