Artiklen er revideret d. 27-06-2017
Politiet skal 1/7/2008 underrette en sigtet – virksomhed og person – om status, hvis vedkommende har været sigtet i 1 år og 6 måneder, uden at der foreligger en endelig afklaring af, om straffesagen bliver til noget eller ej. Disse lovregler fik vi i 2008 ved lov nr. 493 af 17/6/2008. Det er belastende for en sigtet – og de nærmeste – på mange måder at skulle leve – navnlig i uforholdsmæssigt lang og uvis fremtid- med en sigtelse hængende over hovedet som en slags Damokles sværd.
Ofte er det også et ressource- og prioriteringsspørgsmål, bestemt af Folketinget, hvilke sager, der skal efterforskes og fremmes hurtigt til dom på bekostning af andre sager.
Medieomtalte straffesager
I medieomtalte straffesager gør det ikke belastningen mindre. Sigtede har ikke pligt til at medvirke til sagens efterforskning og opklaring og dermed sin egen domfældelse. De fleste sigtede medvirker ofte på en god og konstruktiv måde uden at prisgive deres lovhjemlede rettigheder. Den, der har ret, skal ikke stå ret.
Det må frarådes sigtede at optræde som deres egen forsvarer. Sigtede kender ofte ikke de processuelle og juridiske spilleregler. Sigtede kan frit vælge din forsvarer og har ikke pligt til at godkende den – ofte ukendte – forsvarsadvokat, som politiet og retten hidkalder.
Sigtede skal ved langvarige sigtelser have at vide, hvornår sigtelsen forventes afløst af et endeligt anklageskrift- eller om sigtelsen opgives eller begrænses og årsagerne hertil. En sigtelse er hverken et anklageskrift eller en endelig straffedom. Sigtelsen er en beskyttelse af den mistænkte, der kan vælge at forholde sig tavs eller udtale sig. Sigtede må lyve om sin rolle – og det er straffrit. Sigtede må aldrig med urette kaste mistanken på en uskyldig. Det er i sig selv strafbart.
Internt efterforskningsregister
Sigtelser registreres i et internt efterforskningsregister. Sigtelser kan også betyde, at den sigtede ikke kan forblive i sin stilling og få nyt job – uanset sagen ikke har været bedømt af uvildige dommere. Der gælder et decorum krav om agtelse og værdighed for flere stillinger, ligesom politiet har indberetningspligt for visse persongrupper i visse stillingsgrupper, der sigtes. I princippet kan man være sigtet i meget lang tid – afhængig af sigtedes adfærd, sagens art, indhold, kompleksitet og måske internationale relationer.
Når sigtelser har varet i over 1 år og 6 måneder, kan sigtede klage til Statsadvokaten.
Når sigtelser har varet i over 1 år og 6 måneder, kan sigtede klage til Statsadvokaten. Sigtedes kan også klage til kriminalretten. Retten kan fastsætte en frist for afklaring. Men Retten er begrænset i sine virkemidler, så længe straffesagen med anklageskrift ikke er sendt til retten.
I 2013 er det ikke ulovligt at opretholde en sigtelse i lang tid, allerede fordi det ikke er direkte lovreguleret, at der skal efterforskes hele tiden af politiet.
Ofte er det også et ressource- og prioriteringsspørgsmål, bestemt af Folketinget, hvilke sager, der skal efterforskes og fremmes hurtigt til dom på bekostning af andre sager. Grænsen for, hvad det kræver at opretholde en sigtelse, er heller ikke direkte lovreguleret. Sigtelser afbryder strafferetlig forældelse, hvorfor sigtelser mod mistænkte virksomheder og personer kan være påkrævet, og længe inden yderligere efterforskning iværksættes og endelig afklaring af tiltale sker. Politiet skal fremme alle straffesager med den fornødne hurtighed og objektivitet. Det følger af bl.a. Retsplejeloven, Straffeloven og af internationale retskilder, se nedenfor.
Ofte spiller for få ressourcer hos politi og anklagemyndighed ind i mere komplicerede straffesager. Specielle kriminalsager skal desuden opprioriteres på bekostning af andre sager. Et eksempel på opprioriterede straffesager, der skal hurtigt fremmes til dom, er de grove voldssager. Nogle sager falder derfor måske for forældelse, beviser svækkes, fordi vidner ikke kan huske meget flere år efter, eller straffen formildes i retten efter straffelovens p. 82, nr. 13, jf. p.83 og Den europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 6, jf. artikel 13, samt lignende bestemmelser i EU Charteret om grundlæggende rettigheder.
Når en sigtelse efter måske flere år afløses af et anklageskrift, og straffesagen nu skal begynde i retten, kan den tiltalte ikke begære straffesagen afvist på grund af urimelig lang efterforskning, der ikke skyldes den tiltalte.
Til gengæld kan politiets og anklagers – i rettens øjne- for lange sagsbehandlingstid og straffesagens samlede for lange varighed indtil endelig dom få strafformildende effekt, fx således at en ubetinget dom ændres til betinget dom, en bøde nedsættes eller bortfalder, og Statskassen betaler forsvarersalærerne helt eller delvist.
Det er vigtigt at fremhæve, at en konkret straffesags efterforskning kan kompliceres af fx mange sigtede, vanskelige juridiske og faktiske vanskelige faktiske og juridiske og økonomiske forhold i ind – og udland, internationale retsanmodninger og internationalt politi – og retssamarbejde globalt.
Den grundige efterforskning skal kunne begrunde et gennemarbejdet anklageskrift med relevante bevismidler, der med føje kan begrunde en domfældelse af de tiltalte i retten.
Hvis straffesag og civil retssag vedrører samme parter/tiltalte, samme faktiske forhold og juridiske forhold, vil straffesagen ofte få 1. prioritet på bekostning af den civile erstatningssag, hvis afgørelse derfor kan trække ud i mange år.
Civile sager
Andre eksempler på, at sager trækker ud, er større ansvarssager i fx konkurser og i finansverdenen, hvor civile erstatningssager rejses mod samme personer og juridiske enheder, som er eller vil blive sigtet.
Hvilken sag skal så afgøres først?
Det bliver typisk straffesagerne.
Hvorfor?
Fordi en sigtet ikke har pligt til at udtale sig, mens det kommer en sagsøgt person eller virksomhed i en civil retssag processuelt til skade, hvis vedkommende tier stille.
Hvis straffesag og civil retssag vedrører samme parter/tiltalte, samme faktiske forhold og juridiske forhold, vil straffesagen ofte få 1. prioritet på bekostning af den civile erstatningssag, hvis afgørelse derfor kan trække ud i mange år.
Begrebet” langvarig” eller ” urimelig lang sagsbehandlingstid” har derfor ikke et entydigt indhold eller grænse, idet hver enkelt sags processtadier fra fx anmeldelse, efterforskning, tiltale og endelig dom samt sigtedes/tiltaltes/forsvarernes adfærd skal vurderes samlet. Jo mere enkel og ukompliceret en straffesag er, jo mere taler dette for en hurtig afgørelse. Uforklarlige “døde eller inaktive perioder” i en straffesag, der ikke skyldes sigtede/tiltalte, men fx politi, anklagemyndighed eller retten, kan bevirke strafformildelse.
Højesteret har i 2012 i en række ukomplicerede færdselssager om hastighedsovertrædelser og spirituskørsel fastslået, at “døde” og inaktive perioder på mellem 1 år og 8 måneder pg op til 3 år er uacceptabelt – når tiltalte ikke er skyld heri. Det betød i de 6 straffesager, at bøder under 5000 kr. bortfaldt, bøder over 5000 kr. blev halveret, og Statskassen skulle betale forsvarersalærerne for byret, Landsret og Højesteret. Derimod opretholdt Højesteret for de dømte bilister den obligatoriske retsfølelse i form af frakendelse af kørekort og kørselsforbud.
Der er også flere eksempler på i praksis fra danske og internationale domstole, at selv meget langvarige straffe- og erstatningssager ikke krænker fx Menneskeretskonventionens artikel 6, jf.artikel 13. Årsagen hertil har været, at der hele tiden af processens aktører har været arbejdet effektivt og aktivt hen mod en endelig dom, og at sagernes indhold, kompleksitet, antal tiltalte/sagsøgte mv har kunnet begrunde den samlede varighed.
Kontakt den slagkraftige og erfarne advokat (H) Steen Petersen, 21 72 17 82 og atp@ret-raad.dk og få kvalificeret og effektiv bistand nu og her.