I landsretten havde forsvareren bemærket, at en af domsmændene under afspilning af fx central videoafhøring i alvorlig sag om seksuelle overgreb sad med lukkede øjne og tilsyneladende sov.
Forsvareren overgav seddel herom til retsformanden, som derefter holdt øje med domsmanden, der bestred, at han havde sovet under bevisførelsen.
Ankesagen blev herefter gennemført til domfældelse af tiltalte med dommerstemmerne 4-2.
Det fandtes godtgjort, at domsmanden under centrale dele af bevisførelsen havde sovet, uanset domsmanden selv forklarede, at han ofte lukkede øjnene for at kunne koncentrere sig bedre.
I en så alvorlig straffesag med dommerstemmerne 4-2 fandt Højesteret, at dommen måtte ophæves og hjemvises til ny behandling.
Hvis dommerstemmerne i stedet havde været 3-3, gælder det for tiltalte gunstigste resultat.
Selvom fru Justitia har bind for øjnene, tilsiger retssikkerheden, at en straffesag behandles med 1 hundrede procent opmærksomme dommere i ankesagen.
Det var derfor en rettergangsfejl, at ankesagen var blevet gennemført til en 4-2 dom, når 1 domsmand reelt havde “sovet i timen”.