Praktisk ændring af forskerskatteordningen

Forskerskatteordningen, som den populært kaldes, giver danske arbejdsgivere bedre mulighed for at tiltrække højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Det attraktive ved ordningen er, at udenlandske nøglemedarbejdere slipper med en langt lavere personskat end hvis man var almindelig fuldt skattepligtig til Danmark. Personskatten er således 26%, svarende til bruttoskat på 31,92% inkl. AM-bidrag. Uden forskerskatteordningen ville en medarbejder blive beskattet af sin personlige indkomst med op til 51,95% (det skrå skatteloft 2017).

Forskerskatteordningen, som blev indført i 1992, er blevet mere og mere populær blandt virksomheder. Siden 2001 er der sket en stigning i antal medarbejdere ansat under forskerskatteordningen på ca. 165% frem til 2015, hvor ca. 5.800 personer var ansat under ordningen.

Et særligt problem har været, at medarbejdere under forskerskatteordningen ikke måtte udføre arbejde uden for Danmarks grænser, hvis det medførte at beskatningsretten overgik til udlandet, uanset hvor kort en arbejdsperiode, der end måtte være tale om.

Kriterierne for at anvende forskerskatteordningen for udenlandske højtlønnede medarbejdere er kort skitseret som følger:

  1. Medarbejderen må ikke inden for de seneste 10 år have været skattepligtig til Danmark, 
  2. Medarbejderen må ikke inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen have været en del af ledelsen eller ejergruppen af den virksomhed som ansætter medarbejderen, og
  3. Medarbejderen skal i gennemsnit have en månedsløn på minimum 63.700 kr. i 2017 efter fradrag af ATP.

Der gælder andre betingelser for deciderede forskere.

Praktisk ændring 1. januar 2017

På trods af ordningens popularitet, har flere arbejdsgivere efterlyst en tilpasning af reglerne så de svarer bedre til erhvervslivets virkelighed. Et særligt problem har været, at medarbejdere under forskerskatteordningen ikke måtte udføre arbejde uden for Danmarks grænser, hvis det medførte at beskatningsretten overgik til udlandet, uanset hvor kort en arbejdsperiode, der end måtte være tale om.

Virkeligheden for danske virksomheder er imidlertid den, at disse ofte indgår i internationale koncerner og derfor har behov for at kunne lade sine medarbejdere arbejde i en udenlandsk filial, datterselskab eller hovedsæde i kortere perioder i løbet af året.

På baggrund af erhvervslivets ønsker blev forskerskatteordningen derfor ændret pr. 1. januar 2017. Det skete igennem en ændring af kildeskattelovens § 48 E.

Ændringen medfører, at medarbejdere ansat under forskerskatteordningen, nu kan udføre arbejde, der er skattepligtigt i udlandet, i op til 30 arbejdsdage i løbet af et kalenderår. Alle arbejdsdage skal medregnes, og halve arbejdsdage tæller med som hele.

Vær opmærksom på at denne korte artikel kun skitserer hovedreglerne for forskerskatteordningen, og du kan derfor ikke forlade dig kun på denne artikel som juridisk rådgivning. Du er velkommen til at kontakte Nicholas Ørum Keller hvis du har spørgsmål til forskerskatteordningen, eller til international ansættelsesret generelt.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.