Emner:
Boligkøb - Ret&Råd Holstebro

Sov trygt om natten i dit nye hjem

At købe fast ejendom er en af de største økonomiske dispositioner, vi foretager os. Det er derfor vigtigt, at du kender alle vilkår for handlen, når du skal træffe din beslutning om at købe fast ejendom – hvad enten der er tale om et hus, en ejerlejlighed, en andelsbolig eller en erhvervsejendom.

Ret&Råd Advokater Holstebro hjælper dig med at skabe et overblik over de juridiske aspekter ved køb af fast ejendom. Vi gennemgår blandt andet købsaftalen, til-standsrapporten, elinstallationsrapporten, ejendomsdatarapporten, tingbogsudskriften, servitutter, ejerforeningens eller andelsboligforeningens vedtægter, de seneste generalforsamlingsreferater og regnskaber, lejeforhold i erhvervsejendomme mv., ligesom vi forklarer dig betydningen af de mange dokumenter.

Vi yder dig derudover rådgivning i forhold til muligheden for at tegne en ejerskifte-forsikring – herunder naturligvis også, hvad de forskellige ejerskifteforsikringer dækker. 

Husk advokatforbeholdet

Når købsaftalen skal underskrives, skal du huske at bede ejendomsmægleren om at indsætte et såkaldt advokatforbehold. Med et advokatforbehold har du som køber mulighed for at ændre i købsaftalens vilkår - selvfølgelig under forudsætning af, at sælger kan acceptere ændringerne. Du har også mulighed for, med advokatens mellemkomst, at trække dit købstilbud tilbage. Et advokatforbehold fungerer på den måde som en gratis fortrydelsesret for dig.

Overvejer du at købe fast ejendom, så kontakt os på telefon +45 97 95 18 33 eller mail – vi er altid klar til at hjælpe dig.