Hvordan reklamebeskytter jeg min virksomhed?

Du kan bede om at få din virksomhed reklamebeskyttet.

Oplysninger om reklamebeskyttede virksomheder må ikke bruges til reklamehenvendelser. Oplysningerne må heller ikke bruges i forbindelse med andre henvendelser, medmindre virksomheden, der vil kontakte dig, har specifik hjemmel i lov, eller du som virksomhed har givet samtykke.

Overtrædelse af reglerne om reklamebeskyttelse sanktioneres med bøde.

Tredjemand må heller ikke distribuere grundoplysninger om virksomheden/p-enheden, med mindre det i forbindelse med distributionen tydeligt markeres, at enheden er beskyttet.

Sådan gør du

Ændr den ønskede virksomhed eller p-enhed og sæt under virksomhedens stamdata hak i feltet ”Jeg ønsker at reklamebeskytte virksomheden”.

Har virksomheden flere p-enheder og kun ønsker enkelte af disse reklamebeskyttet, skal registreringen af reklamebeskyttelse foretages på den enkelte p-enheds stamdata. Skal hele virksomheden reklamebeskyttes, skal det registreres på CVR-nummer niveau, hvorefter reklamebeskyttelsen nedarves til de underliggende p-enheder.

Læs mere her https://indberet.virk.dk/reklamebeskyttelse.

Hvordan beskytter jeg mig mod annoncehajer?

Annoncehajer er meget aggressive telefonsælgere af f.eks. annoncer på internettet. De må ikke maile eller faxe deres tilbud til aktuelle eller mulige nye kunder. De må ikke rette henvendelse til nogen – heller ikke til din virksomhed – ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre du forudgående har anmodet om det.

Telefonsælgere må imidlertid gerne ring til din virksomhed. Dette kan du i nogle tilfælde forvente, at de gør på en meget aggressive og overrumplende måde. Det har kostet mange virksomheder mange hundrede tusinder af kroner.

Ret&Råd advokaterne har haft en del af disse sager for virksomheder der er kommet i klemme som følge af sælgere der har været opsøgende i en grad, der bedst karakteriseres som et brud på god markedsføringsskik.

Kontakt 

Kontakt derfor din lokale Ret&Råd advokat og få gode råd til, hvordan du undgår, at din virksomhed lider tab på annoncehajer, eller læs mere om Virksomhedsrådgivning

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.