Det er forbudt at indsætte klausul om, at lønmodtageren skal fratræde ved det fyldte 70 år

Biden, Trump og Dronning Margrethe har ikke meget til fælles bortset fra, at de alle er over 70 år. Der findes trods deres alder ikke regler om automatisk fratræden eller forbud mod genvalg.

I Danmark har der bl.a. været debat om, hvorvidt der skulle indsættes en aldersgrænse for valg til Folketinget. Det vil klart være ulovlig forskelsbehandling!

Særregel ophævet

Forskelsbehandlingsloven forbyder, at en arbejdsgiver lægger vægt på en lønmodtagers alder i forbindelse med ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller ved bestemmelse af løn- og arbejdsvilkår.

Selvom kontrakten er indgået FØR 2016 – er kontraktens bestemmelse om pligtmæssig fratrædelse på grund af alder stadigvæk ugyldig. Lønmodtager kan derfor, hvis han ønsker det, forsætte med at arbejde på trods af en bestemmelse om det modsatte i hans ansættelseskontrakt.

I dag ønsker flere og flere seniorer at fortsætte på arbejdsmarkedet. Som oftest finder parterne i fællesskab en individuel og konkret løsning på samarbejdet. Det kan f.eks. være en projektansættelse på fuld tid – eller at senioren fortsætter i samme stilling dog på reduceret tid kombineret med seniordage.

Særlige faggrupper stadigvæk pligtig at fratræde ved 70 år

Indtil videre vil der stadig være ganske få lønmodtagere, som er omfattet af særlige aldersgrænser, når disse er bestemt i særlove. Det drejer sig for eksempel om tjenestemandsansatte dommere og præster.

Direktører undtaget

En direktør har ikke status af lønmodtager.

Efter min opfattelse vil en automatisk slutdato fortsat være gyldigt i en direktørkontrakt, uanset hvilken alder det drejer sig om – f.eks. 65 år eller 70 år. 

Artiklen er oprindeligt bragt 7. april 2016, og den er senest redigeret 14. oktober 2024.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.