Værdiansættelse af virksomhed ved separation eller skilsmisse

Værdiansættelse af virksomhed ved separation eller skilsmisse

Det er ikke helt enkelt at sætte værdi på en virksomhed, og bodelingen kan skabe uenigheder, hvis ikke man er bevidst om værdiansættelsesmetoden. Med andre ord kan handelsværdien falde forskellige ud afhængigt af måden, man værdiansætter. En ægtepagt kan være løsningen.

Skrevet af advokat Annemette Larsen, Ret&Råd Randers

Ægtefællen har ret til halvdelen

Hvis du ejer en virksomhed, der ikke er gjort til særeje, så indgår den som en del af din formue i bodelingen, hvis du skal separeres eller skilles. Det betyder, at virksomheden skal værdiansættes, og din ægtefælle har ret til halvdelen af værdien af virksomheden. Rent likviditetsmæssigt kan det ofte være en udfordring for virksomhedsejeren.

Værdien af virksomheden skal dog kun indgå i bodelingen, hvis virksomhedsejerens nettobodel er positiv, dvs. at ægtefællen samlet set har flere aktiver end passiver.

Værdiansættelsen er kompliceret

Ejer du for eksempel en virksomhed, der værdiansættes til 10 mio. kr., har din tidligere ægtefælle ret til 5 mio. kr. Udgangspunktet er at bosloddet skal betales kontant. Værdien af virksomheden vil ofte være bundet i ejendomme, inventar, varelager mv., som det ikke nødvendigvis er let at realisere til kontanter. Det indebærer, at virksomhedsejeren skal låne pengene for at kunne betale dem til ægtefællen, og det er ikke altid praktisk muligt. I værste fald må virksomheden sælges.

Der findes ikke én bestemt metode til værdiansættelse af virksomheder, og der er derfor heller ikke et lovbestemt svar på, hvordan det gøres bedst. Det eneste, der fremgår af loven, er, at aktiver og passiver skal indgå med den værdi, de havde på tidspunktet for udlægget eller ved bodelingens afslutning.

Der findes forskellige metoder til at værdiansætte en virksomhed, som alle vil give et forskelligt svar på, hvad virksomheden er værd, og det er ofte det, der skaber uenighederne mellem ægtefællerne i bodelingen.

Der findes forskellige metoder til at værdiansætte en virksomhed, som alle vil give et forskelligt svar på, hvad virksomheden er værd, og det er ofte det, der skaber uenighederne mellem ægtefællerne i bodelingen.

Udgangspunktet er, at værdien af virksomheden er det, virksomheden kan blive solgt til i fri handel, dvs. handelsværdien.

Rådgiver kan hjælpe med værdiansættelsen

Handelsværdien varierer afhængig af valg af værdiansættelsesmetode. Det kan derfor være en god ide at få hjælp af en rådgiver, f.eks. en revisor, til at vurdere hvilken værdiansættelsesmetode, der bør anvendes eller få rådgivning til at få udarbejdet et vurderingstema, som parterne herefter i fællesskab beder en neutral vurderingsmand om at forholde sig til.

Hovedårsagen til, at valg af metode til værdiansættelse ofte diskuteres, er, at ægtefællerne naturligt vil have forskellige interesser i, hvad virksomheden vurderes til. På den ene side ønsker ejerægtefællen en så lav vurdering som muligt, så vedkommende skal betale mindre og omvendt ønsker den ægtefælle, der skal modtage halvdelen af værdien af virksomheden, at vurderingen bliver så høj som muligt.

Ud over at valg af værdiansættelsesmetode generelt kan give anledning til uenigheder mellem ægtefællerne, vil goodwill typisk være et punkt til diskussion, herunder om goodwill skal indgå som en post i værdiansættelsen og til hvilken værdi. Endelig skal der også tages hensyn til de udskudte skatter, der skal kursfastsættes og fradrages i værdien af virksomheden.

Hvis en virksomhedsejer vil undgå at i en situation, hvor værdien af virksomheden skal deles ved separation eller skilsmisse, er det en god idé at få lavet en ægtepagt, hvor der laves særeje på virksomheden. Det betyder nemlig, at værdien virksomheden skal holdes uden for jeres bodeling.

Har du brug for hjælp til udarbejdelse af en ægtepagt, eller har du spørgsmål i anledning af en nuværende skilsmisse eller separation, så kontakt din lokale Ret&Råd- dvokat. Du kan også kontakte artiklens forfatter advokat Annemette Larsen, Ret&Råd Randers, på mail: ala@ret-raad.dk eller telefon: +45 89 15 25 28.