Skilsmisseadvokat

Implementering af et nyt familieretligt system

I foråret 2018 traf regeringen og alle folketingets partier beslutning om indføring af et nyt familieretligt system. Artiklen gennemgår det nye system, der træder i kraft 1. april 2019.

Denne artikel gennemgår, hvordan det nye familieretlige system med Familieretten og Familieretshuset får indflydelse på skilsmisser.

Har du brug for en skilsmisseadvokat? Klik her og få hjælp

Selve lovforslaget omkring det nye familieretlige system, er fremsat og behandlet hen over efteråret og vinteren 2018. Dette har ført til to nye love, nemlig lov nr. 1702 af 27. december 2018 og lov nr. 1711 af 27. december 2018.

Med de nye love følger en del ændringer i allerede eksisterende love, eksempelvis omkring skilsmisse og forældremyndighed, men med lovene introduceres også en helt ny administrativ myndighed som indgangen til det familieretlige system. Denne nye myndighed får betegnelsen Familieretshuset og erstatter det, som vi i dag kender som Statsforvaltningen.

Familieretshuset skal foretage en screening af alle sager, hvorefter sagerne inddeles i kategorier (rød, gul og grøn) alt efter sagens kompleksitet. Herefter visiteres de til det rigtige sagsforløb.

Er der tale om mere komplekse sager, vil det være Familieretten, der tager over. Domstolene vil indgå som ankeinstans for alle sager.

Ud over et nyt administrativt system er der tillige indført nye regler, herunder regler om en såkaldt refleksionsperiode ifbm. skilsmisse, delt bopæl m.v.

Det helt overordnede formål med loven er et større fokus og mere hensyntagen til barnets tarv i forhold til forældrenes konflikt.

Familieretshuset foretager en screening af alle sager, hvorefter sagerne inddeles i kategorier alt efter sagens kompleksitet. Herefter visiteres sagen til det egentlige sagsforløb.

Hvilken betydning får lovens ikrafttræden for allerede igangværende sager?

Loven træder i kraft den 1. april 2019. Med lovens ikrafttræden opstår spørgsmålet om, hvordan overgangen hertil skal foregå. Hvad sker der med sager, der er påbegyndt inden lovens ikrafttræden, og hvem er rette myndighed for at behandle allerede igangværende sager?

Dette er reguleret ved indsættelse af overgangsbestemmelser, der som ordet antyder, regulerer overgangen fra det system og de regler, vi kender i dag, til det nye system og de nye regler.

Det klare udgangspunkt, er at systemet i sin helhed træder i kraft den 1. april 2019 både for verserende sager og nye sager, medmindre andet fremgår. Det vil sige, at sager, der ved lovens ikrafttræden er under behandling i statsforvaltningen, skal færdigbehandles i Familieretshuset eller Familieretten.

Der er dog i flere tilfælde indført afvigelser herfra, hvor det på baggrund af de faktiske omstændigheder i den enkelte sag, vil være mest hensigtsmæssigt at færdigbehandle sagen efter de gamle regler. Heriblandt kan nævnes indbringelse af sager for retten vedr. forældremyndighed eller barnets bopæl, reglerne om refleksionsperiode, klagefrist i forbindelse med afgørelse om børne- og ægtefællebidrag og delt bopæl ved samlivsophævelse m.fl.

Indbringelse af sager for retten vedr. forældremyndighed eller barnets bopæl

Har statsforvaltningen afsluttet en sag om forældremyndighed eller om barnets bopæl, fordi der ikke er opnået enighed herom, er det i dag muligt at anmode statsforvaltningen om, at sagen indbringes for retten. Den mulighed bortfalder med den nye lov. Anmodninger efter lovens ikrafttræden betragtes som en ny ansøgning, der vil indgå i det nye familieretssystem, hvorefter sagen skal visiteres i Familieretshuset. Ligeledes vil Familieretten eller Familieretshuset skulle behandle sager efter de nye regler i de tilfælde, hvor anmodning er indgivet inden lovens ikrafttræden, men hvor statsforvaltningen ikke har indbragt sagen for retten.

Spørgsmål om forældremyndighed? Klik her og kontakt en advokat

Refleksionsperiode

Efter den nye lov er det bestemt, at der skal indføres en refleksionsperiode på tre måneder i tilfælde, hvor ægtefællerne er enige om skilsmisse og de har fælles børn under 18 år. Har enige ægtefæller med børn under 18 år indleveret ansøgning til statsforvaltningen om direkte skilsmisse inden lovens ikrafttræden den 1. april 2019, vil de hidtidige regler for skilsmisse finde anvendelse.

Klagefrist i forbindelse med afgørelser om børne- og ægtefællebidrag

Har statsforvaltningen truffet afgørelse i en sag om børnebidrag og ægtefællebidrag inden lovens ikrafttræden, vil den hidtidige klagefrist på 4 uger som udgangspunkt fortsat finde anvendelse. Formålet med dette er at sikre, at de parter der klager efter 1. april 2019 ikke stilles bedre end dem, der har klaget inden ikrafttrædelsesdatoen.

Delt bopæl

Med reformen opnår man som udgangspunkt delt bopæl i refleksionsperioden eller ved aftale. Hidtil har kun den ene forælder kunnet være bopælsforælder, men dette er altså ændret ved den nye lov. Der ligger heri, at begge forældre skal være enige om overordnede beslutninger i barnets liv. Delt bopæl kommer ikke til at gælde for de tilfælde, hvor samlivet er ophævet inden lovens ikrafttræden. Læs mere om børn og bopæl her.

Der er altså massive forandringer på det familieretlige område, der fremadrettet kan få stor betydning for behandlingen af din sag om skilsmisse og forældremyndighed. Er du i tvivl anbefaler vi at kontakte din lokale Ret&Råd advokat.

Artiklen er skrevet af advokatfuldmægtig Cathrine H. N. Jensen ved Ret&Råd Advokater Djursland.

Læs mere på Ret&Råd Advokaters hjemmeside om:

Du kan også downloade en Ret&Råds brochure om: