Oprindelig skete samhandlen ved, at der blev åbnet en sædvanlig remburs i den fjernøstlige virksomheds favør: Der blev først betalt under rembursen, når den udenlandske partner præsenterede vareforsendelsesdokumenter for banken.
Da ekspeditonstiden ved rembourserne ikke var tilfredsstillende for den danske erhvervskunde, blev der afholdt flere møder i Banken med det resultat, at der ikke længere skulle åbnes remburser ved hver handel.
Den udenlandske samhandelspartner sendte sin danske partner tekstforslag til det nye dokument, som der skulle ske betaling under.
Den danske virksomhed sendte teksten videre til Banken, som herefter indarbejdede teksten i en standardrembursbegæring og udstedte en ny remburs (standby letter of credit.)
Dermed fik den nye remburs et indhold, som alene 5 ud af 10.000 remburser har.
I realiteten fik den nye remburs karakter af en kaution eller en anfordringsgaranti.
Remburs og garanti er 2 forskellige ting.
Det var ubestridt, at teksten til den nye remburs var forfattet af Hongkong banken.
Den eneste forskel mellem den nye remburs og de hidtige remburser var, at den skulle præsenteres i Hongkong.
Da Hongkong banken på et tidspunkt bad om udbetaling under det nye rembursdokument, betalte Banken – mod sin kundes protest – ca. 1 mio. kr.
Kundens protest skyldtes, at der ingen varer var på vej til Danmark fra Fjernøsten.
Sø- og Handelsretten fandt, at der var tale om en usædvanlig konstruktion, som Banken kaldte “remburs”, selvom indholdet egentlig var en garanti med mere lempelige udbetalingsvilkår end en kaution.
Retten dømte derfor Banken til erstatte bankkundens tab på ca. 1 mio.kr.
Højesterets flertal (3 dommere) omgjorde denne dom og frifandt Banken.
De lagde bl.a. vægt på kundens mangeårige erfaring med international handel.
Kunden havde ikke inddraget Banken i drøftelserne om den nye tekst og håndteringen af de almindelige remburser, men alene sin fjernøstlige handelspartner.
Dommerne fandt ikke, at Banken på det konkret foreliggende grundlag burde have indset, at bankkunden ikke forstod det nye rembursdokuments indhold, rækkevidde og konsekvenser.
De fandt heller ikke, at Banken konkret burde have rådgivet sin kunde af egen drift om indhold og konsekvenser af den nye rembursordning.
2 dommere var stemt for at dømme Banken. De fremhævede bl.a., at ved de almindelige remburser var kunden sikret, at betaling under remburserne først skete, når varer var på vej, mens den udenlandske partner var sikret betaling ved vareleverancer til Danmark.
Det af Banken nye udstedte standby letter of credit overfor Hongkong banken indeholdt ikke denne sikkerhedsventil.
Tværtimod sikrede dokumentet ubestemte skyldforhold mellem kundens udenlandske partner og dennes Hongkong bank.
Derfor burde Banken have rådgivet sin danske kunde om indhold, rækkevidde og konsekvenserne af det nye remburs set up, allerede fordi den danske kundes forpligtelser var usædvanlige og vidtgående i forhold til de almindelige kommercielle remburser.
Et enkelt spørgsmål fra bank til kunde ville have afdækket den vildfarelse, som kunden befandt sig i.
Kontakt advokat (H) Steen Petersen på stp@ret-raad.dk og 2172 1782, herunder for en uddybning af dommen og dens konsekvenser for bankrådgivning i internationale samhandelsforhold.
Læs Steens artikler HER.