Hovedreglen for funktionærer, der delvist aflønnes med bonus, er følgende:
Hvis en funktionær fratræder sin stilling i et løbende regnskabsår, tilkommer der ham en i forhold til hans ansættelsestid forholdsmæssig del af den ydelse, han ville have fået udbetalt, hvis han havde været ansat hele året, funktionærlovens § 17 a.
Der er dog en snæver undtagelse:
Hvis en bonus er en fastholdelsesbonus, bortfalder den, hvis medarbejderen selv opsiger inden periodens udløb.
En fastholdelsesbonus er en bonus, som betales ud over basisløn, ferietillæg, vagttillæg og overarbejdsbetaling, hvis medarbejderen bliver i virksomheden i en på forhånd aftalt minimumsperiode. Fastholdelsesbonus betales derfor alene i tilfælde, hvor virksomheden har tungtvejende interesser i at fastholde medarbejderen i en bestemt periode til udførelse af opgaver.
Opsiger medarbejderen sin stilling inden for perioden, kan virksomheden undgå at betale bonus.
Det skal stå meget tydeligt, at der er tale om en fastholdelsesbonus
I denne sag anså Sø- og Handelsretten ikke bonusaftalen som en fastholdelsesbonus, selvom den var aftalt i forbindelse med et ejerskifte, fordi der efter aftalens indhold indgik en præstationsbaseret evaluering, og fordi bonussen i øvrigt var afhængig af størrelsen af bonuspuljen og den ansattes anciennitet.
Arbejdsgiveren kunne heller ikke løfte bevisbyrden for, at det under mødet med den ansatte, hvor bonus blev aftalt, blev meddelt den ansatte, at bonussen var en fastholdelsesbonus.
Konklusionen er, at det skal stå meget tydeligt, hvis det er en fastholdelsesbonus, og at der ikke skal være meget andet, der er afgørende for bonussens udbetaling end, at medarbejderen forbliver i virksomheden i den aftalte minimumsperiode.
Denne artikel er skrevet af advokat Wivi H. Larsen, Ret&Råd advokaterne Glostrup Ballerup Greve og kan uddybes ved henvendelse på mail: whl@ret-raad.dk