Arv testamente advokat

Et testamente bør indeholde mere end blot hvem der skal arve dig

Et testamente handler ikke bare om at skrive, hvem der skal arve dig. Det handler om, at en professionel stiller og rådgiver dig om de ”ekstra” spørgsmål.

Skrevet af advokat Henriette Lyhne, Ret&Råd Randers

Det er ikke nok blot at få lavet et testamente. Når man skal have nedskrevet, hvem man ønsker skal arve en, er det helt afgørende, at dit testamente er klart og tydeligt, samt at det tager stilling til alle tænkelige situationer.

Ved et ufyldestgørende testamente risikerer du, at dine pårørende ender i en konflikt eller arvestrid, eller at din arv ikke tilfalder dem eller den du ønskede.

Har du overvejet, hvad der skal ske, hvis din arving ikke overlever dig – hvem skal træde i hans eller hendes sted?

En advokat kan, udover at skrive et fyldestgørende testamente, stille dig spørgsmål om lige netop din arvesituation, og derved hjælpe dig med at testamentet besvarer de ”ekstra” arvespørgsmål, der måtte være.

Ekstra spørgsmål i forhold til arven og arveforhold kan eksempelvis være:

  • Hvad der skal ske, hvis din arving ikke overlever dig – hvem skal træde i hans eller hendes sted?
  • Skal arven efter dig være særeje – således at dine arvinger ikke skal dele den i tilfælde af skilsmisse? Og i bekræftende fald hvilken form?
  • Har du arvinger, der er så unge, at du ønsker at arven efter dig skal båndlægges, fx til de fylder 21 år?
  • Vil du gerne have indflydelse på, hvem der skal behandle dødsboet efter dig, ved at indsætte en såkaldt bobestyrerklausul? Fx hvis dine arvinger ikke kan blive enige.
  • Hvordan passer dine ønsker til testamentet sammen med begunstigelserne i dine pensioner/forsikringer?
  • Hvis du vil begunstige din samlever/ægtefælle, således at arven til dine børn beskæres, skal din samlever/ægtefælle så tilgodese dine børn når denne dør?
  • Hvis I har mine, dine og evt. fælles børn, skal der så ske ligestilling mellem børnene eller skal børnenes arv være afhængig af hvem af jer, der dør først?
  • Når den første af jer er død, skal den længstlevende så kunne ændre sit testamente eller ej?
  • Skal I evt. lave en fremtidsfuldmagt for det tilfælde at en af jer ikke længere kan råde f.eks. pga. demens?

Ved oprettelse af testamente er der mange ekstra spørgsmål at tage stilling til, udover ”Hvem skal arve mig”. Vi anbefaler altid at man kontakter en advokat til testamentet, da en advokat kan hjælpe med at afklare lige præcis hvad du har brug for i dit testamente.

I Ret&Råd Randers kan vores familieadvokater hjælpe dig, hvis du overvejer at oprette et testamente. Kontakt os på tlf. 89 15 25 00 eller på randers@ret-raad.dk, hvis du har behov for en drøftelse. Du kan også læse mere om vores familieadvokater i Ret&Råd Randers.

Find din lokale Ret&Råd advokat eller læs mere om Arv & Testamente på Ret&Råds hjemmeside. Du kan også downloade brochuren Arv, skrevet af advokaterne i Ret&Råd.