Tidsubegrænset bidragspligt i forbindelse med separation eller skilsmisse

For at blive separeret eller skilt ved bevilling skal parterne være enige om ægtefællebidrag, dvs. pligten og varigheden, samt spørgsmålet om, hvem der skal fortsætte et eventuelt lejemål af en lejelejlighed.

Kan parterne ikke blive enige herom, kan man ikke blive separeret eller skilt ved bevilling, og sagen må så afgøres ved domstolene.

Der er hvert år mange retssager om ægtefællebidrag.

Begrebet ægtefællebidrag stammer fra den tid, hvor kvinder gik hjemme og passede hus, mand og børn. De havde ingen indtægter eller tilknytning til erhvervslivet, så de stod pr. definition svagt ved en separation eller skilsmisse. Ægtefællebidraget var derfor en mulighed for at sikre kvinden økonomisk. Selv om det var og stadig er hovedreglen, at det er kvinden, der får bidrag, kan mænd under samme omstændigheder få tilkendt ægtefællebidrag.

Nu om dage er der ikke samme behov for denne økonomiske sikring, da de fleste ægtepar i den erhvervsdygtige alder begge har job og dermed indtægter, og færre ægtefæller får derfor tilkendt ægtefællebidrag.

Jo fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, jo mindre sandsynligt er det, at der tilkendes bidrag.

Generelt har det også betydning, hvilke muligheder der er for fremtidig beskæftigelse.

En stor forskel på ægtefællernes sociale position øger sandsynligheden for, at den ene skal betale bidrag til den anden.

Herudover ses der også på ægteskabets varighed.

Tendensen i retspraksis går i retning af kortere bidragsperioder i de tilfælde, hvor man får bidrag, og kun i meget få tilfælde pålægges der tidsubegrænset bidrag.

I en nyere landsretsdom er der dog pålagt manden tidsubegrænset bidragspligt over for hustruen.

Manden, som var 66 år, og kvinden, som var 71 år, blev skilt efter at have været samlevende og gift i 38 år. Parret havde fuldstændigt særeje i ægteskabet. Manden, som havde drevet en stor virksomhed, havde en formue på ca. 160 mio. kr. Hustruen ejede et parcelhus, som var lejet ud til hendes niece. Hustruen, som var folkepensionist, havde arbejdet som direktionssekretær og havde også i et vist omfang hjulpet til i mandens virksomhed, men der var ikke enighed om omfanget af hendes indsats.

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder samlivets varighed, parternes alder og den væsentlige forskel i parternes nuværende og fremtidige indtægtsgrundlag, forelå der sådanne særlige omstændigheder, at manden blev pålagt bidragspligt over for hustruen uden tidsbegrænsning.

Det kan således stadig ske, at der pålægges tidsubegrænset bidragspligt, selv om det sker rent undtagelsesvist.