Du vil ikke være fuldt skattepligtig i to lande
Mange af mine klienter ønsker ikke at være fuldt skattepligtige i Danmark, hvis de flytter til Spanien. Hvis man vil undgå fuld skattepligt i Danmark af alle sine indtægter, er det vigtigt, at man ikke har bopæl i Danmark.
Hvis man har helårsbolig til rådighed i Danmark, bliver man som tommelfingerregel fuldt skattepligtig i Danmark. Og det er her man skal holde tungen lige i munden. Som noget helt nyt, kan pensionister fra 1. januar 2017 få helårsstatus på sommerhuset i Danmark efter blot 1 års ejerskab. Det kræver en ændring af planloven, men denne ændring er planlagt til at skulle behandles i folketinget i oktober 2016.
Hvis du opholder dig i Danmark i 3 måneder eller mere i træk, bliver du fuld skattepligtig.
Det tyder på, at man skal ansøge kommunen om at få ændret status for sommerhuset, så mit råd er, at tænke sig grundigt om, før man ansøger.
Det kan også have betydning om sommerhuset er i så god stand, at det kan benyttes som helårsbolig (se afgørelsen SKM2016.H, hvor person blev skattepligtig, fordi han havde et godt hus, som han arbejdede fra i visse perioder).
Ophold i mere end 3 måneder i Danmark
Hvis du opholder dig i Danmark i 3 måneder eller mere i træk, bliver du fuld skattepligtig. Du kan også blive fuld skattepligtig, hvis du opholder dig i Danmark i 6 af årets 12 måneder, eller hvis din kone og dine børn bor i Danmark.