Tvangsarv

Ifølge arveloven er 25 % af den arvelod, som tilkommer dine livsarvinger og din ægtefælle, deres såkaldte tvangsarv.

Tvangsarv betyder, at der ikke kan rådes over denne del ved testamente. Tvangsarvinger er livsarvinger (dvs. børn, børnebørn etc.) og ægtefælle. Din samlever eller dine fjernere slægtninge er ikke tvangsarvinger.

Hvis du således ikke efterlader dig børn og ægtefælle, men alene en samlever vil du ved testamente kunne testere alt hvad du ejer væk f.eks. til din nabo.

Efterlader du dig derimod livsarvinger og/eller ægtefælle vil du ved testamente alene kunne testere over 75 % af hvad du efterlader dig. De sidste 25 % er tvangsarv.

Yderligere begrænsning af tvangsarven

Bekendtgørelsen fastsætter det i arvelovens § 5, stk. 2, nævnte beløb til 1.260.000 kr. for perioden 1. januar 2018 – 31. december 2018. Bekendtgørelsen fastsætter endvidere det i arvelovens § 11, stk. 2, nævnte beløb til 760.000 kr. for perioden 1. januar2018 – 31. december 2018.

Tvangsarven betyder således, at du ikke ved testamente kan gøre hverken din ægtefælle eller dine livsarvinger arveløse. Dette er imidlertid i relation til livsarvingerne ikke ensbetydende med, at de altid vil modtage deres tvangsarv. I arveloven findes nemlig en regel, der finder anvendelse på mindre boer, hvorefter din ægtefælle altid har ret til at udtage mindst 600.000 kr. (beløbet reguleres årligt og udgør i 2018 kr. 760.000). Dette beløb går således forud for dine livsarvingers ret til udbetaling af tvangsarv.

Imidlertid har reglen begrænset anvendelse i praksis, idet forsikringer og pensioner der kommer til udbetaling i tilfælde af førstafdødes død også indgår i beregningen af beløbet. I de tilfælde, hvor reglen således typisk ville have kunnet fundet anvendelse, nemlig de tilfælde hvor førstafdøde afgår ved døden i en ung alder, vil reglen hyppigt ikke kunne anvendes, da der her ofte vil være en større forsikringsudbetaling.