Bestyrelsens og direktørens pligter og arbejde er ikke ens. De organisatoriske forhold af den todelte ledelse i aktieselskaber påvirker ansvarsbedømmelsen af deres respektive ansvar. Bestyrelsesmedlemmer og revisorer har normalt ikke deres daglige gang i virksomheden.
Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant og skal revidere selskabers årsrapporter efter god revisorskik. Støder revisor under sin normale revision på væsentlige forhold, der kan påvirke årsrapporternes retvisende billede, skal revisor handle aktivt og i yderste fald give årsrapporten på påtegning med forbehold for den fortsatte drift.
Det kendskab, revisor får via sin revision, giver også revisor kendskab til, om ledelsen overholder selskabslovene, vedtægter, forretningsorden og anden relevant lovgivning. Men revisor skal ikke være en slags efterforskende politimyndighed eller en slags ombudsmand under sin normale revision. Revisor repræsenterer ikke bestemte interesser, heller ikke hvervgivers. Regnskabsbrugere kan ikke forvente, at revisor er bedre uddannet og rustet end politi, anklagemyndighed og jurister til faktisk og retligt at vurdere og identificere ethverts selskabsorgans aktuelle eller potentielle overtrædelser af straffe- og erstatningsretlige love, herunder af uskrevne normer i dansk ret.
Den ikke fuldtidsansatte bestyrelse er i dag et overordnet tilsyns- og planlægningsorgan, og den skal ikke fungere som direktør, revisor, politi eller advokat. Direktøren har som fuldtidsbeskæftiget leder en betydelig større indsigt i virksomhedens interne og eksterne forhold, men direktøren skal ikke fungere som bestyrelse, politi, revisor eller advokat. Revisor skal heller ikke fungere som direktør, bestyrelse eller advokat eller som politi.
Bestyrelse og direktion har en fundamental pligt til at sikre virksomhedens økonomiske eksistens og fortsatte drift. De skal udvise loyalitet over for selskabsinteressen. Denne pligt påhviler dem, der har det i sin magt at bevæge selskabet i den ene eller den anden retning. Bestyrelsen sidder som tillidsrepræsentanter over for bl.a. kreditorer, aktionærer, ansatte, kunder og det offentlige.
Intet bestyrelsesmedlem kan forventes at have nøje indsigt i alle detaljer i et selskabs omfattende transaktioner. Formanden for bestyrelsen, som normalt har kontakt til direktøren, et forretningsudvalg og de andre bestyrelsesmedlemmer, er mere udsat for at ifalde et ansvar end de menige bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen er afhængig af de informationer, som den får henholdsvis ikke får fra direktøren og revisor.
Ledelse kan udføres med større eller mindre kløgt, men ethvert bestyrelsesmedlem ” is expected to take a diligent and intelligent interest in the information either available to him or which he might with fairness demand.”
I enhver virksomhed er der et løbende samspil og modspil mellem direktør, bestyrelse og revisor. Alene ledelsen har ansvaret for at aflægge en retvisende årsrapport i tide.
Når erstatnings- og straffesager opstår, er det altafgørende, at ledelsen og revisor kan fremvise dokumentation for deres adfærd og aktiviteter under selskabets drift. Bevissikring er et nøgleord. Dækkende og oplysende referater i bestyrelses- og revisionsprotokollen i selskabets levetid sættes der stor fokus på af domstolene, når det efter mange år og en større konkurs skal afgøres, om der er grundlag for at statuere et erstatnings- og/eller strafansvar for ledelse og revisor.
Retspraksis om ledelses- og revisoransvar vidner om atypiske og særegne sager. Man skal derfor være forsigtig med at drage generelle konklusioner herfra. Dommene angår typisk kriseramte virksomheder, hvis prestige er gået tabt p.g.a. uforudsigelig og atypisk adfærd fra en eller flere af de bestemmende aktører i selskabets kontrolhieraki.
En rød tråd i de domfældende domme er ofte ledelsens og revisors manglende/mangelfulde løbende kritiske sans og rettidig og kontinuerlig stillingtagen til virksomhedens vitale forhold og kapitalberedskab.
Ledelsen ses for ofte at have forladt sig på direktørens og revisors udsagn uden adækvat efterkontrol. Revisor henviser ofte til udsagn fra samme 2 selskabsorganer som argument for, hvorfor revisor ikke opdagede de ved en senere konkurs afdækkede forhold. Dette har undertiden afstedkommet et fælles ansvar for ledelsen og revisor, når virksomheden gik konkurs, årsrapporterne med blanke revisionspåtegninger viste sig alvorligt fejlbehæftede, og direktøren og andre evt. havde begået berigelseskriminalitet, som først blev afdækket ved konkursen.
Bestyrelsesansvaret er uden tvivl blevet skærpet gennem årene, jf. f.eks. Lex Nordisk Fjer, og aktieselskabslovens indskærpelse af, at ledelsen har konstant fokus på selskabets kapitalberedskab og udformning af forretningsorden.
Selvom der kan tegnes ledelsesansvarsforsikring, bør sådan dækning aldrig blive en sovepude for ledelsen.
Almindelig uduelighed er ikke omfattet af nogen ansvarsforsikring.
I disse dage forbavses alle over de løbende oplysninger om forholdene i IT Factory A/S under konkurs, direktørens leasingcirkus, hans senere tilståelse, og de ikke retvisende årsrapporter. Det er værd at erindre, at årsrapporten er selskabets erklæring om sig selv. Revisors erklæring er en offentlig autoriseret eksperts personlige mening om selskabets selverklæring. Samspillet mellem de 2 erklæringer behøver ikke at blive en duel, men måtte meget gerne være en dialog. Der er ikke automatisk ledelses- og revisoransvar, fordi et selskab går konkurs med en ikke ubetydelig underbalance. Men kan det påvises, at der er handlet illoyalt over for selskabsinteressen, evt. tillige strafbart, stiller situationen sig ganske anderledes. Yderligere stramninger af lovgivningen kan næppe forhindre lignende sager, idet ”hard cases make bad law”.
Både for ledelse og revisor gælder det fortsat, at realitetssans og sundt omdømme er vigtige egenskaber for dem at besidde. De må desuden have en sådan selvstændighed og uforfærdethed, at de ikke viger tilbage for at hævde deres selvstændige meninger og krav, selvom de møder modstand, uvilje eller måske endog trusler af økonomisk eller anden art.
Kontakt advokat Steen Petersen på 21 72 17 82 eller stp@ret-raad.dk, hvis du har spørgsmål til emnet i denne artikel.