Fordi der er sket meget i samfundet siden 1925, fremkom Retsvirkningslovsudvalget med en betænkning om modernisering af loven tilbage i 2015, og på baggrund heraf er den nye lov nu vedtaget.
I dag har ægtefæller som udgangspunkt fælleseje. Det betyder, at ægtefællers formue deles når et ægteskab slutter, medmindre ægtefællerne har aftalt andet. Denne ordning om ligedeling, og den ikke så brugte bestemmelse om skævdeling af formuen i kortvarige ægteskaber, er bevaret.
I dag deles ægtefællers formue når et ægteskab slutter, medmindre ægtefællerne har aftalt andet.
De eksisterende særejeformer, fuldstændig særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje, bevares. Ægtefæller vil derfor fortsat have mulighed for at aftale den formueordning, som passer dem bedst.
Sumsæreje og sumdeling
Som noget nyt er det nu fastslået, at særejebestemmelserne skal udvides, så det bliver muligt at aftale sumsæreje og sumdeling.
Med sumsæreje forstås, at en bestemt del af formuen, eksempelvis kr. 600.000,00, skal være skilsmissesæreje, mens resten af formuen skal indgå i ligedelingen. Med sumdeling kan det aftales, at alt, hvad ægtefællerne ejer eller senere erhverver, skal være fuldstændig særeje, men at en del af formuen, eksempelvis kr. 600.000,00, skal være fælleseje og derfor indgå i ligedelingen.
Som noget nyt er det nu fastslået, at særejebestemmelserne skal udvides, så det bliver muligt at aftale sumsæreje og sumdeling.
Både sumsæreje og sumdeling skal kunne inflationssikres, og sumdeling skal desuden kunne forhøjes med et årligt beløb eller en procentsats. Det er endvidere foreslået, at særejebestemmelserne skal suppleres af en bestemmelse om, at det skal være muligt at aftale, at særeje bestemt af en arvelader eller en gavegiver helt eller delvist skal være en anden form for særeje. En sådan aftale vil dog kun være gyldig, hvis den er i overensstemmelse med arveladers eller gavegivers bestemmelser om særeje.
Det kan som noget nyt aftales, at summen pristalsreguleres, og ved sumdeling kan det tillige aftale, at beløbet skal forhøjes med et årligt beløb eller en årlig procentsats.
Gaver mellem ægtefæller
Vedrørende gaver mellem ægtefæller er der ligeledes sket ændringer. I dag skal de sikres ved en ved ægtepagt for at opnå gyldighed. Dette krav er nu ophævet, og gaver mellem ægtefæller kan nu gives, og altså uden formkravet om ægtepagt.
Ændringen begrundes med, at det ikke er rimeligt, at den ægtefælle, der har givet en gave, flere år senere kan kræve den tilbage, hvis gaven ikke er overdraget ved ægtepagt.
Endvidere udvides muligheden for at omstøde gaver givet mellem ægtefæller. Denne mulighed placeres i konkursloven, og der vil derfor på sigt ske en udvidelse af den nugældende § 64 i konkursloven.
Endvidere udvides muligheden for at omstøde gaver givet mellem ægtefæller.
Reglerne for omstødelse af gaver mellem ægtefæller (og andre nærtstående) i konkursloven bliver udvidet. Omstødelse af gaver vil kunne ske uden tidsbegrænsning, nu er der en to års regel.
For at omstødelse kan gennemføres, skal to betingelser være opfyldt; gaven skal stå i åbenbart misforhold til giverens økonomiske forhold, og modtageren af gaven må ikke kunne bevise, at giveren forblev solvent, da gaven blev givet. Det sigter på at fjerne muligheden for ”kone finten” hvor huset og biler mv. gives til den anden ægtefælle, så givers kreditorer ikke kan få del i tingenes værdi.
Lovvalg
Der kommer også nye regler om lovvalg, altså reglerne om efter hvilket lands lovgivning ægtefællernes økonomiske forhold skal reguleres efter i tilfælde af separation eller skilsmisse. Reglerne herom har hidtil været omgærdet med betydelig usikkerhed.
Udgangspunktet bliver at det reguleres efter loven i den første stat, hvor begge ægtefæller boede ved indgåelse af ægteskabet, eller hvor de begge først boede samtidig efter indgåelse af ægteskabet.
Hvis begge ægtefællerne bor i Danmark i de seneste fem år, vil denne dansk lov herefter finde anvendelse. Dette er et brud på uforanderlighedsprincippet.
Ægtefæller kan endvidere navnlig vælge loven i den stat, hvor en af dem er statsborger eller har bopæl på tidspunktet for aftalens indgåelse. Har begge ægtefæller bopæl her i landet på tidspunktet for aftalens indgåelse, eller aftaler ægtefællerne, at dansk ret skal anvendes, skal aftalen indgås ved ægtepagt.
Ægtepagt
Det er også kommet nye betegnelser. En ægtefælles formue, der skal deles, betegnes efter 1. januar 2018 som delingsformue. Ægtefællernes delingsformue udgør et formuefællesskab mellem ægtefællerne.
Så allerede eksisterende ægtepagter kan med fordel revideres så sum særejer mv. bliver pristalsreguleret osv.
Så allerede eksisterende ægtepagter kan med fordel revideres så sum særejer mv. bliver pristalsreguleret osv.
Har du spørgsmål til ægtepagter, særeje eller hvordan den nye lov kan påvirke dig? Kontakt advokat (H) Claus Rehl på rehl@ret-raad.dk eller på tlf. 43 97 06 20.