Krigen i Ukraine i folkeretlig belysning – har Folkeretten spillet fallit?

Krigen i Ukraine har udfordret vores retslige institutioner. Få en indføring i, hvad Folkeretten og FN spiller for en rolle i den værste krig siden 2. verdenskrig.

FN-pagten (1945) beskriver de grundlæggende regler i folkeretten: Alle konflikter skal løses på fredelig vis. Ingen stater har lov til at bruge magt mod andre stater. Ingen har lov til at blande sig i andre landes interne anliggender (suverænitetsprincippet). FN’s sikkerhedsråd kan tillade magtbrug, hvis de mener, at international fred og sikkerhed er truet. Alle stater skal overholde menneskerettighederne. Rusland overholder heller ikke disse internationale spilleregler.

Fra 1922 til 1991 var Rusland og Ukraine en del af Sovjetunionen. Frem til 1954 tilhørte Krim-halvøen den russiske del af Sovjetunionen. Ledelsen i Sovjetunionen bestemte på det tidspunkt at tilføje Krim til den ukrainske del. Krim var fortsat en del af Sovjetunionen, men var administreret af Den Ukrainske Sovjetrepublik. Magten over både Krim og Ukraine lå alligevel i MoskvaDa Sovjetunionen blev opløst i 1991, erklærede Ukraine sig som en selvstændig stat, efter 90% af befolkningen stemte for uafhængighed. Ledelsen i Moskva godtog, at Krim blev en del af det nye Ukraine, til trods for at flertallet af indbyggerne på Krim var såkaldte etniske russere. Krim blev dermed folkeretsligt en del af den suveræne stat Ukraine efter Den Kolde Krig – Forholdet mellem Moskva og Vesten har ikke siden Den Kolde Krigs ophør i 1991 været så anspændt, som det er nu.  Hovedtruslen dengang var muligheden for atomkrig. Denne trussel er fortsat til stede. 

Folkeretten er således de regler, som staterne  er blevet enige om, skal gælde internationalt.  FN fungerer både som en arena, hvor folkeret bliver lavet og som en aktør, som passer på, at folkeretten overholdes. Ukraine er et fuldgyldigt, suverænt og selvstændigt medlem af FN. Der er  2 institutioner, der har bemyndigelse til at afgøre, om Ruslands, ledende russiske officerers og Putins handlinger er en overtrædelse af folkeretten – krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, folkedrab og aggressiv  krig

– og dermed strafbare:

Den ene er FN’s Sikkerhedsråd.   De kan dog ikke gøre det, når det er en vetomagt som Rusland, der går i krig. Det samme skete, da USA og Storbritannien gik ind i Irak i 2003. Vetosystemet i FN giver stormagterne særpositioner.


Den anden institution, der kan fastslå, at der er tale om en krænkelse af folkeretten, er Den Internationale Straffedomstol (ICC).


Når vi ser på straffebestemmelsen i Den Internationale Straffedomstol, er det klart, at definitionen af ​​angrebskrig er opfyldt.


Problemet er, at hverken Ukraine eller Rusland har ratificeret tillægget i ​​FN-pagten om angrebskrig. Lande skal aktivt have tilsluttet sig reglen.  I modsat gælder den  ikke som lov.


FN’s Sikkerhedsråd kan ikke beslutte, om invasionen i Ukraine er en krænkelse af FN-pagten, selvom også Ukraine er et fuldgyldigt, suverænt og selvstændigt medlem af FN. 

Rusland er nemlig ét af de 5 lande i FN’s Sikkerhedsråd, der har vetoret. De 5 lande er Rusland, Kina, Frankrig, Storbritannien og USA, og de har vetoret, fordi de er permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet. Hvis russerne stemmer imod et forslag, kan det derfor ikke vedtages. 

Resultatet er, at Sikkerhedsrådet ikke kan beslutte, at der er en angrebskrig og en krænkelse af folkeretten, som er et sæt af retslige konventioner, der gælder for forhold mellem selvstyrende samfund.  

Professor Astrid Kjeldgaard- Pedersen, Kbh. Universitet,  udtaler bl.a. i en artikel den 4.3.2022 om Ukraine konflikten:  “Det påstås ofte, at folkeretten til syvende og sidst er et tandløst retssystem, fordi de stærke- ste stater alligevel gør, hvad der passer dem. Ruslands invasion af Ukraine rejser unægtelig spørgsmål om den internationale retsordens bæredygtighed. Når et permanent medlem af Sikkerhedsrådet på baggrund af åbenlyst grundløse anklager om folkedrab overtræder en af de mest fundamentale regler – forbuddet mod at anvende magt over for en anden suveræn stat – bliver hele det folkeretlige system udfordret. 


Der findes således ikke et verdensomspændende organ, der effektivt kan sikre overholdelsen af selv de mest grundlæggende folkeretlige regler. Samtidig er der ingen tvivl om, at folkeretlige argumenter fylder meget i den aktuelle debat – på begge sider af konflikten”. Rusland udnytter også disse åbenlyse svagheder i den internationale retsorden optimalt i Ukraine- krigen.

På samme måde kan Kina vurdere, at der ikke er tale om et brud på folkeretten. De har også veto i FN’s Sikkerhedsråd.  Der er også andre stater, der har udtalt, at de ikke betragter det som et brud på folkeretten. Kina afstod fx fra at stemme om det udkast til FN’s Sikkerhedsråds resolution, som fordømmer Ruslands invasion af Ukraine.

Om de ledende russiske officerer og Putin kan straffes, er derfor ikke entydigt. Meget vil fx bero på indholdet af de beviser, der nødvendigvis skal fremskaffes for begåede krigsforbrydelser til brug for de nationale domstole, ICC i Haag eller en evt. Særdomstol for Ukraine.

Efter Den Internationale Straffedomstolen (ICC) blev oprettet i 2002, er det muligt at straffeforfølge enkeltpersoner. Det var det ikke før. 

For at enkeltpersoner skal kunne straffeforfølges, skal de have begået alvorlige forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser eller folkemord. 

Der pågår også stadig en politisk kamp for at få landene til at tage klart stilling til, om der er tale om en overtrædelse af FN-pagten, artikel 2, stk 4:

 “Alle Medlemmer skal i deres mellemfolkelige Forhold afholde sig fra Trusel om Magtanvendelse eller Brug af Magt, det være sig mod nogen Stats territoriale Integritet eller politiske Uafhængighed eller paa nogen anden Maade, der er uforenelig med de Forenede Nationers Formaal.”

FN-pagten har karakter af det internationale samfunds grundlov, og Pagten er tiltrådt af alle lande i verden.

Kina, Indien, Pakistan, Iran og Saudi-Arabien er indtil videre blandt de lande, der ikke betragter Ruslands invasion som en angrebskrig.

Så der vil ofte være forhandlinger. Kina beder for eksempel nu om nye forhandlinger med USA. En del stater angiver, at de kan fordømme Rusland, men med det forbehold, at de får fordele. Politisk støtte i en sådan situation er ikke gratis. Især ikke hos stater, der er langt væk fra Europa.

Hidtil er ingen stater sluppet af sted med at overtræde FN Pagtens artikel 2,stk. 4, uden at det har medført alvorlige økonomiske, militære og politiske konsekvenser for vedkommende stat, og uanset formålet med krænkelserne. De omfattende sanktioner, som det internationale samfund nu har iværksat, er de hidtil mest omfattende og indgribende.

Putins “argumenter” for at invadere Ukraine holder ikke. Han har anført, at Ukraine kun er kunstigt skabt efter Sovjetunionens kollaps i 1989, at Ukraine ikke er en reel og selvstændig stat, at den russiske befolkning i det østlige Ukraine systematisk forfølges og udsættes for folkedrab den “nazistiske” og “ narkokriminelle” regering i Kyiv, samt at Ukraine stedse har søgt at undergrave Ruslands sikkerhed ved at søge tilnærmelse til Vesten, EU Unionen og NATO. Disse “argumenter”  er grundløse.

Imens raser en større digital informationskrig med “fake news” på alle platforme. Rusland havde, inden de gik i krig, indledt cyberoperationer og informationsoperationer i Ukraine og Rusland for at søge at påvirke de 2 landes befolkninger til at acceptere, at  krigen er fuldt ud legitim.

Ifølge Haag konventionen fra 1907  forbydes neurale stater at stille deres territorium til rådighed for krigsførende part, fx ved at tillade opførelse af radiokommunikationsudstyr på eller passage af tropper hen over sit eget neutrale territorium. Neutrale stater er dog ikke forpligtet til at hindre afsendelse af våben og ammunition til en krigsførende part.

Grænsen mellem lovlig og ulovlig militærstøtte til krigsførende stater i konventionen er ikke kvivskarp. Enhver stat, der blander sig i krigen i strid med Neutralitetskonventionen bliver selv part i konflikten og må tåle at blive angrebet med samme midler, som den neutrale stat har anvendt ved sin indblanding.

I en artikel i Weekendavisen den 11.3.2022 med  overskriften: Globaliseringens endeligt,  peger flere ledende økonomer bl.a. på, at krigen i Ukraine kan være en finansiel atombombe, som splintrer verdensøkonomien i tusind stykker og truer den grønne omstilling med uoverskuelige konsekvenser til følge.

Imens stiger flygtningestrømmen på pt 2.700.000 personer fra Ukraine, de russiske angreb intensiveres på civile, risikoen for stråling fra ødelagte A- kraftværker er voksende. 

En ny kold krig optrappes og med et nyt jerntæppe gennem Europa og med risiko for en 3. verdenskrig, hvis verdenssamfundet ikke tænker sig om.

Det slaviske ord Ukraine betyder på dansk grænseland.  Krigen med Rusland vil kun styrke den ukrainske identitet.  Danmarks krig mod Preussen i 1864 gjorde det samme, udtaler historikeren Uffe Østergaard med speciale i europæisk identitetshistorie i Berlingske den 12.3.2022, side 24-27.   Han peger også på en mulig “finsk løsning” i Ukraine: Finland indgik et kompromis og fik fred mod at afgive 10 % af deres land til russerne. Rusland fik land, resten af Ukraine fred, selvom det ville stride med international retsorden og tage årtier at komme sig over.

Det er umuligt at spå om udfaldet af krigen i Ukraine – en krig, der kan antænde nogle af Europas ulmende konflikter, fx Bosnien- Hercegovina, hvor den serbiske del, Republica Srpska, i 2021 udtrykte ønske om at etablere sin egen hær, se Berlingske 12.3.22, side 27.

Historisk undervurderede russerne også deres modstandere i Krimkrigen 1853-1854, i den russisk-japanske krig 1904-1905, i den russiske deltagelse i 1. Verdenskrig 1914-1917 og i den afghansk-russiske  krig 1979-1989. Alle krige blev tabt og førte til zarstyret og Sovjetunionen.

Søndag den 13.3.22 rykkede russiske militærstyrker endnu tættere mod Vesteuropa, mod EU og NATO-landene. Et russisk angreb på et NATO land kan i yderste fald aktivere  artikel 5 i NATO pagten, hvorefter angreb på et NATO land er et angreb på alle NATO lande.

Imens holder verdenssamfundet vejret.

Selvom Den internationale domstol i Haag(ICJ) nylig har afvist Ruslands påstand om folkedrab i Ukraine, og samtidig har anmodet Rusland om at indstille krigen i Ukraine, kan Rusland som medlem af FN’s sikkerhedsråd stadig nedlægge veto mod ICJ’ afgørelser.

Europarådets medlemslande blev tirsdag aften den 15.3.22 enige om at udvise Rusland på grund af landets invasion af Ukraine.Ifølge rådets vedtægter bliver lande i sådanne tilfælde først bedt om at trække sig frivilligt. Sker det ikke, bliver de udvist.Rusland har været medlem af den Strasbourg-baserede organisation i et kvart århundrede. Landets exit åbner blandt andet døren for, at regeringen i Moskva kan genindføre dødsstraf i Rusland, hvis den ønsker.Rusland vil heller ikke længere fremgå som medunderskriver af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og landets borgere vil ikke længere kunne anlægge sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det er kun anden gang i Europarådets historie, at et medlemsland forlader organisationen.Senest, det skete, var i 1960’erne, da Grækenland midlertidigt trak sig.

The human heart is the starting point of all matters pertaining to war.

Maréchal de Saxe, Reveries on the Art of War (Preface), 1732

For mere information

Om krigsforbrydelser, krigshandlinger m.v.

Se også kronik af Frederik Harhoff, professor emeritus, dr.jur., SDU, fhv. dommer, FN’s Krigsforbryderdomstol for Eksjugoslavien :

Video med Frederik Harhoff

Læs dette paper af Astrid Kjeldgaard-Pedersen, Københavns Universitet

Se dette link om Ukraine fra Globalis FN Forbundet 

Se FN Pagten(1945)

Mere om FN Pagten

Den Internationale Straffedomstol i Haag 1

Den Internationale Straffedomstol i Haag 2

Læs om EU Unionen og Ukraine

Læs om NATO og Ukraine

Læs om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) reaktion

Ligeledes her og her.

Internationale domstole her og her

Hvad er der sket – et kort rids

Den russiske invasion af Ukraine begyndte den 24.2.2022 efter en lang periode, hvor Rusland samlede sit militær omkring Ukraines grænser. Rusland anerkendte de selverklærede Folkerepublikken Donetsk og Folkerepublikken Lugansk i dagene op til invasionen efterfulgt af Ruslands militær, der gik ind i Donbasregionen af det østlige Ukraine den 21. februar 2022.


Putin genbruger nu drejebogen fra Syrien og Tjetjenien med luftangreb på hospitaler, belejring af storbyer, bortførelse af flere borgmestre,  kemiske våben mod civile og humanitære korridorer, der fordriver pt 3.000.000 borgerne, der flygter mod nabo- og Vesteuropæiske lande, se fx Berlingske 12.3.2022, side 8. Den igangværende konflikt mellem Ukraine og Rusland udgør en meget alvorlig trussel mod den internationale retsorden og dermed også den europæiske orden.

Ukraine grænser op til Rusland mod øst, Belarus (Hviderusland) mod nordvest, PolenUngarn og Slovakiet mod vest, Rumænien og Moldova mod sydvest, og Sortehavet og Det Azovske Hav mod henholdsvis syd og sydøst. 


Ukraine er et vigtigt transitland for Ruslands mest strategiske eksport. 85,5 % af Ruslands eksport af gas til Europa ledes via Ukraines netværk af gasledninger, bygget i Sovjettiden, mens Krimhalvøen stadig var hjemsted for den strategisk vigtige russiske flådebase.

Rusland har sideløbende med den eskalerende invasion og krig fremsat 3 forhandlingskrav til Ukraine: 


Anerkendelse af Krim, Donetsk og Luhansk som del af Rusland, total demilitarisering og garanti for, at Ukraine aldrig bliver medlem af EU eller NATO. 


Kravene er afvist af Ukraine, men der pågår fortsat forhandlinger mellem de 2 stater.


Ukrainerne ønskede ikke denne krig. De er uskyldige ofre for russisk aggression,« siger Kristian Åtland, chefforsker ved Forsvarets Forskningsinstitut i Norge. »Hvis Rusland stopper med at bekrige Ukraine, er krigen forbi, mens hvis Ukraine stopper med at kæmpe, så er det slut med Ukraine,« siger han til forskning.noVidenskab.dk‘s norske søstersite. 

Om krigens love, krigsforbrydelser og krigshandlinger, se link til sidst i denne artikel.

Ruslands invasion er i marts 2022 trådt ind i en ny og brutal fase  hvor flere hospitaler, skoler og børnehaver er blevet ramt af russiske angreb. 

Der er hidtil sket tingsskader for  over 119 mia. USD, og mange civile har mistet livet, mens 2,7 mio. mennesker er på flugt ud af landet.


Det minder om bl.a. krigen i Tjetjenien i 1990’erne, hvor hovedstaden i Grosnyj blev ødelagt, og der var store menneskelige tab.


Men modsat krigene i Syrien og Tjetjenien har ukrainerne vist sig at være en langt stærkere modstander end forventet og forudset af Rusland.

Skrevet af Steen Petersen (h), international privatrets- menneskerets- og procesadvokat, Ret&Råd Advokater Glostrup Ballerup Greve ApS.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

*” indikerer påkrævet felt

Name
Samtykke*
This field is for validation purposes and should be left unchanged.