Hvad er en “bailout” ?

Bail Out ses ofte anvendt under finanskriserne siden 2007, herunder subprime loan krisen på ejendomsmarkedet i USA og ved Regeringens redningspakker til forskellige låneinstitutioner, Fannie Mae, Freddie Mac (USD 200 billion) og fx AIG, som ansås for “too big and too global” og derfor blev reddet af Staten.

Regeringens indgreb har forhindret store konkurser, der ville have lammet den samlede verdenssamfundsøkonomi.

De selskaber, der blev reddet, var oftest kommet i uføre ved innovative, men komplicerede, finansielle instrumenter såsom derivater, securities, swaps m.fl.

Indførelse af disse – ofte ulovegulerede – finansielle produkter skal ses i forlængelse af den deregulering af finansverdenen, der fandt sted siden Reagan regeringen.

Samfundet og i sidste ende skatteyderne led og lider fortsat store tab som følge af den finansielle eufori worldwide, hvor flere retsopgør nu venter de reelt ansvarlige.

Men hvad betyder “bailout” egentlig?

Der findes ingen definition i Oxford English Dictionary.

Udtrykket er tidligere brugt inden for luftfarten, når en pilot nødsages til en bailout: at forlade et nødstedt fly i sin faldskærm.

Kriserne har vist, at mange ledelser i den finansielle sektor har fløjet højt – ofte uden faldskærm, når virksomheden blev en “gone concern” – og ikke en fortsat sund “going concern”.

En finansiel bailout er det forhold, at et lands regering eller anden enhed kommer et selskab eller en uansvarlig person til undsætning, fordi de pågældende ikke har formået at følge gældende – herunder etiske – regler eller ikke formået tage de fornødne forebyggende skridt for at hindre deres nært forestående økonomiske sammenbrud.

Populært sagt svarer det til de forældre, som tilbyder deres barn et sent aftenmåltid, selvom barnet har nægtet at deltage i familiens normale middag, og som nu trygler om at få mad.

Med andre ord: Det ulydige barn får særlig opmærksomhed trods regelbrud.

Ulempen er, at det lydige barn, der altid møder op til aftalte familiemiddage, hurtigt vil erkende, at det åbenbart kan betale sig at bryde reglerne – for et måltid får man jo alligevel.

I USA troede man længe at store långivere var “to big to fail”, og at Regeringen ville gribe ind med en finansiel bailout.

Det gjorde Regeringen også langt hen ad vejen og indskød USD 700 billion i større finansielle institutioner.

Men fx Lehmann Brothers måtte gå konkurs i 2008, da korthuset ramlede. 

I Danmark har vi set pengeinstituutter gå konkurs eller blive overtaget af andre.

Diverse bankpakker har haft delvis indflydelse på visse bankers overlevelse eller død.

Indskud i pengeinstitutter er ved konkurs alene beskyttet op til 100.000 euro.

Hvor mange flere Bail Outs fremtiden vil bringe og hvor, er svært at spå om.

Almindelig sund fornuft, kritisk sans og rettidig omhu lønner sig derfor altid, ikke mindst i disse krisetider.

Se advokat (H) Steen Petersens profil HER

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.