Hvilke rettigheder har forældre, når deres barn ikke i vil gå i skole?

Mange forældre til børn med særlige behov oplever især efter inklusionsreformen udfordringer med at få deres børn i skole. Når det er tilfældet, skal forældrene, ud over at passe barnet, også finde den rette hjælp på et område, der er præget af at være juridisk komplekst og desuden placeret i flere forvaltninger.

Skrevet af Kristine Schmidt Usterud, Ret&Råd København

Sektoransvarlighedsprincippet

En udfordring kan være, at de forskellige forvaltninger i kommunen ikke er enige om, hvem der har ansvaret i forhold til familien. Der er både skolesektoren, som skal sikre undervisning, socialforvaltningen, som skal yde evt. støtte efter sociallovgivningen og eventuelt også en handicapforvaltning. Herudover vil regionen oftest også blive involveret i forbindelse med en udredning af barnet/den unge. 

En familie kan nogle gange ende mellem de forskellige forvaltninger med henvisning til det såkaldte sektoransvarlighedsprincip, hvor ingen af forvaltningerne påtager sig ansvaret for at hjælpe familien.

En familie kan nogle gange ende mellem de forskellige forvaltninger med henvisning til det såkaldte sektoransvarlighedsprincip, hvor ingen af forvaltningerne påtager sig ansvaret for at hjælpe familien.

Sektoransvarlighedsprincippet må dog ikke føre til, at de enkelte forvaltninger fralægger sig ansvaret ud fra en forventning om, at andre påtager sig ansvaret. Man må derfor som familie fastholde retten til at få hjælp.

Tabt arbejdsfortjeneste

Hvis ens barn ikke kan komme i skole og ikke kan være alene hjemme, vil en af forældrene blive nødt til at blive hjemme og passe barnet. Den pågældende forælder kan dermed ikke komme på arbejde.

Her kan der være mulighed for at søge tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42. Læs mere om emnet i en tidligere artikel.

Fravær og ret til undervisning i hjemmet

Et andet problem, der kan rejse sig, er, hvordan skolen registrerer fraværet.

Som reglerne er nu, vil fravær på grund af skolevægring enten registreres som sygefravær eller ulovligt fravær.

I de tilfælde, hvor fraværet bliver registreret som sygefravær, har skolen pligt til – hvis fraværet forventes at overstige 15 skoledage - at yde undervisning i hjemmet, så vidt muligt af en eller flere af elevens egne undervisere.

I de tilfælde, hvor fraværet bliver registreret som sygefravær, har skolen pligt til – hvis fraværet forventes at overstige 15 skoledage - at yde undervisning i hjemmet, så vidt muligt af en eller flere af elevens egne undervisere.

I de tilfælde, hvor fraværet er registreret som ulovligt fravær, har skolelederen pligt - ved længerevarende fravær - til at følge op over for familien og vurdere behovet for supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Hvis fraværet overstiger 15 % inden for et kvartal, skal skoleleder underrette kommunen, idet familien så kan fratages børne- og ungeydelse.

Ret til udredning

Familien har ikke altid ret til at få en udredning, en PPV-vurdering eller lignende. PPR skal dog udarbejde en vurdering, hvis forældrene mener, at deres barn har behov for støtte i mere end 9 timer (12 lektioner)/ugen.

På baggrund af PPV mv træffer skolelederen afgørelse om, hvilket specialundervisningstilbud barnet skal tilbydes.

Hvis tilbuddet ikke findes på den konkrete skole, er det kommunens visitationsudvalg, der skal træffe afgørelse i sagen.

Oplysning af sagen

Det er myndighederne og ikke familien, der skal sørge for at sagen er tilstrækkeligt oplyst og om fornødent indhente yderligere oplysninger, eller undersøgelser fra de relevante myndigheder.

Afgørelser

Det, man som forældre også skal være opmærksom på, er, at når en skoleleder skal træffe afgørelse om eventuel specialundervisning, så er der pligt til at partshøre forældrene. Hvis familien ikke får medhold, skal afgørelsen desuden være skriftlig og i det omfang afgørelsen kan påklages, skal den være ledsaget af klagevejledning og klagefrist.

Klageadgang

Det er ikke alle afgørelse om specialundervisning, som man kan klage over. Men afgørelser om henvisning, afslag på henvisning og lignende kan man klage over til Klagenævnet for Specialundervisning.

For en mere detaljeret gennemgang af reglerne og familiernes udfordringer kan henvises til rapporten Retten til uddannelse – når børn med handicap ikke går i skole, som Institut for Menneskerettigheder har udarbejdet i 2017.

Hvis du har spørgsmål til skolevægring, kan du kontakte artiklen forfatter advokat Kristine Schmidt Usterud, Ret&Råd København, på mail: ksu@ret-raad.dk eller mobil: +45 25 10 05 27.