Som beskrevet i artiklen ”Tabt arbejdsfortjeneste til forældre til handicappede børn” giver reglerne om tabt arbejdsfortjeneste udfordringer i en række kommuner.
Ud over udfordringer i forhold til at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste, kan der derefter være udfordringer i forhold til beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste.
Det fremgår af servicelovens § 42, at ydelsen skal fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højest med et beløb på 32.671 kr./måned (2021-tal), svarende til fuld tid.
Dette betyder, at hvis man er bevilget tabt arbejdsfortjeneste for 12 timer/uge, er man dermed maksimalt berettiget til 12/37 af 32.671 kr., eller 10.596 kr.
Ud over bruttoindtægten har man ret til bidrag til pension på 10% af bruttoydelsen, dog maksimalt svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Dette er vigtigt at være opmærksom på, da det desværre sker, at kommunerne glemmer pensionstillægget ved beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste.
Hvordan fastsættes tabt arbejdsfortjeneste?
I langt de fleste tilfælde er der ikke den store tvivl om, hvordan bruttoindtægten fastsættes. Der er dog nogle situationer, som kan volde problemer ved beregningen, f.eks., hvis man er på kontanthjælp, når den tabte arbejdsfortjeneste bliver bevilget, eller er studerende.
Det første, kommunen skal vurdere i disse situationer, når bruttoindtægten skal fastsættes, er, om borgeren forud for bevillingstidspunktet har opnået en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Hvis vurderingen er, at borgeren har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet, vil det være den seneste bruttoindtægt, den tabte arbejdsfortjeneste skal beregnes ud fra, uanset om man de seneste år forud for bevillingstidspunktet har været på kontanthjælp, på sygedagpenge, under uddannelse eller lignende.
Hvis man ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet, må man tage udgangspunkt i den indtægt, som vedkommende må antages, at ville kunne opnå ved fastsættelse af bruttoindtægten.
Dette betyder i praksis, at hvis man ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet, men har gennemført eksempelvis en videregående uddannelse, hvor man må forventes at kunne få et job på baggrund af uddannelsen, så skal bruttoindtægten fastsættes med udgangspunkt i lønnen for en nyuddannet.
I tilfælde, hvor det ikke er muligt at fastsætte den tidligere løn, eller man ikke har en uddannelse, sker beregningen med udgangspunkt i en hjemmehjælperløn.
Eksempler fra praksis
Tidligere bruttoløn lagt til grund
Til illustration kan nævnes en dom, hvor en mor til to handicappede børn gennem nogle år arbejdede i forskellige brancher som ufaglært, inden hun påbegyndte en uddannelse. Hun blev gravid med det første barn, inden hun var færdig med uddannelsen. Som følge af barnets handicap kom hun efter endt uddannelse ikke ud på arbejdsmarkedet.
Sagen vedrørte det spørgsmål, om den tabte arbejdsfortjeneste skulle beregnes svarende til løn for en nyuddannet inden for den pågældende branche, eller om den tabte arbejdsfortjeneste skulle beregnes på baggrund af hendes tidligere ansættelse, som lå mange år tilbage.
Retten fandt, at da hun havde haft tilknytning til arbejdsmarkedet forud for den færdiggjorte uddannelse, skulle den tabte arbejdsfortjeneste beregnes med udgangspunkt i den tidligere bruttoindtægt. Da den ikke kunne fastsættes, fordi den lå mange år tilbage, blev beregningen konkret foretaget med udgangspunkt i en hjemmehjælperløn.
Uanset studiejob blev bruttoindtægt fastsat til lønniveau for nyuddannet
I en anden konkret sag, hvor den pågældende var i gang med en universitetsuddannelse, da hun blev gravid og fik et handicappet barn, var der ligeledes tvist om, hvorledes den tabte arbejdsfortjeneste skulle beregnes. Den pågældende havde heller ikke haft mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse.
Da hun under sin studietid havde haft forskellige studiejobs som bl.a. handicaphjælper, vurderede Ankestyrelsen, at beregningen skulle ske med udgangspunkt i lønnen for en SOSU-assistent. Retten fandt imidlertid, at beregningen skulle foretages med udgangspunkt i den løn, hun ville kunne oppebære som nyuddannet, da hun ikke kunne anses for at have opnået tilknytning til arbejdsmarkedet på baggrund af sine studiejobs.
Beregning for person i fleksjob
Endelig kan nævnes Ankestyrelsens principafgørelse 12-21, som vedrører en borger, der ved bevilling af tabt arbejdsfortjeneste var i fleksjob 12 timer om ugen og modtog løn fra arbejdsgiveren for 12 timer/ugen. Herudover modtog borgeren en erhvervsevneerstatning svarende til en nedsættelse af erhvervsevnen med 2/3.
Kommunen fandt, at vedkommende havde en indtægtsnedgang svarende til 12 timer/uge og foretog herudover fradrag for erhvervsevneerstatningen i den tabte arbejdsfortjeneste.
Ankestyrelsen fandt, at udmålingen skulle tage udgangspunkt i en arbejdstid på 12 timer/ugen, men at der ikke kunne foretages fradrag for erhvervsevnetabserstatningen i den tabte arbejdsfortjeneste, da erhvervsevnetabserstatningen og den tabte arbejdsfortjeneste ikke dækker samme forsørgelsesbehov.
Tabt arbejdsfortjeneste er kompliceret
Alle tre eksempler illustrerer, at reglerne om beregning af tabt arbejdsfortjeneste er komplicerede, da der er mange principper i spil ved vurderingen. Hvis du har brug for hjælp til en sag om tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42, kan du kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.