Frakendelse af dansk statsborgers EU-førerret i 2014

Den danske statsborger blev dømt for spirituskørsel Tyskland, hvilket medførte ny sag i Danmark om frakendelse af førerretten i 3 år fra endelig dom.

Ret&Råd advokat (H) Steen Petersen har for nylig ført sagen for den danske statsborger, hvis førerret blev frataget i Danmark, efter en frakendelse i Tyskland.

Sagen angik især anvendelsen af Straffelovens paragraf 11 om dansk straffemyndighed og Færdselslovens paragraf 134. Sammenholdt med forbuddet mod dobbeltstraf i EU Charteret om grundlæggende rettigheder, artikel 50, samt principperne i EMRK artikel 4 i Protokol 7, der indeholder lignende forbud mod ne bis in idem.

3. Kørekortdirektiv (2006) tager ikke stilling til, om en unionsborgers EU-kørekort kunne frakendes flere gange: Først efter det tyske gerningssteds lovgivning og derefter efter lovgivningen i Danmark, hvor bilisten boede.

Højesteret fandt ikke en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen nødvendig, og anså den danske 3 årige frakendelse som en geografisk udvidelse af den tyske frakendelse på 9 måneder.

På grund af sagens principielle karakter og sagsbehandlingstiden fra 8.9.2014 til 10.8.2018 blev tiltalte fritaget for at betale sagsomkostninger for alle 3 domstole.

Tiltalte fik desuden fradrag i de 3 års ubetingede frakendelse fra 17.8.2018 med de 4 måneder og 20 dage, der forløb fra landsretsdommen den 11.1.2017 og indtil 3. instansbevilling blev meddelt 22.5.2017.

Læs mere om dommen i Højesteret, landsretten og byretten, samt se referat via www.hoejesteret.dk.

Har du været udsat for dobbelt frakendelse af førerretten i et EU-land og i Danmark? Kontakt Ret&Råd advokat (H) Steen Petersen på tlf. 2172 1782 eller på stp@ret-raad.dk. Steen har mange års erfaring med EU-ret og straffesager, og skriver også artikler og holder foredrag herom.

Steen Petersen har en lektion hos JUC om dobbeltstraf. Se mere her.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.