Dødsbobehandling – hvad skal du være opmærksom på, når en nær pårørende dør?

Dødsbobehandling

Når en pårørende dør, vil der typisk være meget man skal forholde sig til, herunder mange praktiske opgaver. Vi har lavet en oversigt over behandling af dødsboer. Den er ment som et overblik, og er lavet ud fra en generel betragtning. Der kan således være en række yderligere forhold, der skal tages stilling til i det enkelte dødsbo.

Forud for dødsfaldet

Forud for dødsfaldet og dødsbobehandlingen er det en god idé at tage stilling til:

  • De arveretlige forhold, herunder oprettelse af et testamente
  • Hvordan pensioner og forsikringer skal behandles.
    Vær opmærksom på, at begunstigelse i pensioner og forsikringer ikke kan foretages i et testamente. Begunstigelse skal ske ved henvendelse til pensions-/forsikringsselskabet.
  • Forhold omkring begravelse, herunder evt. udfyldt ”Min Sidste Vilje” via bedemanden?
    Vær opmærksom på, at begravelsesønsker ikke bør fremgå af testamentet. Testamentet kommer typisk først frem flere uger efter dødsfaldet i forbindelse med skifterettens behandling.

Hvis ægtefæller har fælles konti, bør de være opmærksomme på, at når dødsfald indtræffer, så lukkes fælles konti, og de forbliver lukkede indtil boet er udleveret fra skifteretten.

Der kan altså ikke foretages betalinger fra fælleskonti før boet er udleveret fra skifteretten – heller ikke via tilknyttede PBS-aftaler.

Når dødsfaldet er sket

I løbet af ca. 14 dage efter dødsfaldet vil den person, der er anført som anmelder eller kontaktperson i begravelsespapirerne, blive kontaktet af skifteretten. Der skal herefter tages stilling til, hvorledes boet skal behandles. Det vil sige om boet skal behandles som f.eks. uskiftet bo, privat skifte eller bobestyrerbo.

Først når der er taget stilling til behandlingsformen, kan boet ”udleveres” af skifteretten, så der herefter kan rådes over boets midler. Skifteretten udsteder en såkaldt ”Skifteretsattest”. Indtil da kan der ikke ageres i boet, og ingen af boets aktiver (herunder indbo) må bortfjernes. En fuldmagt, herunder også en fremtidsfuldmagt, oprettet før dødsfaldet bortfalder ved dødsfaldet.

Når dødsboet er udleveret

Når boet er udleveret, skal der indrykkes proklama i Statstidende. Proklama er en meddelelse om, at afdøde er afgået ved døden og en opfordring til, at eventuelle kreditorer anmelder deres krav i boet inden 8 uger fra offentliggørelsen af proklamaet. Anmeldelse skal ske digitalt i skifteportalen på www.minskiftesag.dk. Anmeldes kravet for sent, vil det som udgangspunkt bortfalde.

Skifteretsattest og eventuelle skiftefuldmagter sendes til afdødes bank, så banken gøres opmærksom på hvem, der kan råde over boets midler. Banken anmodes om at sende proforma opgørelser pr. dødsdagen.

Skifteretsattest tinglyses i tingbogen på boets eventuelle faste ejendomme. Der skal også tages stilling til, hvad der skal ske med boets aktiver, og om der skal foretages salg. Det er f.eks. fast ejendom, bil og værdipapirer.

Afdødes post omdirigeres ved at anmode om postspærring sammen med kopi af skifteretsattest til Post Nord. Abonnementer skal opsiges. DR Licens opsiges automatisk.

Forsikringsselskaber skal have besked om, hvordan de skal forholde sig til afdødes forsikringer.

Dødsbobehandlingen og skat

Hos Skattemyndighederne indhentes der udskrift af ”Personlige skatteoplysninger”. Det sker med henblik på, at få et overblik over afdødes aktiver og passiver, herunder forsikringer og pensioner. Vær opmærksom på, at der kan være kommet nye aktiver og passiver til, som ikke fremgår af udskriften, da de “Personlige skatteoplysninger” ikke er en opdateret registrering pr. dødsdagen.

Der skal indleveren en åbningsstatus til skifteretten og Skattemyndighederne. Åbningsstatus er en opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen, som skal indleveres på et særligt skema. I dødsboer, der skiftes privat, skal dette ske inden 6 mdr. fra dødsdagen.

Afslutning af dødsboet

Ved dødsbobehandlingens afslutning-, indleveringers boopgørelsen til skifteretten og Skattemyndighederne. Boopgørelsen er en opgørelse over, hvad der er sket fra dødsdagen og frem til boets slutning. Boopgørelsen indeholder også en opgørelse af, hvordan arven fordeles, og hvad der skal betales i bo- og tillægsboafgift.

I boer, der skiftes privat, er seneste skæringsdag 1 års dagen for dødsfaldet, og seneste frist for indlevering af boopgørelse 15 måneder efter dødsdagen.

Skifteretten kan i helt særlige tilfælde give en tilladelse til, at skæringsdagen udskydes til senere end 1 års dagen for dødsfaldet. Anmodning herom skal sendes til skifteretten før 1 års fristens udløb.

Er boet skattepligtigt, skal bo-selvangivelse indsendes til skifteretten og Skattemyndighederne i forbindelse med boets slutning. Evt. restskat/overskydende skat medtages i boet som et passiv/aktiv.

Når Skattemyndighederne og skifteretten har godkendt boopgørelsen, kan boet afsluttes endeligt. Det indebærer også udlodning af arv og betaling af bo- og tillægsboafgift.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.