Er du herboende dansker med fast ejendom i Spanien?

Privat-fast ejendom-spanien

Så kan testamentet blive altafgørende. Spanien har længe været et af danskernes mest yndede steder at feriere, og det har sjældent været nemmere end nu, hvor mange ejer enten ferielejlighed eller hus i det spanske. Men vær opmærksom på, hvilke arveretsregler der gælder.

Selve ejerskabet kan man også tilrettelægge efter behov, og det er derfor ikke ualmindeligt, at ejerskabet enten deles mellem flere familier, én familie på tværs af generationer eller af en person eller et par alene. I sidstnævnte tilfælde ofte til gavn for hele familien og med intentionen om, at de yngre generationer med tiden kan overtage.

I Danmark har de fleste en forestilling om, hvordan den enkelte og deres nærmeste er stillet arveretligt, når nogen i familien går bort. Netop derfor kan det også komme bagpå mange, at det kan være forbundet med udfordringer, når en herboende dansker ejede spanske aktiver eller spansk ejendom på dødsfaldstidspunktet.

Spanske eller danske arveretsregler?

Spansk arveret er ikke identisk med den danske. Som hovedregel gælder det, at har man som herboende dansker en spansk ejendom og har man ikke oprettet et testamente, hvori der tages aktivt stilling til, hvorvidt den spanske ejendom skal behandles efter danske regler eller ej, skal ejendommen behandles efter spanske regler i en dødsfaldssituation.

I Danmark har vi tradition for at tage hensyn til den længstlevende ægtefælle, når den første af ægtefællerne går bort, og dette uanset om ægtefællerne har oprettet testamente eller ej. Ifølge spansk ret er ægtefællen slet ikke arving, medmindre det aktivt bestemmes via et testamente. Derimod arver afdødes børn og forældre.

Uskiftet bo er heller ikke en mulighed efter spanske regler. Den længstlevende ægtefælle kan med andre ord være rigtig dårligt stillet, hvis parret eller afdøde alene ejede fast ejendom i Spanien, og der ikke er taget højde for en dødsfaldssituation i god tid.

Dertil kommer selve skiftet af dødsboet: Hvor vi i Danmark har skifteretten, eksisterer en direkte pendant til det ikke i Spanien. I Spanien skal arvingerne selv tage initiativ til at få skiftet dødsboet, hvilket foregår hos notaren. Efter spansk ret gælder der en frist på seks måneder til at betale boafgift (populært kaldet arveafgift i folkemunde), og overskrides denne frist, pålægges der både renter og strafgebyrer.

Det kan dermed være både fordyrende og unødvendigt besværligt for de efterladte, hvis der ikke er oprettet et testamente, der tager højde for den spanske ejendom.

Hvordan sikres jeres ønsker bedst?

Vi anbefaler altid, at man som herboende dansk ejer af en fast ejendom i Spanien får oprettet et testamente. I testamentet kan man aktivt beslutte, om de spanske værdier skal være omfattet af danske eller spanske skifteregler.

Når man har oprettet et testamente i Danmark, der tager højde for såvel den spanske ejendom som sædvanlige, øvrige forhold, kan man derefter sørge for at få det registreret i Spanien.

Når beslutningen om, hvilket lands regler skal gælde ved skiftet, er noteret i begge lande, er risikoen for tvivlstilfælde og utilsigtede begivenheder nedsat betragteligt.

Vi beskæftiger advokater, der både er beskikkede i Danmark og Spanien og dermed har indgående kendskab til både danske og spanske forhold, herunder både sprog og lovgivning. Vi kan derfor tilbyde at udarbejde dit spanske og danske testamente samtidigt. Du undgår dermed møder i begge lande med forskellige advokater, og du er sikret, at begge møder foregår på dansk.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

*” indikerer påkrævet felt

Name
Samtykke*
This field is for validation purposes and should be left unchanged.