Kompleks bobehandling ved skilsmisse i virksomhenden

Virksomhedsejeren i en skilsmissesituation – kan man med fordel ”lurepasse”, når værdierne skal fordeles?

Man er som ægtefælle nødt til meget tidligt at svare på, om man vil udtage sin virksomhed – og har man først sagt nej, kan beslutningen som udgangspunkt ikke omgøres. Med andre ord kan man ikke gennem længere tid vente for at se om et bestemt aktiv senere under bobehandlingen stiger eller falder i værdi.

Skrevet af advokat Henriette Lyhne, Ret&Råd Randers

Hvis ægtefællerne i en skilsmisse ikke umiddelbart kan nå til enighed om delingen af fx mandens virksomhed eller hustruens sommerhus, vil skifteretten lade en bobehandler varetage opgaven.

Bobehandleren skal hurtigst muligt undersøge, om nogen af ægtefællerne ønsker at overtage de enkelte aktiver. Det kræver ofte at aktivet – fx virksomheden – bliver vurderet, da ægtefællerne typisk ikke kan nå frem til enighed om, hvad aktivet er værd i sådanne sager. Det er vigtigt at principperne for en sådan vurdering bliver drøftet grundigt, inden vurderingen sættes i gang.

Måske tøver ægtefællen, herunder virksomhedsejeren, med at sige, at ja – jeg vil gerne udtage virksomheden. Det kan skyldes, at ægtefællen på det tidspunkt i sagen savner det fulde overblik over bodelingen og ikke kan vide, hvilket beløb der evt. skal betales til den anden ægtefælle, hvis virksomheden udtages. Måske vil banken slet ikke være med til at finansiere udtagelsen af virksomheden, før banken ved præcist, hvor meget der skal betales til den anden ægtefælle.

Det kan også skyldes, at ægtefællen er utilfreds med vurderingen, fordi ægtefællen synes, at vurderingen er for høj.

Alt dette kan føre til, at skifteretten på foranledning af bobehandleren træffer afgørelse om, at virksomheden (eller huset/sommerhuset osv) skal sælges i fri handel eller, hvis det ikke lykkes, på auktion.

Kan man fortryde?

Nogen gange sker det, at en ægtefælle efter en sådan afgørelse ”fortryder” og alligevel gerne vil udtage det pågældende aktiv. Det kan skyldes flere forskellige forhold. Måske har ægtefællen fået bedre økonomiske forhold og kan nu godkendes til lån. Det kan også skyldes, at ægtefællen håber på, at aktivet efter at have været til salg et stykke tid må revurderes, og derfor kan udlægges til en lavere pris end først vurderet.

En lignende situation forelå i en sag, der blev forelagt Landsretten i 2020. I 2019 havde Skifterretten besluttet, at anparterne i et selskab skulle sælges. Manden gjorde gældende, at egenkapitalen i selskabet var faldet væsentligt, og at han nu havde mulighed for at udtage selskabet og kunne finansiere dette. Han var indforstået med, at der skulle fastsættes en aktuel værdi.

Landsretten afviste, at salget af anparterne i fri handel skulle sættes i bero. Landsretten henviste til baggrunden for loven, hvorefter formålet med loven er, at ægtefællerne på et tidligt tidspunkt udtager de aktiver og passiver, som de kan enes om.  Evt. indtægter/udgifter og værdistigning/tab er derefter boet uvedkommende.

Det vil således ikke være muligt gennem længere tid at ”lurepasse” for at se om et bestemt aktiv senere under bobehandlingen stiger eller falder i værdi. Man er som ægtefælle nødt til meget tidligt at svare på, om man vil udtage sin virksomhed – og har man først sagt nej, kan beslutningen som udgangspunkt ikke omgøres.

Værdiansættelsen kan være kompliceret

Når det er sagt, kan der godt være forhold under bobehandlingen, som gør det svært for en ægtefælle på et tidligt tidspunkt med kort varsel at svare på, om man fx vil udtage sin virksomhed til en værdi på fx 15 mio. kr.  eller en villa til 3 mio. kr. – og dermed måske betale et større beløb i boslodskrav til ægtefællen.

Måske indgår der mange andre aktiver og passiver (bankgæld, skat, evt. pensioner mv.) i bodelingen, og man har ikke tilstrækkeligt overblik til at vide, hvad man skal betale til den anden ægtefælle, hvis man udtager et bestemt aktiv. I så tilfælde kan en Ret&Råd-advokat lave et skøn over bodelingens resultat – eller bede bobehandleren lave et skøn – og dermed sætte dig som virksomhedsejer i stand til at foretage en tryg beslutning.

Hvis du har spørgsmål til artiklen eller behov for rådgivning om emnet, er du velkommen til at kontakte artiklens forfatter advokat Henriette Lyhne, Ret&Råd Randers, på mail: hl@ret-raad.dk eller telefon: +45 89 15 25 18.