Dømt i Umbrella I eller II straffesagerne?

Umbrella 1. straffesag

Ny højesteretsdom den 12.8.2020 smækker kassen i for yderligere tortudbetalinger til de 2 forurettede henset til de allerede udbetalte tortbeløb.

Sagen for Højesteret angik alene spørgsmålet om tortgodtgørelse.

De idømte straffe – bøder og betinget fængsel – står ved magt.

En domfældelse efter straffelovens § 235, stk. 1 om børneporno vil stå på de dømtes straffeattest 3 år hhv. 2 år, ligesom forholdet vil stå på børneattesten i 10 år.

Under hensyn til torterstatningssagens karakter og videregående betydning fandt Højesteret, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen.

Hvad betyder denne højesteretsdom så for de mange tiltalte unge, der allerede har betalt torterstatning til de 2 forurettede?

Har de betalt for meget?

Eller skulle de slet ikke betale torterstatning, fordi de 2 forurettede allerede på domstidspunkterne havde modtaget tilstrækkelig torterstatning fra andre dømte og fra Erstatningsnævnet?

Få svarene i denne artikel.

Umbrella 2. straffesag

Retsgrundlaget
Erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og 2, havde på tidspunktet for videresendelserne af de pågældende videoer i 2015 følgende ordlyd:

§ 26. Den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, skal betale den forurettede godtgørelse for tort.
Stk. 2. Ved fastsættelsen af godtgørelsen kan det tillægges vægt, at krænkelsen er begået ved en forbrydelse, der har indebåret en overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 23 eller 24.

Bestemmelsen i erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 463 af 7. juni 2001 om ændring af bl.a. denne lov. Bestemmelsen er senere – med virkning fra 1. april 2018 – ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 om ændring af bl.a. erstatningsansvarsloven, hvor der skete en forhøjelse af niveauet for tortgodtgørelse for seksuelle krænkelser.

Om praksis for tortgodtgørelse ved seksuelle krænkelser før lovændringen anføres i lovforslagets almindelige bemærkninger bl.a. (Folketingstidende 2017-18, tillæg A, lovforslag nr. L 31, s. 11- 12):

Udgangspunktet for tilkendelse af tortgodtgørelse er efter lovændringen i 2001, at forurettede ved forsøg på voldtægt tilkendes en godtgørelse i størrelsesordenen 30.000-40.000 kr.
Ved fuldbyrdet voldtægt er udgangspunktet, at forurettede tilkendes en godtgørelse for tort i størrelsesordenen 60.000 kr., der i meget grove tilfælde kan stige til 70.000 kr., og i ganske særlige tilfælde kan stige til 80.000-90.000 kr. eller højere. Endvidere udmåles der mindst 20.000 kr. i tortgodtgørelse i sager om incest mod mindreårige.

Der er omfattende retspraksis vedrørende udmåling af tortgodtgørelse i sager om seksuelle krænkelser af børn.

Retspraksis viser, at i de groveste sager om seksuelle overgreb mod børn i familieforhold som i den såkaldte Brønderslevsag, jf. Vestre Landsrets dom af 15. december 2011, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2012, side 998, bliver der tilkendt omkring 100.000 kr. i tortgodtgørelse. Både tiltaltes biologiske datter og steddatter fik tilkendt 100.000 kr. for grove tilfælde af seksuelle overgreb over en årrække.

Der er dog også enkelte eksempler fra retspraksis, som viser, at tortgodtgørelserne kan stige til 200.000 kr., jf. den såkaldte Rebildsag, jf. Vestre Landsrets dom af 27. september 2012, gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2012, side 1128/1, hvor tiltaltes biologiske datter og søn hver blev tilkendt 200.000 kr. for grove seksuelle overgreb over en årrække.

Der er enkelte eksempler i retspraksis, hvor tortgodtgørelsen i sager om seksuelle krænkelser af børn er fastsat til 30.000 kr.

Eksempelvis blev forurettede i Vestre Landsrets dom af 21. maj 2012, gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2012, side 779, tilkendt 30.000 kr. for en række seksuelle overgreb begået af hendes far.

I Østre Landsrets dom af 9. oktober 2013, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2014, side 214, blev forurettede for et enkelt tilfælde af voldtægt begået af hendes far tilkendt 30.000 kr. Forurettede var 11 år på tidspunktet for overgrebet.

Ligeledes blev forurettede i Østre Landsrets dom af 7. december 2007, gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2008 side 180, tilkendt 50.000 kr. i tortgodtgørelse for seksuelle overgreb over flere år begået af hendes plejefar. Forurettede var 15-17 år, mens overgrebene fandt sted.

I sager om voldtægt af voksne viser gennemgangen af retspraksis, at der typisk for ét tilfælde af voldtægt fastsættes en tortgodtgørelse på mellem 50.000-80.000 kr., som i grove tilfælde af voldtægt kan stige til 120.000 kr.

I modsætning til sager om seksuelt misbrug af voksne, vil der i sager om seksuelt misbrug af børn i familieforhold typisk være tale om gentagne tilfælde af seksuelle overgreb begået over en årrække af en person, som barnet har et tillids- eller afhængighedsforhold til. Niveauerne for tortgodtgørelse synes ikke at afspejle denne forskel.

3.

Højesteret fastslår den 12.8.2020, at der i mangel af en særlig godtgørelsesordning i Umbrella I og II straffesagerne ikke kan betales yderligere tort.

Højesteret sender dermed et signal til Folketinget om, at der i dag ikke er lovhjemmel til at yde yderligere torterstatning i denne type sager om seksuelle krænkelser på internettet, når allerede modtagne torterstatninger har kompenseret de forurettede tilstrækkeligt.

Allerede tilkendte godtgørelser til de 2 forurettede måtte således anses for at kompensere for den samlede tort i anledning af de dømtes udbredelse af pornografisk videomateriale.

4.

I Umbrella I og II sagerne sigtede politiet 1005 unge over hele landet i 2018 for forhold begået i 2015.

Hvor mange straffesager, der præcist er rejst, og hvor mange domfældelser/tilståelser, der er sket med idømmelse af torterstatning, ved kun politi og anklagemyndighed samt de 2 forurettedes beskikkede bistandsadvokater.

5.

Det er herefter klart, at man ikke kan forestille sig en retstilstand, hvor de forurettede i Umbrella I og II sagerne kunne få torterstatning med fx 5.000 kr. til pigen og 2.000 kr. til drengen i 1005 domfældende afgørelser.

I så fald ville den samlede torterstatning – i eksemplerne 7.035.000 kr. – sprænge alle rammer, lovgivning og retspraksis om torterstatning i langt alvorligere og grovere sager om fx voldtægt og lignende tilfælde.

6.

Højesteret fremhæver bl.a., at det samlede beløb, som pigen og drengen hidtil er tilkendt i godtgørelse for tort som følge af udbredelse af de pågældende videoer, ikke er oplyst for Højesteret.

Der er imidlertid fremlagt 36 endelige byrets- og landsretsdomme i sagskomplekset afsagt i 2019 og 2020. I disse sager er pigen samlet tilkendt 230.000 kr., og drengen er samlet tilkendt 43.500 kr.

Erstatningsnævnet har derudover tilkendt de 2 forurettede henholdsvis 30.000 og 10.000 kr.

Af en opgørelse fra Statsadvokaten i København pr. 1. januar 2020 fremgår bl.a., at der i ”Operation Umbrella I og II” i ca. 360 sager er sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1, eller § 264 d, jf. § 232.

7.

Tiltalte var i landsretten idømt 20 dages betinget fængsel for bl.a. at have sendt videoerne ”F1” og ”F2” til i alt fire personer.

Videoerne viste seksuel aktivitet mellem unge mennesker under 18 år, og sagen var en del af det sagskompleks, der er beskrevet i Højesterets dom af 11. januar 2019 (UfR 2019.1232).

Tiltalte var i landsretten endvidere dømt til som godtgørelse for tort at betale 2.500 kr. til pigen og 500 kr. til drengen.

8.

Sagen for Højesteret angik som sagt udelukkende spørgsmålet om tortgodtgørelse.

Højesteret lagde til grund, at den ene forurettede i andre tilsvarende sager om tort allerede var tilkendt i alt mindst 260.000 kr., og den anden forurettede var tilkendt i alt mindst 53.500 kr.

Højesteret fandt, at selv om enhver deling af de pågældende videoer som udgangspunkt indebærer en krænkelse af de 2 forurettedes ære og person, må de allerede tilkendte godtgørelser anses for at kompensere for den samlede tort, som de lider i anledning af sager som den foreliggende.

Derfor blev tiltalte frifundet vedrørende betaling af torterstatning.

9.

Højesteret tog herved ikke stilling til, om der i andre sager – f.eks. på grund af meget omfattende delinger – måtte kunne foreligge sådanne helt særlige omstændigheder, at der kan være grundlag for yderligere godtgørelse for tort.

Højesteret sender med andre ord et signal til de mange dømte om, at tort kan komme på tale under helt særlige omstændigheder.

Sagerne blev behandlet sammen med seks lignende sager om udbredelse af de pågældende videoer. I disse sager kom Højesteret – med undtagelse af én sag, hvor der ikke var påstået frifindelse – til det samme resultat.

Landsretten var nået til et andet resultat.

10.

Højesteret er fuldt ud opmærksom på, at konsekvensen af afgørelsen er, at der også i andre sager vil være personer, der ikke skal betale godtgørelse for tort, selv om de har krænket de 2 forurettedes ære og person.

Dette kan gælde, selv om disse personer f.eks. har delt videoerne i videre omfang end de personer, der allerede er pålagt at betale torterstatning.

Dommen den 12.8.2020 får også konsekvens for de tortbeløb, der er udbetalt via Erstatningsnævnet inden 12.8.2020.

11.

Højesteret fremhæver, at godtgørelse for tort ikke er en strafferetlig sanktion, men en godtgørelse for krænkelse af ære og person.

12.

Fortsat udbredelse af videoerne vil derfor være strafbar som hidtil.

Kommentar

Højesteret fremhæver, at der ikke eksisterer en særlig godtgørelsesordning for disse Umbrella I og II straffesager om deling af videoer med børnepornografisk indhold på Internettet. Med andre ord finder Højesteret ikke grundlag for at udbetale yderligere torterstatning ud over, hvad Erstatningsansvarslovens § 26 og retspraksis herom giver lovhjemmel til.

Dommen er derfor ensbetydende med, at nogle allerede dømte unge måske er idømt torterstatninger på et ikke fuldt ud oplyst grundlag om de samlede torterstatninger til de 2 forurettede.

Dette kan betyde, at disse dømte unge kan kræve betalte tortbeløb tilbage – helt eller delvist – ud fra en samlet vurdering af, hvad de 2 forurettede allerede har modtaget fra de dømte unge eller fra Erstatningsnævnet.

Højesteret sætter af gode grunde en stopper for den ultimative konsekvens, hvis de forurettede kunne kræve torterstatning hos alle 1005 dømte og helt uden skelen til, hvad de forurettede allerede har fået udbetalt, og uden skelen til, hvad der efter gældende ret maksimalt kan udbetales i langt grovere og alvorligere seksualforbrydelser.

Til sammenligning kan jeg nævne en Østre Landsrets dom, hvor en meget grov voldtægt mod en ung pige under en større fest udløste torterstatning fra de 3 dømte unge på i alt 170.000 kr.

De dømte i Umbrella I og II straffesagerne, der måske med urette er blevet idømt og har betalt torterstatning , bør derfor efter samråd med en erfaren forsvarsadvokat overveje at begære deres straffesager genoptaget/søge Procesbevillingsnævnet om appeltilladelse vedrørende allerede idømte torterstatninger.

De bør også rette henvendelser til de 2 forurettedes bistandsadvokater, der har opkrævet tort og til Erstatningsnævnet, der har udbetalt tort til disse forurettede.

Det gælder også de unge, som har vedtaget bøder om fx udelukkende blufærdighedskrænkelser og derefter af bistandsadvokaten er blevet afkrævet fx 5.000 kr. i torterstatning til den forurettede pige.

Se oversigt over resultaterne i Umbrella I og II straffesagerne i januar 2020 i Jyllandspostens artikel her (bemærk, åbner i nyt vindue).

Vil du vide mere om netop din aktuelle retstilling som dømt i Umbrella I og II straffesagerne, kan du med fordel kontakte advokat (H) Steen Petersen, mobil: 21721782 og mail: stp@ret-raad.dk.

Steen var beskikket forsvarer i en lang række af Umbrella I og II straffesagerne. Han fik flere klienter frifundet i anklagerne om ulovlig deling af børnepornografisk videomateriale.
I stedet vedtog de tiltalte unge bøder for blufærdighedskrænkelser og undgik dermed belastende og opslidende straffesager i måske 2 retsinstanser.