Det følger af ægteskabsloven, at en ægtefælle kan pålægges at betale bidrag til den anden ægtefælles underhold efter ægteskabets ophør – et såkaldt underholdsbidrag. De fleste omtaler underholdsbidraget som ”ægtefællebidrag”.
Ægtefællebidraget er en pligt til fortsat at forsørge sin tidligere ægtefælle. En ægtefælle kan også pålægges ægtefællebidrag under ægteskabet, hvis ægtefællen ikke overfylder sin pligt til at sikre ægtefællens underhold. Denne artikel omhandler alene pligten til at betale ægtefællebidrag til tidligere ægtefælle efter ægteskabets ophør.
Ved separation eller skilsmisse skal parterne eller Familieretshuset tage stilling til, om den ene af ægtefællerne, skal betale underholdsbidrag. Det kan ske ved en aftale mellem ægtefællerne eller ved en afgørelse fra Familieretshuset eller Familieretten.
Reglerne om ægtefællebidrag er formuleret meget upræcist, idet lovgiver har overladt vurderingen til myndighederne/retterne.
Pligten til at betale underholdsbidrag
Spørgsmålet om ægtefællebidrag er et såkaldt ”vilkår” for at blive skilt eller separeret. Det indebærer, at der ved bevilling af separation eller skilsmisse skal tages stilling til, om en af parterne skal betale ægtefællebidrag. Bevillingen kan ikke udstedes, før at spørgsmålet om pligten til at betale til den andens underhold er afklaret.
Ved vurderingen af, om en ægtefælle er berettiget til ægtefællebidrag, indgår følgende forhold, jf. lovbestemmelsen:
”i hvilket omfang den, der ønsker bidrag, selv kan skaffe sig et efter sine livsvilkår tilstrækkeligt underhold, og hvorvidt den anden part efter sine økonomiske forhold og de øvrige omstændigheder formår at udrede bidrag. Endvidere tages der hensyn til ægteskabets varighed. Der kan tillige tages hensyn til, om den, der ønsker bidrag, har behov for støtte til uddannelse eller lignende.”
Det er ikke tilstrækkeligt, at ét af de anførte forhold er opfyldt. Det er en samlet vurdering, hvor alle de nævnte forhold tillægges betydning. Bestemmelsen er ikke særlig præcis – hvornår kan man f.eks. ikke skaffe sig tilstrækkeligt underhold, eller hvornår formår den anden ægtefælle at udrede et bidrag? Det kan derfor være vanskeligt for en ægtefælle at vurdere, om der mulighed for at få tillagt ægtefællebidrag. Det beror på en samlet konkret vurdering i hver eneste sag. Advokater har kendskab til afgørelser i disse sager og kan på den baggrund foretage vurderingen af, om en ægtefælle er berettiget til ægtefællebidrag.
Spørgsmålet om, hvor vidt man er berettiget til ægtefællebidrag, er ikke så enkelt at svare på. Det kræver indsigt i ægtefællernes forhold fra før ægteskabet, under ægteskabet og efter ægteskabet. Efter grundig oplysning af ægtefællernes forhold, er det muligt at vurdere, om en ægtefælle er berettiget til ægtefællebidrag.
Mange finder information om reglerne om ægtefællebidrag online og foretager desværre ofte en forkert vurdering af deres mulighed eller risiko for at blive pålagt ægtefællebidrag.
Varigheden af forpligtelsen
Hvis der er grundlag for at pålægge en ægtefælle pligt til at betale ægtefællebidrag, skal varigheden af forpligtelsen fastsættes. Det følger af loven, at bidrag skal fastsættes for et bestemt tidsrum, som ikke kan overstige 10 år, medmindre særlige forhold gør sig gældende.
Størrelsen af bidraget
Når pligten og varigheden er fastsat, skal bidragsstørrelsen fastsættes. Størrelsen af bidraget kan fastsættes ved aftale eller ved afgørelse fra Familieretshuset.
Hovedreglen er, at bidraget fastsættes til 1/5 af forskellen mellem ægtefællernes bruttoindtægter.
Hertil gælder en række modifikationer og undtagelser.
Uanset om en ægtefælle får tillagt en ret til ægtefællebidrag, kan bidraget fastsættes til 0 kr., hvis indtægtsforholdene ikke begrunder et bidrag. Størrelsen af bidraget kan endvidere ændres, hvis indtægtsforholdene efterfølgende ændres. I så fald kan begge ægtefæller søge om ændring af bidragets størrelse.
Man skal være særligt opmærksom på, at der gælder forskellige regler for ændring af en aftale og ændring af en afgørelse om ægtefællebidrag. Man er som udgangspunkt forpligtet af en aftale, selvom den efterfølgende viser sig at være urimelig byrdefuld. Vi anbefaler, at man altid søger rådgivning hos en familieretsadvokat, inden man indgår en aftale om ægtefællebidrag. Det er vanskeligt at få tilsidesat en byrdefuld aftale efterfølgende. Mange ægtefæller er ikke klar over, at de indgår en for dem juridisk alt for byrdefuld eller ringe aftale. Man er nødt til at kende sine rettigheder for at kunne indgå en rimelig aftale.
Hvem opkræver bidraget?
Den ægtefælle, som får tillagt ret til bidrag, skal selv opkræve bidraget hos den anden ægtefælle. Hvis bidragsbetaleren ikke betaler bidraget, kan man ansøge Udbetaling Danmark om hjælp til inddrivelse af ægtefællebidraget.
Konkret vurdering
For yderligere oplysninger eller vurdering af en konkret sag opfordrer jeg til at kontakte en advokat med speciale i familieret, så man opnår et bedre oplyst grundlag at indgå aftale på.